Log ind

Spastikerforeningen om fejl i multihandicappets sag: Begmand til Assens Kommune

  • Spastikerforeningen om fejl i multihandicappets sag: Begmand til Assens Kommune
    1 / 2
    Mogens Wiederholt, direktør Spastikerforeningen, mener, Assens Kommune burde have truffet den rigtige afgørelse fra start, når de har fået indhentet ekspertudtalelser. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
  • Spastikerforeningen om fejl i multihandicappets sag: Begmand til Assens Kommune
    2 / 2
    Mogens Wiederholt, direktør Spastikerforeningen. Foto: Spastikerforeningen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Direktøren for Spastikerforeningen kan ikke forstå, hvorfor Assens Kommune ikke får truffet den rigtige afgørelse fra start vedrørende særlig indretning af handicapbil til 11-årige Aksel Jensen.

Mogens Wiederholt, direktør Spastikerforeningen, udtalte sidste år til Fyens Stiftstidende, at "det er en absurd sag", og "det er fuldstændig urimeligt, at familien skal vente i så lang tid på den rigtige afgørelse", i forbindelse med at Assens Kommune ikke ville tildele 11-årige multihandicappede Aksel Jensen en handicapbil, hvilket Ankestyrelsen omgjorde.

Det siger eksperterne

VISO - den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen - har rådført sig med Center for Hjerneskade - Neurocenter for Børn og Unge. Til kommunen skriver VISO, at "ved indretningen af denne (bilen, red.) er det vigtigt at tage særligt hensyn til Aksels følsomhed i forhold til lys, stød og støj. Bilen bør derfor være ekstra dæmpet i forhold til stød/affjedring, være lydisoleret samt have lysforhold, som Aksel vil kunne tolerere (f.eks. tonede ruder). Der bør også være mulighed for, at Aksel kan blive puslet i bilen".Arbejdsmiljøkonsulent Grete Bergland skriver til kommunen, at "Aksel vil have brug for hjælp til personlig hygiejne/bleskift, når han er væk fra hjemmet. Det vil af etiske, arbejdsmiljømæssige og praktiske grunde være hensigtsmæssigt, at bilen er indrettet sådan, at Aksel kan blive liftet og skiftet i bilen. Derfor anbefaler jeg, at bilen bliver indrettet med lift, skifte-plads, gerne en, der kan højdeindstilles, hæves og sænkes, så det passer til den enkelte hjælper, og at der er fuld arbejdshøjde, ståhøjde, så hjælperne ikke skal arbejde med foroverbøjet hoved".

Mette Hansen fra CKV - Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi - som kommunen samarbejder med, skriver, "støjen kan ikke fjernes helt fra kabinen, selv om der efterisoleres, men den kan minimeres", og "Assens Kommune har givet tilsagn om at der bevilges el på bagdørene".

Ergoterapeut Lea Storgaard Christensen skriver, at "Aksels nuværende sensoriske udgangspunkt kræver en tilpasning af bil og bolig, som i høj grad skærmer Aksel for visuelle, auditive, vestibulære, taktile stimuli og temperatur, der overstiger 20 grader. Derfor er der stort behov for at finde en løsning for transport til Aksel, som ikke overbelaster og stresser hans nervesystem".Endvidere skriver hun, at "jeg vil også anbefale, at man fremover lytter og anerkender familiens beskrivelse af Aksels udfordringer og deres behov for at få hverdagen til at hænge sammen. Aksel er svært invalideret af sin sensoriske intolerance, det er ikke noget Aksels mor bare finder på".

Et år efter er Ankestyrelsen atter kommet med en afgørelse, da Assens Kommune nægtede at bevilge ekstra udstyr til særlig indretning af køretøjet. I afgørelsen står der, at "Aksel har ret til særlig indretning i form af pusleplads og loftslift", at "kommune(n) skal behandle Aksels sag igen for så vidt angår de ansøgte særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine", samt "Aksel har ikke ret til tilskud til ekstra sæder og særlig indretning i form af trinbræt".

Det står der i Ankestyrelsens afgørelse

Afgørelse i sag om særlig indretning af Aksel Glasdam Jensens bil.Ankestyrelsen har behandlet din klage over Assens Kommunes afgørelse af 15. februar 2017 om afslag på særlig indretning i form af pusleplads, loftslift, elektriske bagdøre, udvendig lift, lydisolering af kabine, ekstra sæder og trinbræt.

Resultatet er:

- Aksel har ret til særlig indretning i form af pusleplads og loftslift.

- Kommunen skal behandle Aksels sag igen for så vidt angår de ansøgte særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine.

