Når jeg tænker på Ib Andersen, tænker jeg på min barndom, skriver litterat Morten Thing i sin artikel i det store bogværk, som netop er udkommet om "Tegneren Ib Andersen".

Her beskrives med mange personlige og faglige artikler, hvor meget Ib Andersen (1907-1969) og hans kunst betød for de, der nåede at lære ham at kende - men også for alle os andre. For Ib Andersen var så meget.

Han arbejdede som bladtegner på Politiken i mere end 30 år frem til sin død i 1969. Avisens berømte "Magasinet" var ofte smykket med en Ib-andersen-tegning.

Han skabte utallige bogforsider - til bl.a. Anders Bodelsens første bøger. Og så skabte han, foruden plakater og anden brugskunst også flere serier af danske pengesedler, som var i brug fra 1950'erne til slutningen af 90'erne.

Således er 1952-serie Ib Andersens værk. Med bl.a. 10-kronesedlens motiv fra Egeskov Mølle på den ene side, og H. C. Andersen og en storkerede på den anden.

Også 1972-seriens bagsidemotiver med karussen på 50-kronesedlen og firbenet på 500-kronesedlen var fra Ib Andersens værksted.

- Vi vil med bogen dels sikre, at Ib Andersen ikke bliver glemt, dels slå et slag for tegningen, siger grafisk designer, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Steen Ejlers, der sammen med arkitekt og fotograf Jens Frederiksen samt virksomhedskonsulent Paul-Philippe Péronard har redigeret bogen "Tegneren Ib Andersen".

Den gengiver 600 af Ib Andersens tegninger og fortæller om mange aspekter i hans værk gennem flere artikler. Bl.a. af Per Arnoldi, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Anders Bodelsen og redaktørerne selv.

Tegningens kunst

Bladrer man igennem den store og meget tunge bog, fremstår et livsværk, hvor en enkelt person med enkle midler og formidabel formsans- skabte verdener og stemninger, der gjorde indtryk på beskueren. Selv når de var trykt på noget så flygtigt som avispapir.

- Tegningen lider en krank skæbne i disse år, hvor computertegningen bruges overalt. Men vi tror på, at tegningens kunst snart får en renæssance. Tegningen kan noget andet. Den kræver bare en blyant og et stykke papir. Den er mere ubesværet. Computerens tegning derimod begrænser sig efter, hvor meget programmet kan.

- Der går noget kunstnerisk tabt, siger Steen Ejlers.

Han - og triumviratet bag bogen - er slet ikke maskinstormere. De mener alle, at computeren er et fantastisk redskab.

- Men det er trist at se, hvordan tegningen bliver underprioriteret på de kunstneriske uddannelser. Det er jo en faglighed, der går tilbage til renæssancen, der nu er voldsomt på retur.

- Vi tror på, at det at tegne i hånden igen bliver moderne. Og her kommer vores bog om Ib Andersen ind som en mulig inspirator, siger Steen Ejlers.

I dag går meget i glemmebogen med tordnende hast, hvis ikke nogen samler det sammen på museum eller i bogform.

Derfor er Steen Ejlers' egen forskning lagt an på at bevare betydelige brugsgrafikere for eftertiden: I 1980 kom hans egen bog om Ib Andersen. I 1996 gjaldt det grafiker, professor Claus Achton Friis og i 2002 hans forgænger, Danmarks første designprofesssor Gunnar Biilmann Petersen.

- Denne bog om Ib Andersen er en mosaik. En kommenteret billedfortælling med enkelte erindringer. Læser man værket med dets mange forskellige indfaldsvinkler, kan man selv stykke sit eget billede af tegneren sammen, siger Steen Ejlers.

Om bogen

Steen Ejlers, Jens Frederiksen og Paul-Philippe Péronard (red.): "Tegneren Ib Andersen". 312 sider. 399 kroner. Forlaget Vandkunsten.