Den har spøgt hos politi og anklagemyndighed i langt over to år, og da terrorsagen fra Vollsmose efter halvandet års massiv medieomtale endelig fik sit sidste punktum i det danske retssystem med Højesterets dom i går, var det med en afslutning, der vil skrive historie.

For første gang i nyere tid tog landets øverste retsinstans stilling til, hvor meget det skal koste, når voksne mennesker forsøger at forberede en terrorhandling i Danmark eller i udlandet.

12 år er strafniveauet nu - det samme som det normalt koster at slå et andet menneske ihjel.

Med dommen sendte Højesteret et klart signal til de islamistiske grupperinger i Danmark, der kunne finde på at rode med hjemmelavede bomber og mordplaner, om at der vil blive slået hårdt ned. Og meget gerne med en udvisning af Danmark for bestandigt, som det vil ske for den terrordømte irakiske kurder Ahmad Khaldhahi.

Og når det kommer til Politiets Efterretningstjeneste, er de i deres fulde ret til at bruge civilagenter, som det skete i Vollsmose.

Om signalerne så vil trænge igennem til de terrorceller, som PET mener, der findes flere af i landet, er så et åbent spørgsmål. Mange har måske allerede valgt den martyrrolle, som Ahmad Khaldhahi, selv tiltog sig ved domsafsigelsen i Højesteret, da han med en fremstrakt knyttet hånd og på arabisk proklamerede, at vi alle er guds fjender, og død over Amerika - i øvrigt iført amerikanske Nike-gummisko.

Benhårde islamister som Khaldhahi bliver det formentlig svært at nå, men for medløberne, der bevæger sig i grænsefeltet mellem nysgerrighed og politisk og religiøs fanatisme, bør straffene mane til eftertænksomhed. For selv om den terrordømte danske konvertit Abdallah Andersen med sine fem års fængsel for sin mindre betydende rolle i terrorcellen fra Vollsmose om ganske få år kan være på fri fod igen, så vil han aldrig kunne vende tilbage til et normalt liv med wannabee-terrorist på skrevet visitkortet og straffeattesten.

Og mens dommen bundfælder sig, må de kippe med flaget hos Politiets Efterretningstjeneste, der med afgørelsen fik blåstemplet en af deres vigtigste arbejdsmetoder. De civile agenter.

Punkt for punkt skød Højesteret forsvarernes ankepunkter ned, og tilbage står et billede af, at målet, når det gælder optrevling af terrorceller, helliger midlet.

En praksis, som helt sikkert vil få mange forsvarere op ad stolene og bruge argumenter, der klinger af beskyldninger om politistatsmetoder. Om harmen blandt forsvarerne til de tre terrordømte så rækker så langt, at de vil tage sagen til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, må vi vente at se.

Men de kæmper mod en strømning i Vesteuropa, hvor kampen mod terror står så højt på den politiske dagsorden, at det smitter af på retssystemerne. Og havde forsvarerne helt ærlig troet, at Højesteret som ønsket havde sendt hele terrorsagen tilbage til Østre Landsret med stemplet ommer, er de mere blåøjede, end man under sagens lange forløb har fået en fornemmelse af.

At Højesteret afviste af lade sagen gå om, var dagens mindste overraskelse, ikke mindst set i lyset af at Højesteret flere gange har været indblandet i terrorsagen fra Vollsmose, når forsvarerne ikke mente, de kunne få lov at føre de vidner, de ville, og i øvrigt ikke kunne få adgang til en del af det materiale, som PET fremskaffede forud for sagen.

Forsvarernes eneste sejr var en lille løftet pegefinger fra Højesteret om, at man en anden gang skal have både forsvarere og anklagere med, når diskussionen om PET's hemmelige rapporter i forbindelse med civile agenter. Men det rokker ikke ved billedet.

Et billede, hvor Vollsmose til evig tid vil lægge navn til den første islamistiske terrorcelle i Danmark.