- Vi gik og kiggede på stjernebilleder. Pludselig så vi et kraftigt lysglimt og en meget stor ildkugle med en hvid hale efter sig. Ildkuglen kom strygende over Karlsvognen og dykkede med stor hastighed ned mod Kerteminde - det virkede meget voldsomt og meget tæt på.

Annemette Just og hendes 12-årige søn Frederik glemmer aldrig deres spadseretur igennem landsbyen Revninge ved Kerteminde søndag aften ved 21-tiden.

For her blev de øjenvidner til noget så usædvanligt som et meteoritfald med direkte kurs mod Jorden.

- Det var helt vildt, og Frederik og jeg var helt oppe at køre over oplevelsen, siger Annemette Just.

Det er 57 år siden, et øjenvidne har observeret et meteoritfald i Danmark. Det skete seneste gang i Århus i 1951, fortæller lektor Henning Haack fra Geologisk Museum ved Københavns Universitet.

Langsom meteor

Han fortæller, at meteoren blev observeret over Polen søndag aften klokken 21.17. Herfra bevægede den sig med en hastighed af 57.600 kilometer i timen - det er ret langsomt for en meteor - i nordvestlig retning over Storebælt med kurs direkte mod Kerteminde.

- Vi har ikke kunnet bestemme nedslagsstedet præcist, men jeg forventer, at det er sket i en radius af 10 til 15 kilometer fra Kerteminde. Og formentlig er Fyns Hoved et rigtigt godt bud, siger Henning Haack.

Den er guld værd

Han opfordrer derfor befolkningen på Nordøstfyn - og specielt på Fyns Hoved - til at holde et vågent øje med meteoritten. Den er nemlig guld værd i forskningsøjemed.

- De fleste meteoritter er fire og en halv milliarder år gamle og kommer fra området mellem Mars og Jupiter. Der er tale om rester af det materiale, som Jorden af skabt af, så derfor er meteoritterne uhyre vigtige for forskningen i solsystemets og Jordens tilblivelse, siger Henning Haack.

Han vurderer, at der er 50 procents chance for, at meteoritten har ramt landjorden og derfor er mulig at finde. Men man skal søge grundigt, for meteoritten er næppe større end en knytnæve og vejer formentlig ikke over et kilo.

Til gengæld er den rimelig let at kende, da den har en sort smelteskorpe, afrundede former og ingen bobler eller gasblærer i overfladen.