Log ind

Arnestedet: Fornuften - og kærligheden

  • Arnestedet: Fornuften - og kærligheden
    Tegning: Gert Ejton
  • Arnestedet: Fornuften - og kærligheden
    Tegning: Gert Ejton
Arnestedet

Det er ikke noget, jeg ved. Men jeg tror, at jeg har den næststørste privatejede bogsamling i landet. Johannes Møllehave slår mig. Men jeg har omkring 13.000 bøger. Det er mange.

Især når man flytter. Det gør jeg i øjeblikket. Gennem flere år har jeg lejet et stort stuehus på landet for at have mulighed for et bibliotek. Nu er jeg nået dertil, hvor jeg vil bruge både tid og penge et nemmere liv. Så jeg kvitter lejemålet. Og dermed også en stor del af bogsamlingen. Den skal ikke bare reduceres. Den skal mindst halveres.

Når man har været bogsamler i 58 år og været boganmelder i 15, er det både underligt og smertefuldt at sige farvel til bøger i hobetal. Jeg har haft et omskifteligt liv. Jeg er flyttet mange gange. Jeg har boet mange forskellige steder. Men bøgerne har altid været med. Mange af de huse, jeg har boet i, har været dårligt isolerede. Men jeg tog det med ophøjet ro. For jeg satte 30 centimeter god isolering på alle væggene. Jeg er flyttet ud af - eller blevet smidt ud af - adskillige parforhold, og hver gang er jeg rejst fra det hele - bortset fra bøgerne og min hund.

Bøgerne har altid været der. Fra drengeårenes drømme, gennem ungdommens tummel, den modne mands ro og nu til den alderdom, hvor man lytter lidt mere til fornuften. Og faktisk er irriteret over den kendsgerning. Da jeg forleden stod og sorterede bøger, gik det op for mig, at det er første gang i mit liv, at jeg har ladet fornuften vinde over lysten. Det er et selvlysende svaghedstegn.

Men processen har været lettere, end jeg frygtede. Når man virkelig er nødt til at sortere i en bogsamling, ikke bare tynde lidt ud, men virkelig skære ned, så er det ikke så svært. Så viser det sig, at bøgerne også på det punkt er til hjælp. De sorterer sig selv. Man står med en Ib Henrik Cavling og en H.C. Branner - ja, men det giver sig selv. Og så er der en masse bøger, som jeg ved, jeg aldrig vil læse igen. Jeg gider ikke bruge mere tid på dem. Væk. Det er ikke så svært.

Men så er der det problematiske. Det, der ikke handler om kvalitet eller om bøgers antikvariske værdi. (Den slags har jeg også, førsteudgaver i massevis osv.). Men bøger, der betyder noget særligt for én. Forleden fik jeg fat i en udgave af Hemingways "At have og ikke at have". Jeg havde den i tre eksemplarer. En ny, flot udgave. Og to gamle, lasede eksemplarer. Men i den ene af disse var der en hilsen på titelbladet: Kære Arne - med ønsket om en fed ferie i Paris - og til underholdning, hvis jeg skulle være for kedelig!

Kedelig, det var hun ikke. Så jeg vælger dette medtagne eksemplar frem for den nye. Det kan godt være, bogsamlingen skal reduceres. Men som det hedder i den gamle vise: Minderne har man da lov at ha'.

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere