SVENDBORG: 74.583. Arlette Andersen holder sin underarm op, så alle i salen kan se den.

Det blågrønne fangenummer er tatoveret på huden af den nu 83-årige kvinde. Det håndfaste bevis på, at hun var fange i udryddelseslejren Auschwitz.

Næsten 700 par øjne hviler på den spinkle kvinde. Svendborg Gymnasiums elever skal høre sandheden.

- I mange år sagde jeg nej til at fortælle min historie. Jeg havde ikke lyst til at genopleve det, forklarer hun.

Men efter at have hørt folk sætte spørgsmålstegn ved kz-lejrenes eksistens, kom Arlette Andersen op på talerstolen.

Det er blevet en mission for hende at fortælle ungdommen om, hvad der virkelig skete under anden verdenskrig. Hendes foredrag i Svendborg er nummer 125.

De mange døde

Arlette Andersen står op under hele sine timelange beretning.

Hun holder en gul stjerne frem for forsamlingen. Netop sådan en blev hun og alle andre franske jøder tvunget til at bære synligt på frakken.

Hænderne griber om bordet foran hende, mens fortællingen bliver barskere. Fra familiens flugt fra Paris, til dagen hvor den unge studerende blev fanget af en razzia på sit universitet og sendt først til Birkenau og siden Auschwitz.

Der går et sug gennem salen, da hun fortæller om en af de mange henrettelser, som fangerne i Auschwitz blev tvunget til at overvære.

Ord som Gestapo, SS, raus og schnell går igen i hendes fortælling. Arlette Andersen beretter om forsøget på at få et stykke rugbrød til at strække over en hel dag, og om at undgå at blive sorteret fra til gaskamrene.

Eleverne kigger på hinanden. Tanken om at sove seks mennesker på to gange to meter, gør indtryk.

- Med alt det, jeg fortæller jer, kan det godt virke mærkeligt, at jeg står her i dag, fortæller Arlette Andersen og konstaterer:

- Det er, fordi jeg var heldig.

Arlette Andersen slutter sit foredrag med en række uhyggelige fakta om Auschwitz.

- 57 procent af fangerne endte i gaskamrene, fortæller hun.

- Af 11.000 børn overlevede kun 100.

- Det er officielle tal. Det er ikke nogle, vi finder på, understreger hun.

Elever var aldrig i tvivl

17-årige Bolette Braaby har aldrig tvivlet på kz-lejrene. Hun fandt den personlige fortælling væsentlig bedre og mere troværdig end historietimerne.

- Det gjorde stort indtryk at høre en, der havde oplevet det, fortæller hun.

18-årige Lasse Christiansen har tit mødt påstande på internettet om, at kz-lejrene ikke fandtes, men det har aldrig fået ham til at tvivle på, hvad Arlette Andersen oplevede.

- Det rykkede meget at se hendes tatovering og at møde fortiden, siger han.