ODENSE: Har du aldrig haft sådan en dag, hvor alt er noget møg. Alle er dumme, og ingen forstår dig. Man kan gå så totalt fejl af hinanden, at det ikke er til at holde ud, og så er det bare lykken at blive venner igen.

Det var et forsøg på at gengive handlingen i de kongelige balletbørns egen private "Svanesøen". Udsat for Sylvester, elektronisk musik, hip-hop og klassisk. I en forfriskende mix med lidt tale, lidt film og masser af dans. Hvis nogle er vilde med dans, så spørg lige de børn, der lige nu går hele vejen og udlever deres - og ikke forældrenes - drøm om at blive balletdansere. De børn er afsindige med at danse, og får de ikke deres daglige pas-de-deux'er, spring og pirouetter, så er livet noget møg, der ikke er værd at leve.

Kgl. danseleverandør

Det Kongelige Teaters Balletskoles to satellitskoler i Odense og i Holstebro er leverandør af store drenge og piger til "den rigtige" balletskole på Det Kongelige Teater, og deres evner og talenter fik luft i deres egen private svanesø, en stærkt forenkelt og toptjekket udgave af Tjajkovskijs klassiker, "Sylvesters Svanesø".

Balletbørnene har været med helt fremme og er kommet med ideer og input til Ann Crossets børnevenlige svanesø-fortolkning. Den tager os med på en charmerende rundtur på nationalscenen. En dag med børnene på balletskolen kunne være titlen. På bagtæppet vises klip fra selve det kongelige teater, med frække unger i fuld firspring for ikke at komme for sent til den strenge balletmesters time. Kamp om at trykke på knappen til elevatoren, kapløb til omklædningen, og så skifter scenen fra bagtæppefilm til virkelighedens ballettræningssal med børnene fra balletskolen i Odense i række ved balancebommen.

Snart flyvefærdige

Der danses, så det er en fornøjelse. De smukke svaner flyver frem og tilbage. De små elever svirper charmerende ind og ud, og de store viser, at de er flyvefærdige til at prøve kræfter med det store københavnske eventyr.

En af balletskolens svagheder er åbenbar. Der mangler drenge. I hver årgang er der kun et par stykker, og det er en situation, som balletten ville kaste fribilletter i grams, hvis det kunne ændres.

Tilbage til handlingen. Sylvester mobber Benedicte, der ryger ud over scenekanten, og forsvinder. Opslugt af Det Kongelige Teaters altædende kringelkroge. Handlingen rykker ind i filmen igen, hvor balletbørnene forsøger at finde den ulykkelige pige.

Der er mange sære og skræmmende steder, man kan blive væk. En af mine favorit-dansescener er brugen af elevatoren til at træne ballet og udstrækning af muskler. For hvad er en almindelig elevator næsten altid udstyret med? Et spejl og en håndliste. Et balletøvelokale i miniature. Det har børnene for længst opdaget.

Benedicte bliver fundet på teatertaget højt over Kgs. Nytorv, hvor hun ser på en måge i flugt og begynder at danse - fra lærredet og ud på scenen for vores øjne igen.

Mobbere og ofre tvinges sammen. Alt bliver fryd og gammen, og den mere end 200 år gamle ballet kan leve videre. Hjerteblodet, børnene, de unge. Pigerne, drengene. De er derude, og de brænder for at være med til at føre traditionen videre - og sætte deres generations præg på balletkunsten.