ODENSE: Han kunne vel ikke ligge et bedre sted end i en krypt under den fynske domkirke, bærende sit eget navn.

For i sin relativt korte regeringsperiode som konge i Danmark nåede Knud, med det senere tilnavn Den Hellige, at blive kirkens konge.

Han gjorde meget for de svageste i et samfund, der langsomt var på vej ud af vikingetiden og ind i middelalderen.

Men Knud havde også fjender - ikke mindst blandt landets stormænd og bønderne, ikke mindst i det jyske.

For Knud ville styrke kirken, og en del af pengene skulle bønderne og stormændene slippe. Op mod 10 procent af årets høst til den endnu svage kristne kirke.

Og da et storstilet erob-ringstogt mod England aldrig nåede af sted, brød striden ud i lys lue.

Knud ville beskatte dem, der havde forladt flåden i utide for at komme hjem for at passe deres gårde, og i løbet af sommeren 1086 måtte Knud forlade først det nordjyske og siden søge ned gennem Jylland og mod Fyn.

Her var det meningen, at han ville vinde tid og forsøge at få styr på situationen.

Men det nåede han aldrig. Den 10 juli 1086 blev Knud, broderen Benedikt og 17 af kongens mænd tvunget til at søge ind i Odenses første folkekirke, Sct. Albans Kirke, der lå på næsten samme sted, som Odense Domkirke ligger i dag.

Knud forberedt

De håbede på, at kirken kunne beskytte dem, men ifølge krønikerne vidste Knud, hvad der ventede ham.

Mens mændene forsøgte at holde forfølgerne fra døren, skriftede Knud og gjorde sig klar til at møde sin skæbne. Den faldt ifølge nogle overleveringer med et spydkast gennem et korvindue, der ramte kongen på altertrinnet.

Da forfølgerne kom ind i kirken, blev alle, inklusive den døende konge, hugget ned.

Efter drabet blev Knud og Benedikt gravlagt i den selvsamme kirke, hvor de havde mistet livet, og Knuds bror og kongelige efterfølger Erik Ejegod gik straks i gang med gøre sin bror til en helgen.

Få år efter mordet fik Erik Ejegod af pave Paschalis II tilladelse til offentlig kult omkring gravstedet, og da rygterne om flere mirakler i nærheden af kongegraven begyndte at rygtes, sendte det en strøm af pilgrimme til Odense.

Odense et mekka

Den 19. april år 1100 blev Knud med sit nye tilnavn Den Hellige så skrinlagt som en af de første helgener, der var godkendt af paven selv.

Helgen-gørelsen skete også som et led i et politisk magtspil mellem kirke og stat.

Pilgrimsstrømmen til Odense fortsatte hele middelalderen igennem, og da Knuds kirke stod færdig, blev hans jordiske rester flyttet til den kirke, hvor han den dag i dag kan ses.