Koncert

TV-2: "Station to Station tour"

####¤¤

Man skulle have haft en månekikkert med for at spotte premierenerver hos ét af landets mest rutinerede og elskede bands. Men tilsammen har de fire musikere vel også spillet flere premierer end skuespillerne på Det Kongelige Teater. Af samme grund manglede de måske den indestængte iver efter at detonere og efterlade samtlige tilskuere blæst omkuld.

Til trods for oprigtige høfligshedfraser og en pæn klat sange fra det nyeste album "For dig ku' jeg gøre alting", så føltes det i begyndelsen ikke helt, som om "alting" skulle tages helt bogstaveligt.

Naturligvis skal der nyt materiale på banen, men måske er tre på stribe én for meget. Specielt, når spændingskurven er lige så kuperet som den jyske hede og ikke som i andre momenter mere i stil med bakkerne ved Skanderborg.

Hilsen til Bowie

Selv om den visuelle del af koncerten ikke just er nyskabende, så skaber det et fint modspil med et tog i evig bevægelse til de af sangene, der netop handler om længsel. Om at være langt fra. Eller helt og aldeles tæt på i øjeblikket.

Hele filmen ville egne sig perfekt som en reklamekampagne for DSB. Med sangene "På Skanderborg Station" og "Randers Station" fuldender man togtemaet, hvilket de 3500 passagerer på ingen måde brokker sig over, selv om de er stuvet sammen i en sveddryppende betonkupé, hvor de duggede ruder er afløst af beduggede fruer.

Hvis Harry var dalet ned fra loftet og havde overtaget trommestikkerne, ville jeg ikke have studset over det.

Senere understreger et finurligt, funky afbræk til David Bowies "Let's Dance" referencen til turnéens navn, der naturligvis er inspireret af "Station to Station"-albummet fra 1976. Og faktisk står det tydeligt, at TV-2 sprudler mest i de øjeblikke, hvor de leger og tør tegne uden for skabelonen.

Gråhårede evergreens

Amerika er én af de sange, hvor formen brydes mest med en Jimi Hendrix-inspireret solo og glødende bidrag fra orglet. Men vokalen er for lav og drukner i rytmegruppens effektfulde håndarbejde, hvilket desværre er tilfældet med flere af sangene i første sæt.

På "Verdens lykkeligste mand" finder vokalen igen sin plads i lydhierakiet, og på sangen om noget så ligegyldigt som Randers Station, rammer Brandts primære instrument plet.

Alligevel står "Natradio" som aftenens flottest fremførte sang, der med præcise temposkift og en simpel men rystende effektfuld tekst stikker ud og får et perfekt lag garniture af blæsertrioen, der generelt er medvirkende til at binde de herligt gråhårede evergreens sammen.

Odense Idrætshal, fredag: TV-2 - Station to Station tour