- Aksel har ikke ret til tilskud til ekstra sæder og særlig indretning i form af trinbræt.

Det betyder, at vi ændrer Assens Kommunes afgørelse om pusleplads og loftslift.

Det betyder også, at kommunens afgørelse om særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine ikke gælder. Kommunen skal behandle Aksels sag efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen. Du skal være opmærksom på, at kommunen godt kan komme til samme resultat som tidligere.

Det betyder derudover, at kommunens afgørelse om ekstra sæder og trinbræt stadig gælder.

Begrundelsen for afgørelsen

Pusleplads og loftslift

Ankestyrelsen vurderer, at særlig indretning i form af pusleplads og loftslift er nødvending som følge af Aksels helbredsmæssige forhold.

Vi vurderer, at særlig indretning i form af pusleplads og loftslift er nødvendig for, at Aksel kan bruge den bevilgede Citroên Jumper Combi efter sit formål.

Vi lægger i den sammenhæng vægt på, at Aksel er bevilget støtte til køb af bil, der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af Aksels funktionsnedsættelse, og at bilen i videst mulig omfang skal anvendes til at dække Aksels totale kørselsbehov.

Det følger af reglerne om støtte til køb af bil, at der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, i situationer, hvor politiet har stillet krav om det, hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller hvis det letter ansøgerens placering i bilen.

Vi lægger vægt på, at Aksel har dyskinetisk cerebral parese. Aksel har ingen stand- eller gangfunktion. Aksel kan kun i yderst begrænset omfang sortere i sanseindtryk og bliver let urolig, herunder når han oplever forhold, der ikke er genkendelige for ham. Aksel reagerer kraftigt på lydniveau, der uventet stiger. Det kommer til udtryk ved, at Aksel giver et spjæt og stivner i sine bevægelser. Aksel har et bevægemønster, der omfatter kramper og spasmer. Aksels krop er præget af øgede muskelspændinger.

Aksel er 11 år og er inkontinent med urin og afføring. Aksel bruger ble og reagerer meget kraftigt på bleskift.

Vi vurderer, at det har væsentlig betydning for Aksels muligheder for at kunne bruge bilen efter sit formål, at han har mulighed for at blive skiftet i den. Vi lægger vægt på, at en fast pusleplads i bilen kan blive genkendelig for ham.

Vi vurderer således, at Aksel ikke kan bruge bilen efter sit formål til dækning af sit totale kørselsbehov, hvis han ikke har mulighed for at blive skiftet i vante omgivelser i bilen i forbindelse med, at han bruger den.

Vi lægger vægt på oplysninger i elevplan for 2016-2017, hvor det fremgår, at Aksels træningsforløb på Neurodevelopmental Movement i Fredensborg forventes at blive genoptaget, og at det vil omfatte 7-8 sessioner årligt af en uges varighed i et kontinuerligt forløb. Træningen skal bl.a. styrke ham i at tåle mere i hverdagen. Aksel har også et undervisningstilbud i hjemmet. Vi lægger vægt på oplysninger om, at et formål med undervisningstilbuddet er, at Aksel skal blive i stand til at komme uden for hjemmet og køre til og fra skoletilbud og eventuelle behandlinger.

Kommunen vurderer, at Aksels aktuelle kørsler, herunder til Kolding og Fredensborg, ikke har en varighed, der nødvendiggør bleskift, og at omfanget af bleskift ikke indebærer, at bevilling af særlig indretning i form af pusleplads og loftslift kan betragtes som en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse.

Vi lægger i den sammenhæng vægt på, at særlig indretning i form af pusleplads og loftslift er nødvendig som følge af Aksels helbredsmæssige forhold i relation til hans muligheder for at tilvænne sig til brug af bilen og bruge den efter sit formål til dækning af sit totale kørselsbehov. Det er ikke en betingelse for tilskud til særlig indretning af bil, at den særlige indretning kan betragtes som en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse.

Vi finder på baggrund af ovenstående, at særlig indretning i form af pusleplads og loftslift må anses for nødvendig indretning som følge af Aksels helbredsmæssige forhold.

Elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kunne meddele Aksel afslag på særlig indretning i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine med den begrundelse, at indretningerne ikke er nødvendige som følge af Aksels helbredsmæssige forhold.

Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine er nødvendige som følge af Aksels helbredsmæssige forhold.

Vi lægger vægt på, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine er nødvendige som følge af Aksels helbredsmæssige forhold.

Vi lægger især vægt på oplysninger i sagen om Aksels nedsatte funktionsevne, herunder især hans lydfølsomhed. Vi lægger i den sammenhæng vægt på, at kommunen ikke har afprøvet lydniveauet i bilen uden særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine og konkret vurderet det i forhold til Aksels følsomhed over for lyde, herunder pludselige lyde.

