Log ind

Hjerterum på værtshus: Stamgæster bliver ringet op

  • Hjerterum på værtshus: Stamgæster bliver ringet op
    Bystævnet, Haarby.
  • Hjerterum på værtshus: Stamgæster bliver ringet op
    Bystævnet, Haarby.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bystævnet er både base for fyraftensøl i gode venners lag og heftige weekendfester med ”Fede Fisser” i munden og Seebach i ørerne.

Annonce

Alle i baren kalder ham ”bornholmeren”, selv om han er født i canadiske Vancouver. 56-årige Art Sørensen, søn af sønderjyske emigranter, flyttede ”hjem” til Danmark som 35-årig.

Hans dialekt skiller sig ud i baren på Bystævnet, hvor sydvestfynsk synges i sin smukkeste form.

Når Art taler, lyder det som en afart af The Julekalender, hvor engelske og danske gloser karambolerer som kuglerne på et billardbord. Alligevel er man ikke i tvivl om, hvad han mener, når han taler om den særlige ”hugge” på Bystævnet.

- Jeg glemmer aldrig den martsaften for syv år siden, hvor jeg flyttede til Haarby efter 14 år i København. Der var mørkt, koldt og helt stille i byen, hvilket var noget af et kulturchok. Jeg kom tilfældigvis forbi Bystævnet, hvor alle tog pænt imod mig, selv om jeg var fremmed. Alle har været med til at få mig til at falde til. På Bystævnet bekymrer man sig om hinanden, og hvis man ikke dukker op hernede i et stykke tid, bliver folk bekymrede og slår på tråden, siger Art anerkendende.

Han kommer typisk en gang eller to om ugen for at sige ”dav” og få et par øl.

- Jeg kan ikke undvære hyggen og den særlige form for troskab, der er mellem gæsterne, konstaterer Art.

Han gæster typisk Bystævnet om formiddagen eller først på eftermiddagen. Aldrig i weekenden. Han har det bedst med de ældre stamkunder. De har mest til fælles.

- Jeg har intet mod de yngre gæster, men de drikker og larmer noget mere end os andre. De kan jo drikke 10 store fadøl og få deres eget krus til at hænge under loftet, siger han og peger op mod geledderne af krus.

- Det er mange år siden, jeg kunne klare den mængde øl og stadig kunne gå hjem, erkender Art.

Han understreger, at Bystævnet er bedre end sit rygte, når det kommer til ballade.

- Det passer ikke, at det er et voldeligt sted. Jeg har en enkelt gang fået et par på skrinet hernede, men hør nu her ... Det er et værtshus, hvor man indimellem får lidt for meget at drikke. Ingen er perfekt. For det meste bliver det ved kammeratlige drillerier, og dem vil ingen være foruden, konstaterer Art, mens Tanja Staal Bjerg Andersen bag baren placerer en nyåbnet Tuborg foran ham.

Fik tabasco i drinken

Den 25-årige barmedhjælper har egentlig fri, men er alligevel smuttet forbi for at give en hånd med. Da hun præsenterer sig selv, råber Jens fra den anden ende af baren: ”Hun har tre børn med syv forskellige mænd”.

Tanja griner højt med resten af baren. Man skal både kunne tåle cigaret- og sprogligt røg ad libitum, hvis man skal arbejde på Bystævnet.

- Man skal kunne tackle lidt af hvert bag bardisken. Langt de fleste kommentarer er dog sagt med glimt i øjet. Der er eksempelvis en gruppe lokale landmands-drenge, der kommer her fast i weekenden. De bestiller altid noget fra ”nederste hylde”, så jeg skal bukke mig forover, fortæller temmeligt nedringede Tanja, der også har oplevet af få sit drinksglas fyldt med tabasco, da hun vendte ryggen til.

Tanja viser begejstret drinkskortet frem. Der er noget for enhver smag og temperament. Den helt store sællert for tiden er de klæbrige shots ”Fede Fisser”.

- Især de unge gutter synes, det er umådeligt morsomt at bestille dem. ”Troldekanden” med tre slags sprut, to slags sodavand og champagne er også et hit, siger Tanja.

Langt til andre værtshuse

Der er ikke voldsomt mange af stamgæsterne, der har øgenavne, der matcher drinks og shotsnavnene. Én af de eneste er Trolden, hvis plads jeg står på. Han er her ikke i dag, men hvis han var, ville han være umulig at overse med sit buskede, hvide julemandskæg, fortæller Art, mens Otis Reddings ”Sitting on the Dock of the Bay” fylder lokalet.

Der arrangeres også livekoncerter, senest var der nordjysk besøg med Flemming Fiol og Jette Strix, der strikker på lysende strikkepinde, mens husbonden spiller på sit strengeinstrument.

- Vi havde flere koncerter tidligere, men nu er vi havnet på typisk en i kvartalet, siger Malene Lund Andersen, der sammen med sin mand Jim Andersen har drevet Bystævnet i fire år.

De har gennemrenoveret stedet løbende, så der i dag er nye toiletter, nye gulve og ny bardisk. Foruden nymalede vægge og de notoriske øl-plakater fra Tuborg.

- Alle de penge, vi har tjent, er blevet investeret igen. Vi får snart sat nye vinduer i og markiser op, så man kan se, at her ligger et værthus, når man suser forbi, fortæller Malene Lund Andersen.

Der er 18-20 kilometer til de nærmeste ”vandingshuller”, hvilket var en væsentlig årsag til, at parret valgte Bystævnet.

- Det passer os godt, at der er et godt stykke til nærmeste værtshus.
Desuden ligger det ikke for langt fra Faaborg, hvor vi bor. Jeg sætter også stor pris på, at det er et sted for alle. Vi har de voksne stamkunder på hverdagene og et yngre mere feststemt publikum i weekenden. I løbet af fredagen skifter det typisk fra bitter og bajere til drinks og kander. Så skruer vi lidt højere op for musikken og sætter Seebach eller Medina på, uden at det ender med at blive rendyrket diskotek. I de fire år, vi har forpagtet stedet, er de unge og gamle blevet langt bedre til at acceptere hinanden, glæder Malene Lund Andersen sig.

Stamkunde uden kredit

En af de unge er Emil Maarbjerg på 20 år. Han sidder ved den ene spillemaskine, hvor han sidste uge hørte lyden af 2200 kroner ramme metalbakken. Han er slået et smut omkring Bystævnet efter arbejde for at hilse på.

- Jeg kan langt bedre lide værtshuse end diskoteker. Jeg kender stort set alle stamgæster hernede, selv om de fleste er noget ældre end mig, siger han, mens sidedamen klapper ham blødt på hovedet og konstaterer: ”Vi har kendt Emil, siden han var helt lille”.

Emil er kun kommet på Bystævnet i to-tre år. Dermed er han noget af en grønskolling sammenlignet med Bjarne ”Havemand” Andersen, der har holdt til ved billardbordet i to timer i streg. Han var med til at bygge Bystævnet for 22 år siden og har været fast gæst siden.

- Jeg har et lille hus-og haveservice-firma. Efter fyraften smutter jeg ind og spiller Skomager et par timer og får et par øl. Eller vinder dem på en god dag, konstaterer Bjarne kækt.

Han kalder sig selv stamkunde. Foruden en god kunde.

- Jeg har aldrig skyldt penge hernede, jeg opfører mig pænt, og jeg danser faktisk ret godt. Vil I se, spørger han lokkende, mens Roxettes ”Must Have Been Love” smelter sammen med cigaret-røgen.

Mere om emnet

Se alle
Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere