Det er 20 år siden, at forsanger og guitarist i konceptbandet Pink Floyd Project, Thomas Ulrik Larsen, hørte "The Dark Side of the Moon" for første gang. Dengang havde han ikke fantasi til at forestille sig, at han en dag selv ville fremføre albummet i sin fulde længde for fulde huse.

- Det var på gymnasiet i 1987-88, at jeg fik en indføring i at lytte til rockmusik med lidt mere seriøse hørebriller på, da vi hørte "The Wall". Derefter fandt jeg selv "The Dark Side of the Moon", der tiltrak mig præcis som så mange andre, fordi det er så myteomspundet, fortæller Thomas Ulrik Larsen.

20 års minutiøse studier af albummet har gjort ham mere bevidst om, hvilke virkemidler Pink Floyd og især Roger Waters, der står bag samtlige tekster, benyttede sig af.

- Naturligvis hænger det sammen med, at jeg har opført musikken fra albummet mange gange. Men jeg har i stigende grad fået øjnene op for de koblinger, der er imellem idéer og udførsel, og hvorfor det fungerer, som det gør, siger han og tilføjer:

- Da det er et album, der handler om livspræmisser, får man også en større referenceramme, således at man opfatter albummet anderledes i 30'erne end i 20'erne. Jeg hører på den tekstlige side på en helt anden måde i dag, fordi jeg har oplevet konsekvenserne af egne valg og set flere dø og andre blive født, fortæller han.

Ateistisk værk

Mange snakker om, hvor komplekst et album, det er. Men faktisk mener Thomas Ulrik Larsen det modsatte.

- Det er enkelheden, der gennemsyrer "The Dark Side of the Moon". Det er kun lyden, der er kompleks, fordi så mange elementer blandes sammen. Selve udførelsen er meget minimalistisk, forklarer Thomas Ulrik Larsen.

Forsangeren, der selv arbejder som journalist og tidligere har været anmelder, beskriver pladen som et ateistisk, eksistentialistisk værk, der er meget nøgternt i sin meddelelsesform, hvilket måske netop udgør evnen til at lukke folk ind.

- Der er en masse "huller" på albummet. En masse luft, der giver plads til fortolkning eller at tage et godt, langt hiv af en joint, selv om jeg ikke advokerer for det, understreger Thomas Ulrik Larsen.

Sammenligner man med nutidens musik, virker det heller ikke så påtrængende, som hovedparten af det generelle radiokodeks i dag, der med Thomas Ulrik Larsens ord er ekstremt afviklingsbetonet og pågående.

- Det er meget sjældent, man bliver lukket ind i musik på den måde længere. Så faktisk kan man godt tale om, at "The Dark Side of the Moon" er et meget imødekommende album, konstaterer han.

Han betragter det desuden som et tidligt bud på en Carpe Diem-filosofi, der efterfølgende er spundet en hel industri over med coaching og selvrealisering.

- Budskabet handler om, at man ikke skal tilslutte sig den og den ideologiske spændetøje, men i stedet finde sit eget ståsted. Hvilket også var et paradoks på et tidspunkt, hvor man skulle tilhøre en bølge og følge nogle faner længst ude på venstrefløjen, siger Thomas Ulrik Larsen.

Rockhistorisk synes Thomas Ulrik Larsen godt, man kan betragte "The Dark Side of the Moon" som et kritisk musikværk.

- Det skiller sig bare ud fra den samfundskritiske folkrock, der opstod under Vietnam-krigen og havde en opfattelse af, at roden til alt ondt befandt sig i samfundets top, hos regeringen og i militæret. "The Dark Side of the Moon" fremlægger en helt anden præmis, nemlig at problematikken ligger i menneskets natur. Dermed greb Pink Floyd i egen barm, hvilket var usædvanligt dengang, hvor mange blot stillede sig op på en trækasse med deres guitar og sagde, at det hele var dem i jakkesættenes skyld, siger Thomas Ulrik Larsen.

Misser sit hattrick

Han har selv hørt Roger Waters opførelse af "The Dark Side of the Moon" to gange. Desværre får han ikke mulighed for at lave hattrick, da han netop er blevet far og har et meget presset program.

Han vil ikke kalde det sørgmodigt, at "The Dark Side of the Moon" i maj og juni opføres for måske sidste gang nogensinde med originale besætningsmedlemmer - i kraft af Roger Waters - om bord.

- I sig selv er det jo ufatteligt, at et 35 år gammelt album kan have interesse i sin fulde længde stadigvæk. Ingen havde dengang forudset, at et album ville have resonans så langt frem i tiden, fortæller Thomas Ulrik Larsen.

Rogers Waters, Fionia Park, tirsdag kl. 20.30