Log ind

Et hårdt år: Restaurant Vestfyn til døden os skiller

  • Et hårdt år: Restaurant Vestfyn til døden os skiller
    Restaurant Vestfyn, Assens.
  • Et hårdt år: Restaurant Vestfyn til døden os skiller
    Restaurant Vestfyn, Assens.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis man leder efter prototypen på et værtshus, er Restaurant Vestfyn i Assens er arkeeksemplar. Her er venskabets bånd tyk som cigaretrøgen og loyaliteten unik

Annonce

Det er en yderst almindelig novembertorsdag lidt over middag.

Østergade er mennesketom og køligt klam. Vil man have varmen både temperatur- og humørmæssigt, kan det anbefales at luske ind på Restaurant Vestfyn, hvor 10 stamkunder nikker påpasseligt velkommen.

I hjørnet troner Find ”Hund” og Ulrik ”Floffy” i magelige læderstole, der er ganske atypiske for et værtshus. Venneparret er det levende bevis på, at man godt kan være i godt og dårligt humør på én og samme tid.

Hvordan det hænger sammen, fortæller Find ”Hund” med en svag, raspende stemme.

- Jeg har lige fået at vide, at lægerne har opgivet mig. De kan ikke gøre mere ved min kræft, så nu har jeg kun få måneder tilbage. Der er ikke andet at gøre end at tage en dag ad gangen. Jeg får sondemad, men heldigvis kan jeg stadig drikke dem her, siger Find ”Hund” og tager en ydmyg slurk af sin Vestfyen-pilsner.

Ulrik ”Floffy”, der ellers har lavet fis, siden journalisten og fotografen entrerede værtshuset, bliver pludselig alvorlig. Han trækker luft ind, mens blikket indikerer, at de ord han leder efter, kræver et langt tilløb at finde.

- Jeg har kendt Find i over 25 år. Vi har drukket utroligt mange bajere sammen gennem tiden. Tidligere kom jeg aldrig på Vestfyn om formiddagen, men på grund af Finds sygdom og hans ”dom” har jeg besluttet at komme hver eneste formiddag. Så vi kan drikke et par bajere, hygge og sludre sammen. Det gør jeg indtil ... Ja, indtil vi ikke gør det længere, siger Ulrik ”Floffy”, der ikke kun er fugtig i munden nu.

Find ”Hund” klapper ham kærligt på armen på den måde, som kun granvoksne mænd kan gøre. Hvor man trøster uden at blive tøset.

- Jeg har affundet mig med udsigten til få måneder at leve i. Alt er ordnet og klappet af. Det eneste, jeg skal sørge for, er at dukke op hernede hver formiddag. Når jeg bliver for dårlig til at gå selv, har mine plejere på Granly lovet mig, at de nok skal køre mig herned. Jeg kommer på Vestfyn til den bitre ende, lover Find ”Hund”, der hver dag putter et par mønter i spareboksen, så hele huset kan få en omgang gravøl, når han ikke længere kan skåle med dem.

Tintin tippede bagover

Der er masser af omsorg på Restaurant Vestfyn. Foruden den notoriske røg, lyden af klirrende pilsnere og hæse grin. Men øgenavne er der også bunkevis af. Finn ”Hund” har fået sit øgenavn, fordi han var kendt for sine dygtige hunde. Pensionerede politihunde fra Odense, som han tog sig kærligt af.

I baren sidder Morten ”Post” og Frede ”Tintin”, mens ejeren af Vestfyn, Kim ”Den bette runde” Pedersen, står bag baren. Sammen med konen Lone har han drevet værtshuset siden 2005, og han gætter på, at der er i omegnen af 200 stamkunder.

- De fleste kommer fra Assens, men vi har da faste kunder fra Glamsbjerg, Ebberup og Haarby. Nogle tager bussen, andre den firhjulede knallert, som vi kalder for spasser-jeepen, mens andre som Kaj derovre kommer med teletaxi. Der er generelt kommet mere gang i værthuset, siden vi overtog det. Det handler både om bedre musik, dartmaskinen og måden, vi opfører os på som værter. Vi forsøger at være helt nede på jorden og behandle alle ens. For tiden er min kone syg, så jeg står bag baren 50-55 timer om ugen. Det kan man kun holde til, hvis man bryder sig om dem, der står på den anden side af baren, understreger Kim.

