De har haft en profil på netportalen Arto næsten... altid.

De deler musik, billeder og betroelser over nettet, som de aldrig ville gøre andre steder.

Og nu strømmer de ud på arbejdsmarkedet.

Nørd-generationen, som en ekspert i cyberkultur kalder dem.

- Der kommer en hel generation af voksne nu, som ikke kun lever i den virkelige verden, men også i onlinefællesskaber. Og derfor bliver det hverdag for os alle, mener Abelone Glahn, forfatter til bogen "dit virtuelle håndtryk".

Lemming-effekt

For de nye voksne bombarderer din mailboks med invitationer til at være med i nettets netværk som LinkedIn, Facebook eller Plaxo.

Så opdager mange andre, at de kan bruge det til at finde nyt job eller gamle venner.

Og når først mange andre er med, vil alle være med.

- Det handler om synlighed. Det er en del af det moderne menneskes økonomi. Hvis du ikke findes på nettet fremover, findes du slet ikke, siger Jacob Linaa.

Mens Abelone Glahn konstaterer:

- Netværkene er for dem, som gerne vil findes og selv finde andre. De gør det legitimt at kontakte hinanden.

Tager meget tid

Men mange opdager også, at det er tidskrævende at stille sig an.

Profilen skal pudses, og netværket skal plejes og udvides, hvis det skal nytte noget.

- Mange begår den fejl, at de tilmelder sig med et sparsomt cv og sætter sig til at vente på, at salg og kontakter strømmer ind. Det svarer til at blive optaget i en telefonbog og så tro, at det med det samme skaber snesevis af forbindelser. Du er nødt til at bruge noget tid på det, siger Abelone Glahn.

- De virtuelle netværk er ikke for dem, som ikke kan lide nettet. De kan ligeså godt ringe rundt til kontakterne, mener hun.

Socialt eksperiment

Begge eksperter spår dog, at det med tiden bliver et naturligt redskab for de fleste af os.

- Engang var mailen også ny for os. Nogle kastede sig ud i at sende al muligt pjat til hinanden, men i dag bruger alle den mere professionelt. Det er en modningsproces, siger Jacob Linaa og tilføjer:

- Og et gigantisk socialt eksperiment.