20. april 2008 04:00

Send artiklen Rejsefamilien ved vejs ende til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Billede
I havnen er vi nødt til at vente på tolderen, men vi får heldigvis lov til at sidde indenfor, og de ansatte kommer over for at snakke med børnene.
Foto: BRIAN KAIN
Se flere billeder

Rejsefamilien ved vejs ende

Sidste artikel fra familien Kain, der har pakket bilen ned i Thailand
Det gik lige. Eller rettere vi vidste jo, at den kunne være der, men der var ikke meget plads.

Brian måtte køre bilen frem igen, slå sidespejlene ind og bakke tilbage. Og så kom bilen ind i containeren. Han kravlede ud af skydedøren, for det var ikke muligt at åbne døren foran. Folkene begyndte at surre bilen fast, og børnene og Brian og jeg stod og kiggede på. Nu er vores rejse ved at være slut.

5 anbefaler denne artikel

Vi slutter vores 15 måneders rejse med lidt badeferie og kørte fra det nordlige Thailand ned til Andammerhavet, hvor de smukke sukkertoppeøer ligger spredt ud i havet. Vandet har en fantastisk blå-grøn farve, og så er det dejlig varmt. Der er mange koralrev med farvestrålende fisk, og vi har snorkeldykket det meste af tiden.

Fødselsdag på havnen

Efter aftale med shippingfirmaet skulle vi levere bilen i havnen i Bangkok, så den kunne blive pakket. Her blev de noget forundrede over at se en hel børnefamilie med en brugt bil med indhold. Det var de ikke vant til, for de plejer kun at sende fabriksnye biler. De var nødt til at kontakte toldmyndighederne, og vi måtte sætte os og vente.

Heldigvis kunne vi da sidde indenfor i aircondition for udenfor nærmede termometeret sig de 40 grader i skyggen. Personalet på kontoret var meget søde, og da de var ved at fejre fødselsdag kom de med kage til Jesper og Daniel, som også fik små gaver.

Mange overvejelser

Det er nu to år siden, vi besluttede at tage ud at rejse. Vi havde gjort os mange overvejelser inden. Vi var bekymrede for, hvad der kunne ske os undervejs og for at tage børnene ud af skolen og deres venner. Den største bekymring for os alle havde dog været at drage væk fra bedsteforældrene.

Det havde heller ikke skortet på kommentarer fra vores omgivelser. Langt de fleste var positive, om hvor spændende og lærerig sådan en tur ville blive. Men vi fik også en del kritiske, skeptiske og bekymrede kommentarer. De gik meget på det uansvarlige i at tage børnene væk fra deres vante hverdag, mens de bekymrede gik mere på risikoen for, at der kunne ske os noget lige fra sygdom til alvorlige uheld.

Vi har været heldige og har rejst rundt uden alvorlige uheld, men det har været en tur med mange udfordringer. Vores første udfordring var at få bilen gennem tolden i Indien, og dernæst fulgte problemerne, da bilens kobling og fjedre gik i stykker, og da den nye trailer efter kun to måneders kørsel i Indien var raslet så meget fra hinanden, at vi måtte have bygget en ny.

Tabte et hjul

Så blev vi påkørt af en bus, og vi tabte selv det ene forhjul, da vi var på vej ned ad en bjergside.

Vi kørte over Himalaya, hvor vi kæmpede med højdesyge og snestorm i 5300 meters højde. Vi undgik jordskred og oversvømmelser i Kina, og vi klarede det natlige forhør på en kinesisk politistation. Vi undslap en tropisk storm i Malaysia og undgik uheld på de dårlige veje i Cambodja og Laos, som dog til sidst udløste vores airbags.

Vi har set ørken, sneklædte bjerge, jungle og koralrev, og vi har spist alt muligt. Det mest spændende har dog været alle de søde og venlige mennesker, vi har mødt på vores rejse, og som hver især har bidraget til, at vi har haft så fantastisk en tur.

På nogle punkter venter der en regning derhjemme. Trods forsøg på at lave nok lektier, må vi erkende, at børnene er kommet bagefter i nogle fag, selv om vi omvendt ikke er i tvivl om, at de har lært en masse andet.

Men oplevelsen af som familie at rejse så lang tid sammen og opleve så meget fantastisk sammen vil holde sig mange år endnu.

Lektierne kalder

På nogle punkter venter der en regning derhjemme. Trods forsøg på at lave nok lektier, må vi erkende, at børnene er kommet bagefter i nogle fag, selv om vi omvendt ikke er i tvivl om, at de har lært en masse andet. Men især Martin og Helene skal i gang med at indhente noget af det, de har forsømt.

Vores bankkonto trænger også til lidt kunstigt åndedræt, idet den ser meget overanstrengt ud efter en række uforudsete udgifter og et forbrug, som har været større end forventet.

Men oplevelsen af som familie at rejse så lang tid sammen og opleve så meget fantastisk sammen vil holde sig mange år endnu, og bearbejdningen af de mere end 120.000 fotos vil holde os beskæftiget mange vinteraftener fremover.

Farvel til bilen

Mine tankers langfart blev afbrudt, da tolderen nu efter fire timers venten endelig kom. Han kiggede hurtigt på bilen og på traileren og underskrev uden yderligere kommentarer eksportpapirerne. Nu kunne vi pakke bilen. Tagteltene blev løftet af og blev sammen med traileren anbragt i containeren, og Brian bakkede bilen ind. Om nogle uger vil vi forhåbentlig gense vores bil i Danmark.

Hele familien så noget slukøret ud. Heldigvis kunne vi glæde os til et snarligt gensyn med bedsteforældrene, som vi alle har savnet, og med vennerne, hjemmet og Danmark. Efter 15 måneder på tur i Asien er vi nået til vejs ende.

–-
Familien Kain i Asien
Helle og Brian Kain og deres fire børn, forlod huset i Næsby i januar 2007 for at rejse rundt i Asien i en ombygget VW Caravelle. De har hver 14. dag skrevet til Bagsiden. Dette er deres 34. og sidste artikel. Næste gang byder vi dem velkommen hjem.
Billede
Personalet holder fødselsdag, og Daniel og Jesper får også et stykke kage.
Foto: Helle Kain