Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Medlemmer falder fra: "Gamle stødere" har god plads

Medlemmer falder
fra: "Gamle
stødere" har
god plads

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden 1969 har Glamsbjerg Billardklub holdt til i kælderen under hallen. I storhedstiden var der altid kø ved bordene. I dag kan de 16 ”bande”-medlemmer altid få plads ved de fire Søren Søgaard-kolosser.

70-årige Axel Pedersen husker det tydeligt. Det var en stor dag, da Glamsbjerg Billardklub slog kælderdørene op 2. september 1969.

Det var Axels far, der fik æren af at være den første formand i klubben, og Axel er det eneste medlem, der kan prale af at have været med fra begyndelsen. Normalt er det uhøfligt at kalde folk ”gamle stødere”, men indimellem er det alligevel på sin plads.

I aften mødes medlemmerne i klubben for at forny deres medlemskaber og få udleveret deres respektive nøglekort, så de kan spille døgnets 24 timer, hvis de ønsker det. Selv om de fleste blot benytter de fire Søren Søgaard-borde et par gange om ugen, er der tale om et yderst billigt medlemskab.

- Det koster 400 kroner pr. halvår at være medlem. Man kan komme og gå lige så tosset man vil, siger den fungerende formand Peter Thøgersen, der steg i graderne, da den tidligere formand for kort tid siden døde efter længere tids sygdom.

Billard figurerer ikke på listen over de mest halsbrækkende eller farlige sportsgrene, men klubben i Glamsbjerg har været ekstremt hårdt ramt af bortgang hos medlemmerne. Seks medlemmer er døde inden for to år, og det kan mærkes i kulkælderen.

- Seks mand ud af 22 medlemmer er virkelig noget, der sætter sine
spor. Selv om flere af dem var oppe i årene, var der også et par stykker i midten af 60’erne. Det er sgu for tidligt at stille træskoene, konstaterer Peter Thøgersen.

Han har selv træsko uden hælkappe på. Præcis som Axel - og Jan, der stikker snuden kortvarigt ind for at få sit nøglekort. Det er åbenbart det optimale fodtøj til billard.

- Jeg går aldrig i andet end træsko. Det er sgu dejligt at få luft til fødderne. Når man spiller billard, er det rart, at man kan stå og vippe ved bordet, fortæller Peter Thøgersen og understreger, at han ikke har planlagt at stille træskoene lige foreløbigt.

Tilbage i folden

Det har alderspræsident Peter Bech heller ikke. Den 89-årige mand ser ikke ud til at være en dag ældre end 75. Han kommer snildt til at fejre klubbens 50-års jubilæum i 2019. Til den tid må der gerne være flere end 16 medlemmer, konstaterer Peter Thøgersen.

- Vi holder generalforsamling 26. februar, hvor vi håber på at få en håndfuld tidligere medlemmer tilbage i folden. Der burde også sidde nogle pensionister eller førtidspensionister i området, der keder sig. De kan komme herned og hygge sig sammen med andre for en skilling. Det er jo ikke, fordi vi andre spiller vildt godt. Det handler mere om samværet, understreger Peter Thøgersen, mens han nænsomt fjerner varmetæpperne fra to af bordene, så de fremmødte medlemmer kan komme i gang med at dyste.

- Man kan godt se, det ikke er mig, der lægger lagner sammen derhjemme, udbryder han småirriteret, da det tre gange to meter store tæppe ikke lystrer.

Han og Axel får sat keglerne på plads og placeret de tre kugler på de opvarmede borde, hvor den grønne filt altid har en overfladetemperatur på 28 grader. Det får kuglerne til at trille med den optimale hastighed.

- Så er der dækket op, bekendtgør Peter Thøgersen, mens han samler sin kø.

Skålen er ny makker

Axel Pedersen napper en Albani-pilsner i køleskabet, skyder kapslen af med en stor brødkniv og putter øllen hjemmevant ind under vesten, efter han har taget en slurk. Mens de fleste andre medlemmer spiller traditionel keglebillard, foretrækker han skomager-versionen, hvor modstanderen overtager pointene, hvis man vælter keglerne med den røde kugle eller skyder kuglerne i hullerne.

Mens han fortæller om forskellene mellem de to spil, tænker han tilbage på 1970’erne, hvor der var så mange medlemmer, at man skulle huske at skrive sig på tavlerne rundt i kælderen for at reservere bordene.

- Der var altid kø, og det næste hold stod klar 10 minutter før. Sådan er det desværre ikke længere. Min faste makker gennem mange år, skolelærer Reinholdt, stod desværre også af toget for et par år siden.
Han var sådan set en rigtig gemytlig fyr. I dag er jeg makker med Skålen, der hedder Per. Jeg aner faktisk ikke, hvorfor han kaldes Skålen, fortæller Axel.

Axel spiller fast mandag aften. Typisk et par timer, hvor der konkurreres om et par bajere.

- Jeg er ikke fanatisk i forhold til billard, så et par timer om ugen er fint til mig. Jeg kan ikke forstå, der er så få medlemmer. Det har altid været billigt at være medlem, og selv om jeg ikke kan huske den præcise pris, var det dæleme også billigt i 1969. Min kone og jeg havde lige bygget hus, så der hang pengene sgu ikke på træerne, husker Axel.

- For saaaaatan, råber Peter Thøgersen irriteret og afbryder brat samtalen.

Skyd den i toppen

Den fungerende formand kom til at støde for højt i kuglen og sender den røde bal direkte ind i keglerne, der kyles rundt på filten.

- Det er jo en begynderfejl at skyde for hårdt. Man ødelægger oplægget for sig selv, hvis man eksempelvis laver sort oplæg, hvor begge hvide baller ligger skjult for stødballen bag keglerne, forklarer Peter Thøgersen.

Axel Pedersen ryster på hovedet.

- Skyd den op i toppen, så den ik’ klapper. Husk nu, at kuglen løber i toppen og stopper i bunden, dikterer Axel med et kækt smil.

Peter Thøgersen lader som om, han ikke hører beskeden og overlader bordet til Majbritt Olsson. Det ene af to kvindelige medlemmer.

- Min veninde og jeg øver os en gang om ugen, så vi kan blive bedre, når vi deltager i Albani Cup i vinterhalvåret. Vi stiller op for City Club i Odense. Vi tog til Glamsbjerg, fordi det er noget billigere end i Haarby, siger Majbritt, inden hun støder og med få millimeter misser en kegle med den hvide kugle.

- Det er næsten for meget af det gode med to kvindelige medlemmer, men hvis den her artikel kan hjælpe med at lokke flere til, skal de være hjerteligt velkomne, konstaterer Peter Thøgersen, mens han kridter køen og forbereder sig på at undgå at ”skyde den i toppen, så den klapper”.

Mere om emnet

Se alle
Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70