Et juletræ årgang 2006 knitrer herligt på bålet i den lille lund.

20 par barneøjne betragter det brændende træ fra lidt over en meters afstand. De bliver kun afbrudt, når næsen er ved at løbe væk, og dagplejeren pludselig er der med servietten.

- Lige nu er det bare perfekt. Prøv at se, hvor de koncentrerer sig. Man kan virkelig se, at der foregår en masse inde i hovedet på dem, mens de hænger hen over skovsofaen (væltet træstamme med liggeunderlag, red.) og kigger på bålet, siger Mads Brodersen, naturvejleder og forstander på Båring Højskole.

Det er nu, udfordringen for voksne er størst: De skal lære at holde voksenmunden lukket.

- Vi skal lade være med at blande os hele tiden i alt, hvad børn foretager sig. Det er fristende at gå ind og styre som voksne, hvad der sker hele tiden. Men børnene får meget mere ud af det, når de selv får lov, mener Mads Brodersen og fortsætter:

- Det er så fristende, men lad være med at afbryde legen ved at stille spørgsmål som "Hygger du dig?" "Er det sjovt, skat?". For pokker, det kan man jo se, at det er.

Det handler om at skabe rammerne for leg ved at sætte den i gang, men ellers lade børnene udfylde dem.

Det er voksne generelt ikke særligt gode til, og det smitter af på børnene.

Børn bliver passive og inaktive, når de ikke får lov at lege selv. På den måde bliver deres sansemotorik ikke ordentligt udviklet, og det kan føre til indlæringsbesvær og mistrivsel.

Den stille pige og uromageren

I dag skønner man, at 15 procent af alle børn har motoriske problemer.

Der er de mindre børn, der ikke kan gribe en bold, eller som altid vælter på stolen og slår sig. Der er også dem, som bare ikke kan lide at være vilde og helst vil sidde stille. Når de bliver større, bliver de stemplet som "klassens stille pige", mens den klodsede bliver "klassens uromager".

Langt de fleste børn kan hjælpes på vej i deres udvikling, hvis de inspireres til at bevæge sig alsidigt og styrke de områder, hvor de er svage. Den bedste måde er gennem leg. Og det bedste sted er naturen, for den byder hele tiden på nye oplevelser.

- Når et barn bevæger sig af egen lyst og trang, er træningsværdi og læringspotentiale langt større end i styrede aktiviteter. Og så giver det mere at opholde sig i naturen end i en gymnastiksal, forklarer bevægelseskonsulent Anne Brodersen, der underviser på University College Lillebælt i efter- og videreuddannelse.

Hun er sammen med sin søn Mads Brodersen og idrætskonsulent Max Rasmussen forfatter til hæftet "Slip legen fri", der lige er udkommet i et samarbejde mellem CVU Lillebælt og Danske Gymnastik- og Idrætforeninger (DGI).

Leg er en urkraft hos børn, uanset alder, socialt lag og kultur. Leg er dyb alvor, for det er gennem den, at børn udvikler sig.

Hensigten med hæftet er at få alle voksne lige fra forældre over dagplejere og pædagoger til frivillige foreningsfolk til at skabe gode legemuligheder for børn.

- Det er vigtigt at lege, og det er vigtigt som voksen at turde slippe legen fri, siger Anne Brodersen.

Grundmotorik

Leg og bevægelse betyder alt for børns tidlige udvikling og for al senere udvikling og ikke mindst trivsel. Det viser grundmotorik-modellen, som Anne Brodersen har udviklet sammen med læge Bente Pedersen.

Modellen over barnets hjerne og dets udvikling er bygget op som et stort træ med dybe rødder, solid stamme og stor trækrone.

Grundmotorikken, der svarer til træets rødder, er den medfødte motorik, der er ens hos alle børn til alle tider i alle kulturer og sociale lag.

Den foregår i hjernestammen og driver barnet fra liggende til gående og derfra til løbende. Eller til lige pludselig at gribe ud efter en rød klods, det har set.

