- Hverken de ledige, a-kasserne eller virksomhederne efterspørger en stramning. Hvem skal den gøre godt for?

- For beskæftigelsen. Rigsrevisionen har gennemgået a-kassernes praksis, og de har fundet frem til, at deres praksis har været meget forskellig og ikke har fungeret godt nok. Derfor har jeg sagt, at hvis man søger fire job om ugen, må man anses som værende til rådighed. Det kan godt være, at a-kasserne ikke bryder sig om det, men så skulle de have tænkt på det noget før og holdt orden i eget hus. De har ikke gjort deres job godt nok, og det er baggrunden for, at jeg har sagt, at fire ansøgninger om ugen må være rimeligt.

- Virksomhederne beklager sig allerede nu over, at en stor del af de ansøgninger, de modtager, er proforma-ansøgninger. Kan du forstå, hvis de er bekymrede over udsigten til at skulle bruge endnu mere tid på useriøse ansøgninger?

- Der er ingen, der skal sende proforma-ansøgninger. Sådanne nogle ansøgninger skal slet ikke godkendes hos a-kasserne. Så nej, jeg har ikke forståelse for virksomhedernes kritik, for de må jo ganske enkelt sende de useriøse ansøgninger videre til a-kasserne og meddele, at de ikke skal anerkendes som reelle ansøgninger. Desuden mener jeg ikke, at virksomhederne kan tillade sig at klage over at få ansøgninger i en tid, hvor de samme virksomheder skriger på arbejdskraft.

- En konkret virksomhed vurderer, at 80 procent af ansøgningerne til et job, de har opslået, er rene proforma-ansøgninger. Du kan ikke forstå deres frustration over systemet?

- Nej, det kan jeg ikke. De må jo tage de ansøgninger ud af bunken og sende dem til a-kasserne og fortælle, at deres medlemmer ikke skal have godkendt disse ansøgninger.

- Udsigten til at få fordoblet antallet af ansøgninger får flere virksomheder til at undsige din idé med de fire ansøgninger ugentligt. Du har slet ingen forståelse for, at de synes, det er mystisk, at en borgerlig regering påfører dem en masse spildtid?

- De må lære at leve med det. Jeg kan kun forholde mig til Rigsrevisionens anbefaling, og jeg vil ikke forholde mig til virksomhedernes kritik. Folk skal i arbejde, det er regeringens mål, og det tror jeg, de fire ugentlige ansøgninger vil hjælpe til med.

Hvorfor lige fire om ugen? Hvorfor ikke tre, fem eller syv?

- Jeg synes, fire er et rimeligt antal ansøgninger, som man må kunne forvente, at en arbejdsløs kan skrive om ugen.

- Men hvorfor lige fire? Ligger der nogle beregninger bag, eller har du selv erfaring med, hvor mange man kan få skrevet, når man er arbejdsløs?

- Nej, det har jeg ikke. Men det må være et rimeligt tal. Vi har bragt beskæftigelsen op på et historisk højt niveau, og hvis vi skulle følge rådene fra a-kasserne og virksomhederne, så var ledigheden aldrig kommet så langt ned. Vi har haft meget stor fokus på det i hele regeringsperioden, og jeg har den holdning, at hvis ikke vi kan få de sidste i arbejde, når nu vi har højkonjunktur, jamen, hvornår skulle vi så kunne få dem i arbejde?

- Beregninger viser, at hvis alle ledige skal søge fire job om ugen, så betyder det, at a-kasserne skal gennemgå omkring 14 millioner ansøgninger årligt. Lyder det som en overskuelig opgave?

- Hvad er alternativet? At folk ikke skal søge job? I de fleste af livets spørgsmål vil der være nogle, der er utilfredse, og det kan jeg altså i dette tilfælde ikke tage mig af. Vi skal have folk i arbejde, og vi mangler arbejdskraften, så jeg kan ikke se noget alternativ til at sige, at fire ansøgninger om ugen, det må være et rimeligt antal for at dokumentere, at man er interesseret i at komme i arbejde.