NYBORG: - Det nytter ikke noget at lære dem at læse, for de lærer det alligevel aldrig.

En forældre overhørte to lærere tale sammen. Det kom ikke bag på nogen, for børnene kunne udmærket godt mærke, at lærerne ikke troede på, at de kunne lære børnene på specialskolen noget.

Og Tenna havde heller ikke lært noget som helst. Hendes mor, Wilma Clausen, mente, at hun kunne lære sin datter mere, hvis hun selv underviste hende derhjemme.

Det er der nu kommet en bog ud af.

Kunne stave sit navn

Det er otte år siden, Wilma Clausen, Nyborg, og hendes datter, Tenna, blev enige om at tage hende ud af Lindholmskolen, den specialskole, hun gik på.

Tenna er udviklingshæmmet og stærkt synshandicappet og var derfor placeret i en specialklasse. Hun opfatter nu sig selv som sent udviklet.

Nu skulle hun undervises af sin mor derhjemme, for uanset hvad, så kunne hun ikke lære mindre, end hun havde gjort på specialskolen, mente både mor og datter.

- Jeg kunne kun stave mit fornavn, siger Tenna.

- Lærerne havde opgivet at lære mig at læse noget højere end lixtal tre. Nu kan jeg læse tekster med et lixtal på 40-50, som er, hvad andre mennesker læser til daglig, fortæller hun stolt.

En lang, hård kamp

Tenna var 14 år, da hun tog kampen op mod bogstaverne, handicappet og systemet.

- Vi vidste jo ikke, om det ville lykkes, siger Wilma Clausen.

- Det var benhårdt det første år. Ja, nærmest umenneskeligt.

Men efterhånden som tiden gik, gjorde Tenna fremskridt, og følelsen af, at det hårde arbejde sled på dem begge, forsvandt.

- Jeg var angst på den gamle skole, forklarer Tenna.

- Min selvtillid var kørt helt ned, og det har taget mig lang tid at bygge den op igen. Men nu er jeg glad igen. Jeg har mod på det, og jeg har fremtidsdrømme, siger hun.

Mens Wilma Clausen underviste Tenna, arbejdede hun fuld tid som pædagog på Strandvænget.

- Når jeg kom hjem fra arbejde, og Tenna hjem fra fritidsordningen, gik vi i gang med at læse og stave, siger hun.

- Vi benyttede os af marte meo-metoden. Det betyder "ved egen kraft", så vi tog udgangspunkt i noget, Tenna godt kunne lide. På det tidspunkt var det dukken "Baby Born", hun var vild med, så vi stavede til forskellige ting, der havde med "Baby Born" at gøre. Og det virkede, forklarer hun.

Systemet svigtede

Både mor og datter er rystede over, at specialskolen ikke kunne se Tennas potentiale.

- Jeg vil nu ikke sige, at vi er bitre på Tennas gamle skole, men jeg synes da, at det er rystende, at det kan ske. Lærerne havde simpelthen givet op på forhånd. Sådan følte vi det i hvert fald. Jeg har jo ofret mit liv på at lære Tenna de ting, skolen ikke kunne tage sig af.

Nu går Tenna på VUC i Nyborg og tager danskundervisning på 9. klasse-niveau.

- Jeg kan jo godt se, at jeg er anderledes, siger Tenna, men tilføjer:

- Jeg klarer mig altså udmærket i skolen nu.

Bogen om Tenna

Tenna har nu planer for fremtiden.

I første omgang vil hun tage sin 10. klasse, og så vil hun på gymnasiet eller HF. Derefter vil hun enten være skuespiller eller tage en uddannelse inden for it.

- Jeg har altid været den stille pige. Nu vil jeg bevise, at jeg tør stille mig frem og sige noget. Jeg vil bevise, at jeg kan, siger hun.

Bogen om Tenna hedder "Guldæskegaven" og er lige nu i trykken. Wilma og Tenna Clausen regner med, at den kan stå på hylderne i butikkerne om 14 dage.

Bogen hedder "Guldæskegaven" fordi:

- Det er jo en guldæske, når der er nogen, der tror på, at man kan, smiler hun.

Wilma Clausen har skrevet en bog om hele undervisningsforløbet med Tenna. Gennem årene har hun ført dagbog om Tennas undervisningsforløb.

- Jeg håber at kunne være en inspiration for andre. For alle med medmenneskelige relationer, siger hun.

Wilma Clausen mener, at der er mange derude, som er i samme situation som Tenna og hende selv.

Wilma Clausens bog om Tenna, "Guldæskegaven" er i butikkerne fra d. 8. marts. Den er på 194 sider og koster 210 kr. Den er udgivet af forlaget BIOS.

Den 8. marts kommer Wilma Clausen på besøg i Nyborg Bøger og Papir fra kl. 10-13.