Vi bemærker, at Center for Hjerneskade, Neurocenter for Børn og Unge i notat af 27. maj 2016 vurderer, at det er vigtigt at tage hensyn til Aksels følsomhed i forhold til stød og støj i forbindelse med indretning af bil til ham. Kommunen har bestilt Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi til vurdering af behovet for særlig indretning. Centret vurderer i sin rapport herom, at Aksel har behov for afskærmning for sansestimuli, hvor bl.a. støj er fremherskende. Kommunen vurderer i afgørelsen, at Aksel vil kunne tilvænnes til bilens lyd uden særlig lydisolering. Det fremgår ikke, hvorpå kommunen bygger denne vurdering.

Kommunen vurderer i afgørelsen, at Aksel altid vil blive meget udfordret af bilkørsel uanset indretningen af bilen, og at dette ikke kan elimineres med en særlig bil eller en særlig indretning. Denne vurdering indebærer ikke, at vi vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunen oplyser, at der ingen oplysninger eller beregninger findes fra bilfirmaer om, hvor mange decibel det vil sænke lyden at isolere biler. Kommunen har ikke nærmere redegjort for sin undersøgelse heraf og sin vurdering af oplysningerne fra bilfirmaer herom. Vi bemærker, at det af kommunens referat fra bilsamtale i hjemmet fremgår, at der fra kommunens side oplyses om, at der findes forskellige løsninger i forhold til støjfølsomhed bl.a. yderligere isolering af bilen og valg af lift. Vi bemærker endvidere, at der i kommunens notat fra bilafprøvningen den 6. september 2016 i hjemmet oplyses om, at støj i kabinen ikke kan fjernes helt, selvom der efterisoleres, men at støjen kan minimeres.

Kommunen har bevilget særlig indretning i form af indvendig kørestolslift, så Aksel kan komme ind og ud af bilen i kørestol. Liften er en foldelift, hvor der kan stå en hjælper hos Aksel, når liften køres op og ned. I er betænkelige ved den støj, som liften laver, når den klappes sammen, før bagdørene lukkes, og oplever, at der er mindre støj fra en udvendig lift.

Kommunen oplyser i afgørelsen vedrørende lift og elektriske bagdøre, at der ikke foreligger dokumentation på forskellen i støjen, eller hvad den betyder for Aksel.

Assens Kommune skal derfor indhente oplysninger, der belyser om elektriske bagdøre, udvendig lift samt lydisolering af kabine er nødvendige særlige indretninger af hensyn til Aksels helbredsmæssige forhold, herunder Aksels lydfølsomhed. Kommunen skal i den forbindelse afprøve lydniveauet i bilen uden særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine og konkret vurdere det afprøvede lydniveau i forhold til Aksels følsomhed over for lyde, herunder pludselige lyde. Kommunen skal i den forbindelse inddrage oplysninger om lyde fra afprøvning af den bevilgede indvendige lift.

Kommunen skal herefter foretage en vurdering af, om der er behov for særlig indretning af hensyn til Aksels helbredsmæssige forhold, herunder i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine. I den forbindelse skal kommunen i relevant omfang inddrage oplysninger, der belyser forskellen i lydniveau, herunder pludselige lyde, med og uden særlig indretning til minimering af lyde.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer Aksels ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Vi bemærker, at I kan klage efter de almindelige regler. Det betyder, at I kan klage til kommunen inden fire uger efter, I har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Ekstra sæder og trinbræt

Vi vurderer, at Aksel ikke er berettiget til tilskud til ekstra sæder og trinbræt. Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at ekstra sæder er nødvendige af hensyn til Aksels muligheder for at have hjælper med og kunne bruge bilen. Vi henviser til principafgørelse C-36-06, hvoraf der fremgår, at der primært måtte tages hensyn til, at bilen skulle kunne fungere som befordringsmiddel for den støtteberettigede.

Kommunen har vejledt jer om, at I har mulighed for at tilkøbe ekstra sæder, så Aksels søskende kan køre med.

Vi vurderer, at trinbræt ikke er nødvendig af hensyn til at lette Aksels placering i bilen. Vi lægger vægt på, at Aksel er bevilget tilskud til særlig indretning, hvor Aksel liftes ind i bilen og kan transporteres siddende i sin kørestol. Vi lægger vægt på oplysninger om, at det ikke er nødvendigt at anvende sidedør i bilen i forbindelse med placering af Aksel i deri.