- Hvis et barn eller en voksen har sansemotoriske problemer eller for eksempel ikke kan sidde stille i klassen, ligger de oftest i træets rødder. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne. Dvs. hvis grundmotorikken er dårlig, vil de efterfølgende udviklingstrin "visne", forklarer Anne Brodersen.

Næste udviklingstrin er stammen på træet, der er det limbiske system. Her er alle grundlegene, der er de lege, barnet selv finder på for at udvikle sig sansemotorisk, psykosocialt og tale-sprogligt.

- Det er grundlegene, der er så vigtige at nære gennem et spændende og udfordrende legemiljø, der også er trygt. Men først og fremmest handler det om at have tid og lade børnene lege, uden at de voksne styrer eller rettere forstyrrer, siger Anne Brodersen.

Hun giver et eksempel på, at en flok små piger løber rundt og leger legen "Alle mine kyllinger, kom hjem". Men der mangler en ræv, for den har de glemt. En velmenende pædagog afbryder legen og instruerer pigerne i den rigtige udgave af legen. Nu skal der leges, men så har pigerne mistet lysten.

- Der gælder det om som voksen at lade være med at afbryde. For legen giver mening for pigerne, selv om det ikke er den rigtige udgave, forklarer Anne Brodersen.

Sidste udviklingstrin er træets krone, der symboliserer storhjernen. Her er alle færdighederne såsom at spille bordtennis, danse eller cykle.

- Al læring bygger på, at grundmotorikken er automatiseret, og at barnet har masser af erfaringer fra grundlegens land. Det giver sig selv, at en stor dreng ikke har plads til at lære for eksempel engelsk eller matematik, hvis alle hans kræfter stadig går til at udvikle rødderne. Det har ikke noget at gøre med, at han er dum eller er uartig, fortæller Anne Brodersen.

De tre sanser

Når børn udvikler deres bevægelser gennem leg, styres det af tre grundlæggende sanser: Labyrintsansen, følesansen og kinæstesisansen.

De tre sanser sætter de reflekser i gang, som får spædbarnet til at løfte hovedet, trille og senere kravle og rejse sig op og gå.

Når en del af motorikken ikke fungerer optimalt, må man som regel tilbage og arbejde med en eller flere af sanserne.

Det er tydeligt at se hvilken sans, der er understimuleret ved at betragte børn og voksnes adfærd.

De fleste voksne danskere har en understimuleret labyrintsans, fordi de lever et for stillesiddende liv. Og det har betydning for deres børn. For når far bliver svimmel af at snurre, så giver han ikke sin treårige en ordentlig svingtur.

Naturens gang

Det bedste sted at udfordre sanserne er naturen. Også selv om det er det samme sted, børnehaven tager til hver gang. Og så er det store oplevelser for små midler. Det er nok at medbringe nogle plastikbøtter til spændende ting, nogle gamle spiseskeer, der kan tjene som "billeskrabere" samt en presenning, en voksdug eller nogle liggeunderlag til at sidde på.

- Naturen er det sted, der dag ud og dag ind giver et uforudsigeligt, massivt og varieret sansemotorisk input, siger Anne Brodersen.

Naturen er i konstant forandring på grund af døgnets, vejrets og årstidernes skiften.

- Den ene dag er der vådt overalt, og jorden er blød. En anden dag har det stormet hele natten, og der er faldet kviste og grene ned, som kan kommes på bålet, som han er i gang med, siger Dieter Toftkjær, der er friluftsvejleder på Båring Højskole, og peger over på en dreng.

Han er dybt koncentreret i gang med at finde selv den mindste kvist, for den kan nemlig blive smidt på bålet.

Lidt derfra dumper en gruppe børn bevæbnet med "billeskrabere" lige ned i en stor forsamling af bænkebidere, da de med en voksens hjælp løfter et af træstykkerne.

Oppe på skråningen griner en halv snes piger over, at de har viklet et langt stykke tov rundt omkring en masse små træer.

- Se bare pigerne der. Det kan godt være, at for en voksen giver legen ikke mening, men det gør den for dem. Faktisk er det os voksne, der skal på kursus i at lege. Børnene kan sagtens, hvis bare de får lov, siger Mads Brodersen.