Uhm - lækre edderkopper

Jesper så panikslagen ud, og selv om jeg ikke er bange for edderkopper, kunne jeg godt forstå ham. Manden havde sat en meget stor edderkop over på Jespers skjorte, og den var nu på vej op mod hans hoved. Manden fjernede edderkoppen igen. Det var jo trods alt også en delikatesse.

Vi var stoppet i en lille by i Cambodja for at købe vand. I denne by var der en noget speciel snack, nemlig friturestegte edderkopper. Kvinderne balancerede med store fade, hvor de store edderkopper lå stablet, og prisen for en edderkop var omkring 1000 riel svarende til en krone. Trods de smilende og venlige kvinder lod vi os ikke friste og kørte videre mod nord.

Vi har allerede set den nordvestlige del af landet, og har især brugt en del tid i de berømte Angkor-templer bygget for 1000 år siden. Efter fire dage her kørte vi videre til Phnom Pehn, hvor vi så sølvpagoden, kongeslottet og nationalmuseet. Vi så også de uhyggelige levn fra tiden under de røde khmerers rædselsregime, da vi besøgte S 21, det fængsel hvor Pol Pot foretog forhør. Bagefter tog vi til Killing Fields uden for Phnom Penh, hvor folk blev henrettet.

Pas på landminer

Her i Cambodja kan vi ikke bare stoppe alle steder, idet der ligger mange landminer, som stadig kræver cirka 1000 ofre hvert år. Efter at have besøgt et museum, som viste en række forskellige landminer og bomber, og børnene havde set de mange mennesker med ben- og armstumper, havde de alle fået respekt for faren.

Da vi kom forbi et lille hospital, spurgte vi derfor, om vi måtte campere på området. Ingen talte engelsk, så der blev ringet efter lægen, som kom på sin motorcykel. På sit meget sparsomme engelsk tilbød han straks, at vi kunne sove der, og han insisterede på, at vi skulle sove indenfor i et stort rum med ventilator.

Varme gummibolde

Næste morgen, efter at have takket pænt for overnatningen, kørte vi videre nordpå. Vi kom forbi en stor gummiplantage, hvor der ved siden af lå en fabrik. Vi fik lov at gå rundt på fabrikken og så, hvordan den mælkehvide saft fra gummitræerne blev forvandlet til rågummi. Det var spændende at se, og børnene syntes også, at det var sjovt, ikke mindst da en af de ansatte formede en bold af det varme rågummi til hver af dem. Den hoppede rigtig godt.

Efterhånden blev plantagerne med gummitræer afløst af plantager med cashewnødder, og da vi så godt kan lide de friske cashewnødder, parkerede Brian i rabatten, og vi forsøgte at forklare nogle kvinder, at vi gerne ville købe friske nødder. Pludselig lød et højt bump ovre fra bilen. Det var en motorcyklist, som var så optaget af at se på os, at han glemte at kigge på vejen, og derfor var han kørt ind i vores trailer.

Syet sammen på stedet

Traileren havde fået en stor bule i skærmen, og manden havde fået et ordenligt slag på sit højre skinneben, og det blødte ret meget. Folk fra landsbyen hjalp ham over under et halvtag, og jeg gik med.

Heldigvis havde han ikke brækket noget, men den store flænge i benet krævede behandling, og manden så da også noget fortvivlet ud. De fleste mennesker her har ikke råd til at gå til lægen, da de selv skal betale et lægebesøg, og det koster omkring fem dollars, hvilket svarer til mindst en uges løn for de fleste landarbejdere.

Heldigvis var der nu kommet en mand, der kunne tale ganske lidt engelsk, og jeg bad ham forklare den tilskadekomne, at jeg er læge og godt kunne sy flængen. Det ville manden gerne have. Den halve landsby var nu stimlet sammen, og de fulgte alle nøje med i, hvad der foregik i middagsheden. Helene og Martin skulle også se med, men pludselig lød der et bump, og jeg kiggede op og så Helene dejse sammen. Hun var besvimet. Brian hjalp hende, mens jeg fik syet færdig og forbundet såret. Manden så nu lettet og glad ud, og selv om han havde jamret sig en del, mens jeg syede, takkede han mig mange gange. Vi pakkede sammen, og skyndte os videre.

Vi kørte langs Mekongfloden og kom igennem flere små landsbyer. Lige nord for Kratie er der et sted, hvor der stadig findes nogle af de udryddelsestruede mekongdelfiner, og da vi ankom der sidst på eftermiddagen, lejede vi en båd og sejlede ud for at se delfiner. De havde rigtig besluttet sig for at være aktive, og det var sjovt at se de mange delfiner, når de kom op til overfladen for at trække vejret.

Vi camperede med udsigt over Mekongfloden, og da børnene var kommet i seng, satte Brian og jeg os ned ved skrænten og kiggede på månen, som skinnede flot i Mekongfloden. Endnu en spændende rejsedag var slut.

Rejsefamilien

Helle og Brian Kain fra Næsby og deres fire børn, Helene, Jesper, Daniel og Martin har siden januar 2007 kørt rundt i Asien i en ombygget VW Caravelle. De skriver til Bagsiden hver 14. dag.