Han har komplet styr på både borgelige og opdigtede navne. De fleste af stamkunderne har øgenavne, og mange af dem har de selv fundet på efter mere end en enkelt Vestfyen Classic.

- Jeg har fået mit navn, fordi jeg kom herop med morgenhår et halvt år i træk. Mit pandehår stod lige ud i luften. Men den historie er ikke så sjov. Så skal du høre, om dengang jeg væltede på cykel på vej hjem herfra. Vi havde drukket lidt for mange Fisherman-shots, så jeg var tippet bagover lige herude i rundkørslen foran avisen og var faldet i søvn med min cykel oven på mig. Jeg vågnede først om morgenen, da kommunen kom for at vande blomster. Det driller de mig stadig med, fortæller Frede ”Tintin”, mens latteren overdøver Status Quo.

Frede ”Tintin” har været trofast gæst i 10 år. Der skal gå noget helt galt, hvis ikke han slår et smut forbi dagligt.

- Kim og Lone er som familie for mig. Sådan tror jeg, vi er mange, der har det. Selv om de ikke er gamle nok, er det som at have fået nye forældre, siger Frede ”Tintin”.

Han fortæller, at der ikke er grænser for, hvad Kim har hjulpet stamkunderne med.

- Han har givet en hånd med, når der var ballade med jobcentret, han har taget med for at støtte til jobsamtaler, han ordner vores computere, når de får virus, og har sgu endda hjulpet med at skifte bildæk ude i baggården. Da jeg var alene, kom de forbi hjemme hos mig med lidt aftensmad. Når man behandler sine kunder sådan, kommer de igen, siger Frede ”Tintin”.

Et hårdt år for Vestfyn

Alle er velkomne på Vestfyn. Rig, fattig, høj, lav, tyk, tynd, sort, hvid eller lyserød. Det eneste, man ikke skal bringe med ind i det 175 år gamle hus, hvor der har været værtshus siden 1940, er dårligt humør og ballade.

- I de 25 år, jeg er kommet her, kan jeg huske enkelte gange, der har været ballade. De få gange, der har været optræk til noget, har det været folk fra udefra. Så bliver de venligt men bestemt fulgt ud af Kim, der er verdens flinkeste og bedste bartender, selv om de andre bartendere også er nogle hyggelige fætre, fedter Ulrik ”Floffy”.

Der er tyndet ud i stamkunder og bartendere på Vestfyn i 2015. Hele otte stamkunder og to bartendere er gået bort. Det sætter unægteligt sit præg på et sted, hvor alle er på fornavn med hinanden.

- Det er helt sindssygt. Blodpropper, kræft og andre alvorlige sygdomme. Flere af dem alt for unge og ud af det blå. Jeg har været med til at putte fem i hullet. Én af dem var ”Krølle”, der havde sin faste plads lige der på hjørnet, hvor der hænger et bronzeskilt med hans navn. Ham holdt vi sgu utrolig meget af. Vi holdt sgu af allesammen, understreger Ulrik ”Floffy”.

For nylig var det Finn Kohave, en stor flok stamkunder var med til at bisætte.

- På den konto har det været et lorteår i 2015. Det kan kun blive bedre i 2016, men jeg er sgu desværre ikke sikker på, at vi har været til den sidste begravelse i år. Det er hårdt, fordi det føles som familiemedlemmer, der går bort. Men netop fordi sammenholdet er så unikt, står vi det igennem i fællesskab, konstaterer Kim vemodigt.
Klokken er blevet 13. I hjørnet rejser Finn ”Hund” sig forsigtigt op og giver Ulrik ”Floffy” hånden. Han takker for i dag og bruger det sidste af sin stemme på en afskedshilsen.

- Vi ses i morgen, min ven. Vi ses i morgen.

Find "Hund" besøgte Restaurant Vestfyn for sidste gang 23. december 2015. Han døde 27. december.

Mere om emnet

Se alle
Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Våde skud i fugtig kælder: Vandskader sender forening i knæ

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Kroppen som lærred: Få et varigt minde på Tylle Kro

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Behøver ikke alkohol: Evigglade mariehøns i Sneglehuset

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere