- Min mor havde veer til "Valkyrien" af Wagner. Mine forældre mødte hinanden på festivalen i Bayreuth og tog også på bryllupsrejse der til. Min tipoldefars bror var Peter Heise, som skrev "Jylland mellem tvende have" og operaen "Drot og marsk".

Så skulle Lotte Heises slægtsforhold til den klassiske musik være slået fast. Torsdag er showkvinden og den speedsnakkende foredragsholder konferencier ved Odense Symfoniorkesters Valentinskoncert.

- Som barn spillede jeg klaver, men det gør jeg ikke mere. Jeg lytter enormt meget til musik - især klassisk. Jazz er også meget fedt, men popmusik gider jeg ikke høre. Det gjorde jeg, da jeg var yngre, men jeg har fundet ud af, at jeg bliver sur af at lytte til pop.

Men det er ikke kun cd-musik, der bliver spillet i Lotte Heises hjem:

- Jeg har to sønner på 10 1/2 år. Joachim begyndte at spille violin, da han var fem, og halvandet år efter valgte Christian klaveret, så man må sige, at de faldt i gryden som små.

Lotte Heise har aldrig opfordret drengene til at spille, men den klassiske musik har altid omgivet dem:

- Da jeg var højgravid, lyttede jeg til bestemte stykke af Mozart og Mendelssohn, så dem kendte de, da de kom ud af maven.

Ubetinget Mozart

Den tidligere fotomodel har en række gode råd til, hvor man skal begynde, hvis man vil lytte til klassisk musik:

- Man skal ubetinget starte med Mozarts små sonater for violin og klaver. Andre ville sikkert foreslå operettekomponisten Johann Strauss, men hans musik er ikke særlig kompleks.

- Når Mozart er oplagt, er det, fordi der er så mange lag i hans musik - og nogle sindssygt gode melodier.

- Man kan godt sige, at man ikke kan lide Wagner eller Brahms, men at sige, man ikke kan lide Mozart, er, som at sige, man ikke kan lide vand, fastslår Lotte Heise, der ikke bryder sig om Stravinskij:

- Jeg er heller ikke så vild med Alban Berg eller moderne musik i det hele taget. Og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke har hørt det som barn!

Nogen vil sikkert kritisere Odense Symfoniorkester for at være hoppet med på den kommercielle Valentinsbølge, men ikke Lotte Heise:

- Det er en fed idé. Hvis det kan få folk til at høre klas- sisk musik, er jeg flint- rende ligeglad med, at det er superpoppet. For min skyld kan folk få karameller ved indgangen - bare de kom-mer! For jeg ved, hvor stor glæde musikken kan give dem, udbryder hun og lader pegefingeren løbe ned over programmet for koncerten:

- Der er ikke noget af det her, man kan hidse sig op over. Det skulle da lige være Prokofiev, men "Romeo og Julie" er jo vildt romantisk. Der er mange, som ikke bryder sig om Mahler, men den her "Adagietto" græder man over, uanset om man er ulykkeligt eller lykkeligt forelsket, garanterer hun.

Dacapo

Lotte Heise synes ikke, man skal være stille, når man går til klassisk koncert.

- Det er noget fis at tro, man skal sidde og være artig. I Italien råber man "Dacapo", brøler hun.

- Når man ikke gør det herhjemme, hænger det sammen med, at der er nogen mennesker, der synes, det er rigtig fedt at være finere end andre. I gamle dage var det fortrinsvis folk, som havde uddannelse og penge, der hørte klassisk musik. De "opfandt" snobberiet, som gør, at man skal sidde musestille og røvkede sig i stedet for at råbe "YES", når orkestret spiller fedt. Det er enormt trist.

Lotte Heise tager gerne sine sønner med til opera, men hun beder dem ikke være stille:

- Selvfølgelig skal de ikke sidde og larme, men hvis de vil spørge om noget, der er relevant for musikken, skal de da gøre det. Drengene så Wagners "Rhinguldet" på Det Kongelige Teater, da de var 8 1/2. Joachim, der spiller violin, flippede helt ud, for det er jo det største orkester, man kan forestille sig. Hver gang alle første- og andenviolinerne og bratscherne spillede samtidig, gispede han: "Arj, det er for sejt!", fortæller Lotte Heise og fortsætter:

- Hvis nogen havde fået ondt i røven af det, ville jeg have fortalt dem, at Joachim selv spiller violin, og at de skulle lade være med at spolere oplevelsen for ham!

Valentinskoncert, Odense Koncerthus, torsdag kl. 20