Vi finder på baggrund af ovenstående, at Aksel ikke har ret til særlig indretning i form af ekstra sæder og trinbræt.

Bemærkninger til klagen

Det fremgår af jeres klage, at I ønsker, at kommunen tager stilling til, hvor i bilen Aksel placeres bedst muligt. Det fremgår, at kommunen anbefaler, at Aksels kørestol placeres så langt mod venstre som muligt, men at bilen udstyres med 6 rækker skinner til fastspænding, som gør det muligt at placere Aksel til venstre, i midten eller til højre.

Retsregler

Vi har truffet afgørelse efter lov om social service (serviceloven).

- § 114, stk. 4, nr. 5, om bemyndigelse til at fastsætte regler om støtte til nødvendig indretning.

Vi har også truffet afgørelse efter lov om retssikkerhed og administration på sociale område (retssikkerhedsloven).

- § 5, om helhedsvurdering.

- § 10, om kommunens oplysningspligt.

Vi har også truffet afgørelse efter bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven (bilbekendtgørelsen).

Vi henviser til:

- § 13, om særlige indretninger.

- § 15, stk. 1, nr. 6, om anvendelse af bil til dækning af det totale kørselsbehov.

Vi vedlægger uddrag af lovene og bekendtgørelsen.

Vi har desuden anvendt vores praksis som offentliggjort i principafgørelse nr. C-36-06.

Lovuddrag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Lov nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Lov om social service (serviceloven).

Lov nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 18. april 2017.

§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad

- 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,

- 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller

- 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr.

Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om

- 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte,

- 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,

- 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil,

- 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil,

- 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,

- 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v.,

- 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil.

- 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.

Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 719 af 19. juni 2013 om støtte til køb af bil efter serviceloven.

§ 13. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil efter §§ 1-4, hvis

- 1) politiet har stillet krav om det,

- 2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller

- 3) hvis det letter ansøgerens placering i bilen.

Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør 23.764 kr., er dog betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken.

Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere inden for samme husstand. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken.

Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 ydes efter behov.

Stk. 5. Der ydes ikke efter servicelovens § 114 hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse.

§ 15. Som vilkår for lån efter § 7, stk. 1 og 2, gælder:

- 1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3.

- 2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte.

- 3) Centralregistret for motorkøretøjer registrerer bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

- 4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter § 13.

- 5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf. §§ 1-4.

- 6) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte.

- 7) Bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid.

- 8) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den.

- 9) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering.¨

Stk. 3. Der kan ligeledes uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilget efter servicelovens § 114 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 6 år. Ansøgeren kan ikke pålægges at tage imod en brugt bil.

At det overhovedet har været nødvendigt at få sagen forbi Ankestyrelsen igen, det ryster Mogens Wiederholt.

- Hvad er ideen med at genere borgeren og Ankestyrelsen med en runde mere i stedet for at gøre det, som de havde fået at vide fra fageksperter, var det rigtige at gøre. De har endda tidligere måtte undskylde overfor borgeren, at de ikke har gjort det godt nok. Så skulle man synes, motivationen for at gøre det godt nok i anden omgang burde være ret høj.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen kan komme med følgende afgørelser i en sag:- Afvisning/bortfald: Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Der er tale om bortfald, hvis klageren beslutter sig for at opgive klagen eller klagen af anden grund bortfalder.

- Hjemvist: Ved en hjemvisning bliver sagen sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være, fordi Ankestyrelsen mener, at der mangler yderligere oplysninger, eller der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Ved hjemvisning skal kommunen træffe en ny afgørelse. Kommunen kan godt nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når de nye oplysninger er indhentet. Der kan også være tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Også her kan kommunen nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når fejlen er rettet. En hjemvist sag ender således ikke nødvendigvis med et ændret resultat for borgeren.

- Ændring: Ankestyrelsen kan ændre en kommunens afgørelse.

- Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Kilde: Ankestyrelsen

- Det er sådan nogle situationer, hvor vi er glade for at have Ankestyrelsen. Det er et eksempel på, at her træder et ræsonnement ind, som vi har brug, for at folk får det, de har behov for og ret til. Det er en god afgørelse, Ankestyrelsen træffer, siger han.

Goddag mand, økseskaft

Spastikerforeningens direktør under sig samtidig over, hvordan Assens Kommune ikke selv kunne komme frem til, Aksel Jensen har brug for en pusleplads og loftslift i bilen.

