KØBENHAVN: Det er nu op til syv højesteretsdommere at vurdere, om der er sket rettergangsfejl i terrorsagen fra Vollsmose, om sagen skal gå om, eller om de terrordømte skal have mere eller mindre fængsel.

To dages retsdrama er slut i Højesteret, efter at anklageren på den første dag gennemgik beviserne, og forsvarerne gennemgik dem på andendagen.

Beviser, afhøringer, forklaringer og oplæsning af telefonaflytninger er blevet repeteret i det omfang, parterne har fundet det nødvendigt i forhold til den korte tid, der var afsat til det.

Men fælles for de tre forsvarere var i går, at de mener, at der er sket fejl i sagen i Østre Landsret, og at den derfor må annulleres og sendes tilbage til fornyet behandling.

To vigtige fejl

Det er især på to afgørende områder, de mener, der er begået rettergangsfejl.

Det er diskussionen omkring den samling af rapporter, mails og sms-beskeder mellem Politiets Efterretningstjeneste og den hemmelige agent L.H., der infiltrerede de terrordømte i miljøet omkring moskeen på Ørbækvej i det sydøstlige Odense.

Her bad forsvarerne om at få udleveret papirerne, og det fik de.

Men papirerne var nærmest ubrugelige, fordi PET på forhånd havde overstreget mere end halvdelen af dem med sort tusch. Dermed havde forsvarerne ingen reel mulighed for at vide, hvad der stod af oplysninger, de kunne bruge i forbindelse med forsvaret af deres klienter.

Spørgsmålet blev behandlet af en anden afdeling i Østre Landsret, men uden at forsvarerne var til stede. Det var en advokat, der ikke kendte sagen, samt to anklagere fra terrorsagen og en juridisk chef fra PET.

- Anklagerne kunne gå fra retsmødet med informationer, som forsvarerne ikke har adgang til. Det kan give fordele i forhold til, hvad man skal spørge om, og hvad de skal undlade at spørge ind til, sagde advokat Henrik Dupont Jørgensen, forsvarer for Mohammad Zaher.

- Det er ganske betænkeligt. Sagens kerne er, at forsvarerne burde have haft adgang til at læse de papirer, sagde han videre.

Derfor mener han, at der har været stor ulighed mellem anklagere og forsvarere, fordi de ikke har haft adgang til de samme papirer, og at væsentlige retsproceshensyn er blevet tilsidesat.

Agent pressede på

Men også den civile politiagents rolle optog forsvarerne, fordi de mener, at han har fungeret som en slags provokatør og presset de terrordømte længere ud, end de selv ville.

- Det var civilagenten, der begyndte en radikaliseringsproces af gruppen. Download af bombemanualer og køb af udstyr, blandt andet laboratorieudstyr, skete først efter hans indtræden i gruppen, sagde advokat Bjørn Elm­quist, forsvarer for Ahmad Khaldhahi.

Han mener også, at en prøvesprængning, som Ahmad Khaldhahi foretog på H.C. Andersen Skolen, blev "opfundet", fordi det aldrig er blevet godtgjort, at den har fundet sted.

- Ahmad Khaldhahi var i sommeren 2006 under observation af PET. Hans telefon blev aflyttet, han blev fotograferet, og civilagenten var sammen med ham hele tiden, sagde Bjørn Elmquist.

For Bjørn Elmquist var det også vigtigt at kæmpe for, at hans klient ikke bliver udvist.

Ingen familie i Irak

Ahmad Khaldhahi fik i Østre Landsret en udvisningsdom ud over 11 års fængsel. Han er irakisk kurder, men han har ingen familie i Irak eller andre steder i Mellemøsten.

- Pas på Al-Qaeda

- Jeg mener, man bør tænke på, at når en person er dømt for forsøg på terror, burde man holde på ham herhjemme. Kommer han til Irak, vil det være nemt for Al-Qaeda at rekruttere ham, og han har et godt kendskab til Folketinget, Rådhuspladsen og hele det danske samfund, sagde Bjørn Elmquist.