I sangen "Jylland mellem tvende have" skriver H.C. Andersen om en "dampdrage". De fleste mener, at digteren tænkte på et tog.

Men Børge Frandsen fra Vejle ved Allested har en anden teori. Han skriver:

- "Dampdragen" i H.C. Andersens "Jylland mellem tvende have" er altid i en fodnote - og nu også i "Sanghåndbogen" fra 2006 - blevet oversat til jernbanetoget eller til lokomotivet.

- Men i en bogudgivelse fra 1931 - "Eventyr af H.C. Andersen" - kan jeg finde en fremtidsvision. Han taler om årtusinder fra nu.

- Han taler om pengestærkes "krydstogter" hundrede år før de kom i gang. Han taler om at komme verden rundt "paa Dampens Vinger gennem Luften over Verdenshavene".

"Om Aartusinder komme de paa Dampens Vinger."

"Luftskibet kommer (...) Farten er hurtigere end til Søs."

"Luftdamperen flyver (...) gjennem Luften, over Havet til Italien."

"Rester af mægtige Byer (...) flyves der hen over."

Så mon ikke H. C. Andersens "dampdrage" er en flyvende maskine og ikke et futtog? Sådan spørger Børge Frandsen.

Absolut tænkeligt

"Sanghåndbogen" er et opslagsværk med artikler om alle sangene i Højskolesangbogen. Vi har spurgt redaktøren af håndbogen, Karen Bjerre, om dampdragen kan være en flyvemaskine i stedet for et tog. Hun svarer:

- Som det fremgår af bogens artikel om "Jylland mellem tvende have" var H.C. Andersen meget optaget af teknologiske fremskridt. Det er absolut tænkeligt, at han med sin visionære digteriske fantasi har forestillet sig "dampdragen" som et luftskib.

- Selv om han først tænkte sig drømmen realiseret "Om Aartusinder", var han helt bevidst om, at fremskridtet allerede havde taget fart: "Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark står."

Den magiske damp

H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius, Syddansk Universitet, tror imidlertid ikke på teorien om, at "dampdragen" er et fly.

- Som altid, når man udlægger en tekst, må man se på sammenhængen og ikke bare gætte ud i den blå luft, siger han til Sprogdoktoren.

- Sandt er det, at H.C. Andersen i sine fremtidsfantasier forestillede sig flyvemaskinen som drevet ved damp, for dampmaskinen var datidens mirakuløse drivkraft, som han oplevede på dampskibe, jernbanetog og i fabrikker.

- Og sandt er det også, at Andersen i "Jylland mellem tvende have" skriver om "dampdragen", at den "flyver".

- Men Andersen skriver, at den flyver "mellem rige bøndergaarde". Han skriver ikke "hen over rige bønder- gaarde". Og mon dog han eller nogen anden kunne forestille sig, at man rejste fra den ene bondegård i Jylland til den anden ved hjælp af fly, spørger Johan de Mylius.

- "Flyve" betyder altså her bevæge sig i høj fart - i modsætning til transport med hestevogn. Stroferne 3 og 4 handler om landskabets forvandling: om opdyrkningen af heden, om skovbeplantning og nye "rige bøndergaarde" dér, hvor der før var mere eller mindre mennesketomt.

- Et udtryk for kultiveringen af landskabet er da fantasien om jernbanens indtog. Ganske som han skriver om det i slutningen af historien "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døtre", udgivet samme år, som H.C. Andersen skrev Jyllands-sangen, dvs. 1859.

- Her digter Andersen: "Nye Tider, andre Tider! Gammel Alfarvej gaaer op i lukket Mark, fredede Grave blive færdet Landevei, ­og snart kommer Dampen med sin Vognrække og bruser hen over Gravene, glemte som Navnene, hu-u-ud! fare hen!"

- Flyvemaskinen optræder i "Jylland mellem tvende have" kun i forbindelse med fremtidsvisionen om, at "briten flyver over hav, / gæster her prins Hamlets grav", fastslår Johan de Mylius.

Poesiens charme

Så vidt H.C. Andersen-eksperten, som altså er uenig med læseren. Sprogdoktoren vil konkludere, at der ikke findes eviggyldige sandheder og fortolkninger af poesi. Det er netop dét, der er poesiens charme.

Og dermed kan diskussionen fortsætte om, hvorvidt H. C. Andersen tænkte på et tog eller på en flyvemaskine, da han skrev om "dampdragen". En livlig fantasi havde han i hvert fald.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk. Eller skrive til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk: Sprogdoktoren