Med en arbejdsløshed, der ligger og roder nede omkring to-tre procent, skulle man måske tro, at regeringen var tilfreds. Det er den ikke.

Beskæftigelsesministeren har meddelt, at kravet til de ledige nu skærpes.

Ud over at der skæres ned på den periode, hvor man kan modtage dagpenge, har Claus Hjort Frederiksen orienteret a-kasserne om, at der fremover skal stilles krav om, at medlemmerne søger mindst fire stillinger hver uge.

Ellers mister man dagpengene.

Men opbakningen til ministeren kan ligge på et meget lille sted.

Ingen af de virksomheder, som Dagbladenes Bureau har været i kontakt med, bifalder kravet om de fire ansøgninger, som, de mener, vil føre til et voldsomt antal useriøse ansøgninger fra mennesker, der slet ikke er interesserede i jobbet.

Og fra a-kassernes brancheorganisation og Dansk Erhverv lyder samme kritik: Et krav om fire dokumenterede ansøgninger om ugen er en rigtig dårlig idé.

"Det giver jo ingen mening"

A-kasserne har længe været på kant med ministeren, og det nye tiltag møder massiv modstand.

Således mener Morten Kaspersen, som er formand for AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, som repræsenterer 2,2 millioner medlemmer, at ministeren skyder helt ved siden af:

- Vi mener ikke, at ledige rigidt skal søge et bestemt antal job om ugen. Det er en helt forkert måde at gribe det hele an på.

- De ledige skal søge job, som de er kvalificerede til og kan bestride, og at tvinge folk til at søge fire stillinger hver uge er en meget dårlig idé. Der skal selvfølgelig være en form for kontrol, men det er helt klart ved at tage overhånd, siger han.

AK-Samvirke har lavet en beregning af konsekvenserne af tiltaget og er kommet frem til, at det ikke alene vil koste det hvide ud af øjnene i porto og brevpapir at indføre kontrol med, at medlemmerne sender fire ansøgninger om ugen, men at det derudover ganske enkelt slet ikke kan lade sig gøre rent administrativt:

- Hvis man ser på, hvor mange ledige der er i løbet af et år, så svarer det til, at a-kasserne skal gennemgå 14 millioner ansøgninger om året, hvis de alle sammen skal søge fire jobs om ugen. Det er det rene spild af tid.

- For de jobsøgende, for virksomhederne og for a-kasserne. Den tid, ministeren synes vi skal bruge på at tjekke ansøgninger, ville være meget bedre brugt på at få de ledige i arbejde.

- Og det tror jeg ikke, de kommer, fordi de skal vise fire ansøgninger til os hver uge, siger Morten Kaspersen, som desuden peger på, at det i visse geografiske områder vil blive det rene cirkus:

- På Bornholm er der cirka 1000 ledige og omkring 100 ledige job. Skal de samme 1000 mennesker så søge de samme 100 job hver eneste uge? Det giver jo ingen mening.

80 pct. proforma-ansøgninger

I en tid, hvor de fleste virksomheder hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, kunne man måske foranlediges til at tro, at erhvervslivet ville byde et stigende antal ansøgninger velkomne. Men tilfældet er det modsatte.

Virksomhederne kan allerede nu mærke, at der de seneste år er blevet indført skærpet kontrol med dagpengemodtagernes jobsøgning, for de modtager et stort antal ansøgninger, som helt tydeligt er sendt af sted med det ene formål at få et kryds for at have prøvet.

Udsigten til at modtage endnu flere proforma-ansøgninger bydes alt andet end velkomment hos de store virksomheder, Dagbladenes Bureau har talt med.

Hos fadølanlægsproducenten Micro Matic i Odense er fabriksdirektør Kenneth Toftdal overordentligt træt af at spilde sin tid på useriøse ansøgninger:

- Jeg sidder her med en ansøgning i hånden. Vi har søgt en specialist inden for metalfaget, og ham hér skriver, at han er gartner. Og så er ansøgningen fire linjer lang. Det er da for useriøst.

- Det er den slags ansøgninger, som jeg ikke kan se nogen mening i at skulle bruge en stor del af min tid på at skulle svare på, og vi modtager rigtig mange af dem.

- Hvis regeringen har tænkt sig at øge presset på de ledige og få dem til at sende det dobbelte antal ansøgninger ud, så kan jeg lige forestille mig, hvor megen tid jeg skal bruge på det, siger han.

