Med fly til jobsamtale

Tasken var helt fyldt: Fire store rugbrød, remoulade, ristede løg, bernaisesauce, torskerogn, Matador Mix og meget andet. Brian havde også fået en lang liste med børnenes ønsker, mange af tingene en selvfølge i Danmark, men efter mere end et år hjemmefra var disse selvfølgeligheder nu rene delikatesser. Jeg glædede mig mest over, at Brian var kommet godt tilbage efter at have været en tur i Danmark.

De seneste uger blev anderledes end planlagt. Vi var begyndt at snakke om, at vi skulle hjemad i april, så Helene kan komme på lejrskole, og Brian havde derfor sendt en række jobansøgninger af sted.

Mens vi var i Laos, havde han haft sin første jobsamtale over telefon, og kort efter fik han besked om, at firmaet gerne ville se ham til en personlig samtale. Det var et spændende arbejde, som Brian godt kunne tænke sig, så nu måtte vi se, hvordan han kunne komme hjem til samtale i Danmark.

Tilbage til Bangkok

Vi var på det tidspunkt midt i Laos og havde egentlig planlagt at køre ned til den sydlige del og herfra ind i Cambodia.

Brian var ikke meget for, at vi fortsatte vores tur alene, slet ikke i Laos og Cambodia, og jeg foretrak nu også at vi rejste videre sammen. Flyforbindelserne til Danmark er ubetinget bedst fra Bangkok, så vi kørte derfor tilbage til Bangkok. Samtidig kunne bilen komme på værksted.

Vi kørte sydpå mod Vientianne for at søge om indrejsevisum til Thailand. Her afleverede vi vores pas på den thailandske ambassade, og havde et par dage i byen, inden vi fik dem udleveret.

Vientianne er en meget stille hovedstad uden den pulserede aktivitet, som ellers kendetegner storbyerne her i Asien. Man kan måske heller ikke kalde Vientianne en storby, for der bor ikke mere end 700.000.

Det gamle tempel

Det gamle tempel i Vientianne var en smuk oplevelse. Bygget i slutningen af 1800-tallet hører det til et af de ældste templer i Laos, og det er stadig aktivt.

Vi har snart besøgt mange templer, og ofte kommer vi i snak med munkene. Templerne i Asien fungerer som uddannelsessteder, og de mange drenge, der er i templet som novicer, lærer af de ældre munke. Der undervises blandt andet i engelsk, og munkene benytter sig af muligheden for at øve deres engelsk ved at snakke med besøgende fra udlandet.

Vi fik en hyggelig snak, og munken fortalte, at munkene også her i Vientianne samler almisser ind om morgenen. Templerne modtager ikke offentlig støtte, og de skal kunne klare sig ved almisser.

Masser af turister

Da vi var i den gamle kongeby, Luang Prabang, var vi i buldrende mørke stået op klokken fem for at se munkene indsamle almisser. Men ak, vi var langtfra de eneste.

Da vi kom hen til det sted, hvor de fleste munke kommer forbi på deres morgenrunde, ankom adskillige minibusser kort efter, og ud strømmede asiatiske turister. Der var forberedt et tæppe til dem og indkøbt almisser til uddeling.

Vores oplevelse af at se indbyggerne i Luang Prabang give almisser til munkene, blev nu i stedet til, at vi så andre turister give almisser. På den anden side giver det jo templerne et velkomment supplement til deres spartanske tilværelse, og de asiatiske turister så velfornøjede ud, så på den måde er det jo godt.

Da vi nu hørte, at munkene også her i Vientianne samler almisser ind før daggry, ville vi se, om det foregik anderledes. Vi stod atter tidligt op og gik en tur. Rundt om i byen sad laoterne parat og brændte små røgelsespinde, mens de ventede på munkene. Grupper af munke fra forskellige templer gik forbi, og de modtog klisterris, drikkelse og frugt af de mennesker, der sad på gaden. Når en gruppe munke havde modtaget almisserne, sagde de i fællesskab en bøn, før de gik videre.

Jobbet er hjemme

Vi holdt os på afstand for ikke at forstyrre, og i modsætning til i Luang Prabang var der ingen andre turister og det foregik stille og stemningsfyldt.

Senere samme dag fik vi vores indrejsetilladelse til Thailand og dagen efter fløj Brian til Danmark. Han kom glad tilbage i går, og vi modtog ham med champagne for at fejre, at han havde fået det nye og spændende arbejde, og samtidig begynder vi nu rigtigt at forstå, at vores rejse er ved at nærme sig slutningen.

REjsefamilien

Helle og Brian Kain og deres fire børn forlod 14. januar i fjor villaen i Næsby for at køre rundt i Asien i en ombygget VW Caravelle. De skriver til Bagsiden hver 14. dag, og du kan læse alle deres artikler på www.fyens.dk/bagsiden.