Aksels handicapbilsag

11-årige Aksel Jensen fik november 2015 afslag på støtte til køb af handicapbil af Assens Kommune. En handicapbil er en forudsætning for, at Aksel kan komme til lægekontrol på Kolding Sygehus og til behandling i Fredensborg, og han har ikke været til lægekontrol eller behandling, siden familien søgte om handicapbil for mere end to år siden.13. maj 2016 omstødte Ankestyrelsen Assens Kommunes afgørelse. Aksel Jensen har ret til støtte til køb af handicapbil, lød afgørelsen, der desuden kritiserede kommunens begrundelser for afslaget. Der var henvist til en forældet afgørelse, råd og vejledning var ikke-eksisterende, og begrundelsen var ikke god nok. Samtidig var afslaget forkert, og sagsbehandlingen tog for lang tid.

15. februar i år bevilger Assens Kommune en handicapbil - Citroën Jumper - klimaanlæg, motor/kabinevarmer, indvendig kørestolslift og manuelle bagdøre. Forældrene valgte at anke til Ankestyrelsen, fordi kommunen gav afslag til ekstra isolering til støjreduktion, en udvendig kørestolslift, elektriske bagdøre, loftslift, pusleplads samt ekstra sæder. Forældrene mener, disse ting er vigtige ud fra det materiale, diverse eksperter har udarbejdet.

Ankestyrelsen kommer den 14. juni med en afgørelse. Den lyder, at Aksel har ret til særlig indretning i form af pusleplads og loftslift, at Assens Kommune skal behandle Aksels sag igen for så vidt angår de ansøgte særlige indretninger i form af elektriske bagdøre, udvendig lift og lydisolering af kabine, mens Aksel har ikke ret til tilskud til ekstra sæder og særlig indretning i form af trinbræt.

- Når man har indhentet ekspertoplysninger og har haft faglige kompetencer inde over sådan en sag og fået den ene udtalelse efter den anden om, hvad der er den rigtige løsning, og hvad det er for nogle udfordringer, familien har, og det er sandt for dyden, familien er udfordret udover det sædvanlige, så burde kommunen kunne finde ud af at træffe den rigtige afgørelse i første hug. Det virker helt 'goddag mand, økseskaft', man skal rundt om den her ekstra sløjfe med en ankeafgørelse om at få truffet den rigtige afgørelse.

- Man skifter ikke et 11-årigt barn hvor som helst af blufærdighedsgrunde. Man skal også have nogle tekniske faciliteter til rådighed, for at det kan lade sig gøre. Det burde være indlysende, man kunne have truffet den afgørelse uden at skulle have et påbud af Ankestyrelsen om at gøre det, siger han.

Burde have gjort det bedre

At Assens Kommune får medhold i at afvise tildeling af ekstra sæder og særlig indretning af et trinbræt, kan Mogens Wierderholt godt se, der er blevet truffet den rigtige juridiske afgørelse om.

- Jeg kan ikke andet end at tage Ankestyrelsens vurdering til efterretning, da den simpelthen ikke mener, der er hjemmel til, kommunen skal det her. Det er en rimelig afgørelse, Ankestyrelsen vælger at træffe. Det er ikke sådan, man kan få det hele, selvom man som forælder og borger synes, det lyder som en rimelig og fornuftig løsning, siger han.

I forhold til de hjemviste punkter, Assens Kommune skal behandle på ny, skriver Ankestyrelsen blandt andet, at der ikke er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, kommunen kan træffe en afgørelse.

- Der er desværre rigtig mange af de hjemvisningssager fra Ankestyrelsen, hvor dokumentationen og dokumentationskravet fra kommunerne ikke er opfyldt.

- Jeg har svært ved at spekulere i, hvilke motiver der kan ligge til grund for det. Men Ankestyrelsen får sagt mellem linjerne, at det her burde I simpelthen også selv have kunnet gjort bedre. Det er en begmand til kommunen, siger Mogens Wiederholt.

  • Jensen_Claus_Bøge_(2015)_013

    Af:

    Jeg er lokaljournalist på Fyens Stiftstidende i Assens, hvor jeg skriver om stort og småt i hele kommunen. Samtidig har jeg fokus på det digitale på redaktionen. Tidligere har jeg arbejdet hos Ekstra Bladet og Metroxpress.

Mere om emnet

Se alle
3
Udvalgsformand om fejl i ankesag: - Det er tudetosset

Udvalgsformand om fejl i ankesag: - Det er tudetosset

2
Kommune efter afgørelse fra Ankestyrelsen: - Aksel skal ikke deltage i en afprøvning

Kommune efter afgørelse fra Ankestyrelsen: - Aksel skal ikke deltage i en afprøvning

Borgmester om fejl i multihandicappets sag: - Vi har ikke en nul-fejlkultur

Borgmester om fejl i multihandicappets sag: - Vi har ikke en nul-fejlkultur

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere