ODENSE: Tag ud og kør en tur med bybussen og beskriv, hvordan det er, siger chefen.

Som om der skulle være noget særligt eksotisk ved det.

Men ved nærmere eftertanke: Hvis du tilhører den velhavende middelstand med fast arbejde og friværdi, så er bybussen en sjælden ingrediens i dit livs infrastruktur.

Godt for det, kan man måske sige, for linje 21, som er den vi tilfældigt hopper på, mod Højby sådan en eftermiddagstime, er ikke så sjov.

Der er fyldt godt op, det er svært at finde en siddeplads, og man bliver hurtigt svedig som man står der i overtøj og ufrivillig nærhed med næsten.

De fleste passagerer passer meget godt på det, man på forhånd kunne forvente sig. 60 procent er unge. Studerende, skoleelever. Den slags for hvem bybus og cykel er de eneste transportmuligheder, medmindre man har rige forældre eller et usædvanligt godt studiejob.

Så er der omkring 30 procent ældre. Ridderne af mimrekortene. Dem jeg ikke har gode minder om fra min egen barndom, fordi de førte sig frem som om, de ejede det hele.

Så er der små 10 procent, der skiller sig ud. Dels to unge kinesiske kvinder, der stiger på med en hel del bagage. Og senere stiger af ved Dalum Landbrugskole.

- Hvad laver han, den idiot, er der så pludselig en, der siger meget højt fra et af de bageste sæder. Det er en af to lidt ubestemmelige mænd, der råber, og det er møntet på fotografen, der gør det, som fotografer nu er bedst til.

De to midaldrende mænd tilhører, bedømt på påklædningen, ikke over-Danmark.

Og dermed er en hel tilfældig busfuld af sagesløse passagerer behændigt og fordomsfuldt stemplet som tilhørende de lavere sociale klasser.

Imens tager bussen en irriterende omvej - væk fra Hjallesevej, til venstre ad Niels Bohrs Allé og tilbage på ret kurs igen via Munkebjergvej.

Alle de passagerer, vi taler med, har buskort. 16 kroner for en billet er også dyrt. Bybustakster både her og i andre storbyer er steget eksplosivt i de seneste par årtier.

Men de fleste er til gengæld også enige om, at sms-tiltaget er en rigtig god idé. For det sker en sjælden gang, at man gemmer sit buskort. Men man glemmer ALDRIG sin mobiltelefon.

Flertallet af de unge passagerer har da også på et eller andet tidspunkt mobiltelefonen fremme. Ikke så meget for at tale som for at sende eller modtage sms'er.

Mange af de unge sidder også med små øretelefoner. Formentlig tilsluttet en iPod. På den måde afsondrer man sig fra omverdenen, og tilfældigt opstået kommunikation mellem fremmede mennesker er fraværende.

Giver plads til de ældre

Dog er der en bemærkelsesværdig velvilje fra de unges side til at give plads til ældre passagerer, der stiger på.

Da vi har passeret Dalum Landbrugskole tynder det ud, og alle får plads.

Vi kører med til endestationen og skifter fra bus nr. 21 til bus nr. 23, der skal køre stort set den samme vej tilbage, "bound for" Slukefter, og som med Odense Bytrafiks særlige logik har et andet nummer.

Chauffør er Lars Møller, som endda også er redaktør for personalebladet, Trafikposten.

Han har lige foretaget et opkald til trafikmesteren for at få opklaret, hvor meget sms-taksten for børn bliver. Syv kroner lyder svaret.

- Det er en rigtig god idé. Jo mere, der kan gøres, for at vi slipper for at køre rundt med for mange penge, des bedre, siger Lars Møller.

Og så går turen tilbage. Næsten den samme vej. Denne gang med endnu flere unge. Og enkelte på vej hjem fra arbejde.

Og chauffør nummer 270, Lars Møller, når lige at sige, at han allerhelst ville have, at vi alle betalte lidt mere i skat, og det så blev gratis at køre med bybus.

- Men nu er vi jo blevet privatiseret, så det er nok ikke realistisk, siger han.