Han fortæller, at til et konkret job som "faglært opstiller", som de nyligt har slået op, er omkring 80 procent af ansøgningerne i den bunke, han har liggende, rene proforma-ansøgninger fra ledige, der blot skal have en kvittering for ansøgningen retur, så de kan vise den til a-kassen.

Micro Matic: Spild af tid

- Idéen med at tvinge folk til at sende et bestemt antal ansøgninger spilder vores tid. Ud over de mange useriøse ansøgninger, vi får hver uge, har vi også haft folk inde til samtale, som blot sidder og siger: "Jeg kan ikke arbejde dér og dér og kan ikke finde ud af sådan og sådan".

- Jeg kunne bruge min tid meget bedre, siger han og undrer sig i øvrigt over, hvordan en borgerlig regering, der burde arbejde for at gøre livet lettere for erhvervslivet, i stedet påfører virksomheder så meget papirarbejde:

- Jeg synes, regeringens model går ud over virksomhederne. I virkeligheden burde de være mere interesserede i at lette hverdagen for os.

- Det giver ikke rigtig mening, når en borgerlig regering gør livet besværligt for erhvervslivet.

Efter fast skabelon

NCC Roads i Vejen, som hvert år opslår omkring 150 stillinger, er også trætte af at spilde tid på at læse useriøse ansøgninger og skulle sende svar ud til hundredevis af mennesker, hvis eneste mål med ansøgningen er netop det lille svar, hvor der står "tak for din ansøgning".

HR-manager Jan Brink Nielsen vil ikke have flere af den slags ansøgninger:

- Jeg kan se, at en stor del af de ansøgninger, vi modtager, i betænkelig grad ser ud til at være lavet efter en fast skabelon.

- De er ikke målrettet det job, vi har opslået, og der står intet, vi kan bruge om ansøgeren.

- Hvis antallet af proforma-ansøgninger nu bliver fordoblet, er det bestemt ikke positivt. Det kommer til at betyde en øget arbejdsbyrde for os.

- Og det kommer helt sikkert ikke til at betyde, at vi får flere kvalificerede ansøgninger, så det kan jeg ikke bruge til noget. Tværtimod.

De to store virksomheder får opbakning hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, som repræsenterer 20.000 virksomheder, der som udgangspunkt er enige i regeringens fokus på at nedbringe ledigheden, men som mener, at metoden med at fastsætte et fast antal ansøgninger, er den helt forkerte.

- At stille krav om, at ledige søger et bestemt antal stillinger hver uge, det, synes vi, er en dårlig idé.

- Vi hører allerede nu fra vores medlemmer, at de får useriøse henvendelser, og de nye regler vil betyde, at de får endnu flere ubrugelige ansøgninger, siger arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen, som efterspørger mere fokus på kvalitet frem for kvantitet fra regeringens side:

Det virker ikke at stresse

- Vi tror ikke på, at stress og papirarbejde er vejen til at få de sidste i job. Der må være bedre måder.

- Det handler om at finde det bedste match mellem virksomhed og jobsøger, ikke om bare at få så mange ansøgninger som muligt ud til virksomhederne.

På Aalborg Universitet er arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus lige så skeptisk som alle andre aktører over for kravet om de fire ansøgninger, og han peger på, at det ikke er den rigtige vej frem at stresse de ledige.

- Selv om der er mangel på arbejdskraft, er det langtfra tydeligt, at den manglende arbejdskraft befinder sig blandt de få procent, der er tilbage i ledighedsstatistikken.

- Så om det hjælper på den manglende arbejdskraft at stresse de tilbageværende ledige er tvivlsomt. Til gengæld kan man sige, at arbejdsgiverne er klar over, at de ikke kan vælge og vrage, og derfor er de måske mere villige til at gå på kompromis med de folk, de ansætter, end de har været tidligere.

- Men generelt må man sige, at der ikke er nogen erfaringer, der viser, at det er effektivt at stresse folk i arbejde, siger han.

Men hvis det hverken er godt for virksomhederne, de ledige eller a-kasserne, hvem er signalet så i virkeligheden rettet mod?

Og hvem skal have glæde af de nye regler?

Ifølge Jørgen Stamhus er der ikke nødvendigvis en umiddelbar vinder, men mere en signalværdi fra regeringens side i den nye, hårdere kurs over for de sidste cirka 60.000 ledige:

- Det er et signal om, at nu hvor vi er i en periode med mangel på arbejdskraft, så kan man ikke længere gemme sig. Men når et forslag om at tvinge ledige til at søge fire stillinger om ugen hverken hilses velkomment af de ledige eller af arbejdsmarkedet, så er det spørgsmålet, hvem det signal er til for.