Søgemaskinen Google på internettet udvikler sig hastigt til at blive en ny og ekstra straffe-attest. Her undersøger arbejdsgiverne nemlig deres nye ansatte, og hvis de finder belastende artikler, ryger folk ud.

Det skete for eksempel for "Lars", der for år tilbage var i behandling for en uimodståelig trang til at spille. Center for Ludomani havde succes med deres behandling - "Lars" stoppede. Men da han for nylig skiftede job, checkede arbejdsgiveren Google og fandt en gammel artikel fra dagbladet Information, hvor "Lars" fortalte om det at blive behandlet for ludomani. Og så blev han fyret, fordi han endnu var i prøveperioden.

Det dilemma står han ikke alene med. Flere og flere almindelige danskere henvender sig i øjeblikket til de danske mediehuse, fordi søgemaskiner som Google finder ting, folk troede var glemt.

Registreres automatisk

Det skyldes dels de mange internet-medier, som gemmer deres artikler online, dels at mange aviser har valgt at åbne deres elektroniske arkiver 10 år tilbage i tiden. Når det sker, begynder Google systematisk at indeksere alle artikler efter søgeord.

Og det kan senere ramme folk, som har været i avisen med en dom eller som kilde i en speciel sag. Det skaber en hidtil uset eksponering af folks fortid, fordi artikler på nettet er tilgængelige meget længere end straffeattestens forældelsesfrist på fem år.

Fyens.dk har også modtaget flere henvendelser fra folk, som er kommet i klemme på grund af tidligere artikler. Her går avisen ind og vurderer fra situation til situation, om artiklerne skal slettes fra online-arkivet - for eksempel fordi en kvinde, som er flyttet fra en voldelig mand, pludselig kan findes via en artikel på nettet.

- Problemet er nu så stort, at det er sat på dagsordenen i Digitale Publicister, hvor vi skal prøve at lave et etisk regelsæt for, hvordan vi skal forholde os, siger onlinechef Richard Wraae.

- Vi vurderer fra sag til sag, men vi ønsker ikke at straffe folk en ekstra gang, siger redaktionschef på Fyens Stiftstidende, Jan Kristensen.

Ekstra Bladet vurderer også fra sag til sag. Redaktør for eb.dk, Erling Larsen, har f.eks. fjernet en artikel om en mand med et specielt navn, som var dømt for voldtægt.

- Det var længe siden, og manden havde udstået sin straf. Derfor slettede jeg den, siger han.

På Information prøver man nu at finde nogle generelle retslinjer:

- Problemet er, at de her mennesker beder os om noget, vi normalt aldrig gør, nemlig at redigere avisen med tilbagevirkende kraft. Omvendt ønsker vi ikke at sparke på folk, der ligger ned, siger chefredaktør Palle Weiss.

- Men vi skal virkelig passe på - ellers åbner vi for en sluse af henvendelser. Det kunne f.eks. være fra gammelkommunister, som ikke ønsker at stå ved deres fortid. Hvor sætter du grænsen for, hvem du vil imødekomme?