VOLLSMOSE: Vi har hørt det til bevidstløshed. Også selv om vi ikke nødvendigvis lever efter det.

Men det har indvandrerne ikke. Og for at få dem til at leve sundere kræver det noget helt andet. Nemlig målrettet undervisning og gerne hjemme hos dem selv.

Det viser et projekt, som Sundhedscenter Vollsmose netop er ved at afslutte.

- De almindelige sundhedskampagner rammer slet ikke indvandrerne. Mange hører dem ikke, eller også forstår de ikke, hvad der bliver sagt, siger Carina Birkebæk Nielsen, der er diætist og har stået for projektet.

Og det er nødvendigt, at indvandrene får kendskab til, at for meget fedt og sukker samt for lidt motion er en dårlig kombination. Folk fra ikke-vestlige lande har nemlig langt oftere for meget på sidebenene.

Svære at ramme

Siden januar sidste år har Carina Birkebæk Nielsen undervist indvandrere i Vollsmose i, hvordan man sammensætter en sundere kost.

- Der bliver brugt enorme mængder olie og fede mejeriprodukter i de udenlandske køkkener. Og så nytter det jo ikke, at de spiser mange grøntsager, hvis de er sovset ind i fedt. Derudover er børnene slemme til at spise slik og drikke sodavand hver dag.

Hos Sundhedsstyrelsen er man klar over, hvor svært det er at ramme indvandrerne, når det gælder information om sund mad. Derfor har man ikke lavet kampagner rettet direkte mod indvandrere.

- Der er jo stor forskel på indvandrere, og hvilket sprog skulle man vælge, lyder det fra Anne Rygaard Bennedsen, der er projektleder hos Sundhedsstyrelsen.

I stedet prøver man at henvende sig i nogle af de miljøer, indvandrere færdes i. Og styrelsen hilser lokale initiativer, som det Sundhedscenter Vollsmose har sat gang i, meget velkomment.

- Man er nødt til at tænke anderledes, når man spreder informationsmaterialet. Man ville eksempelvis ikke lægge brochurer hos den lokale købmand, hvis man henvendte sig til etniske danskere, men man kan måske få fat i nogle med anden etnisk baggrund, fortæller Anne Rygaard Bennedsen.

Hvor er mavesækken?

54 familier i Vollsmose har deltaget i sundhedscentrets tilbud, og de har været meget positive over for at lære nyt.

Ser man på tallene har godt en tredjedel tabt sig under forløbet, hvor de er blevet vejet to gange.

- Det drejer sig jo ikke om en hurtig slankekur, men om at ændre på sin kost for altid. Så vi har fokuseret på de små ændringer, som man først vil kunne se resultatet af efter længere tid, forklarer Carina Birkebæk Nielsen.

Rådene har hun blandt andet givet ved hjælp af kort med tegninger på.

- Ofte hiver jeg kun enkelte af kostrådene frem, og jeg forsøger at tale langsomt og tydeligt. Det handler om at tilpasse rådene til deres forudsætninger.

- Mange indvandrere har en meget ringere viden om, hvordan kroppen fungerer, og det skal man jo tage hensyn til. Det nytter jo ikke, man taler om mavesækken, hvis de ikke ved, hvad det er, fortæller Anne Rygaard Bennedsen.

Hos Integrationsrådet i Odense Kommune ser man også positivt på initiativet fra sundhedscentret.

- Det er vigtigt, at det kommer fra nogle, som har kendskab til deres baggrund, det skaber tillid, siger Jamshid Mezaheri, der er medlem af Integrationsrådet.