Pelle Fridell er en hyppigt benyttet saxofonist. Det forstår man ganske godt, når man lytter til dette album, der er hans første udspil i eget navn. Repertoiret er Fridells egne temaer, og det er synd at sige, at de er særligt originale, men de danner da et udmærket afsæt for solistpræstationerne. En del af musikken er fusionsorienteret i en retning, der virker inspireret af saxofonisten Eddie Harris. Fridell spiller fint på alle sine saxofoner og understøttes på bedste facon af pianisten Kasper Villaume, bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Morten Lund. Trioen virker godt sammenspillet, og visse steder, f.eks. på titelnummeret, er den fremragende. (Gateway)