De bor i et af landets fineste eksempler på nationalromantisk byggestil, men selv foretrækker Sara og Allan Hauge bag dobbelthusets gule mure den klassiske, nordiske indretning med hvide vægge og enkle designmøbler i lyst træ.

Men Hans J. Wegners y-stole og Mogens Kochs foldestole får tiltrængt modspil af kelimtæpper, puder af suzani-stof fra Uzbekistan og kunst hjembragt på rejser til blandt andet Marokko og Tyrkiet.

Bag hvert kelimtæppe, hvis stærke, mættede farver er falmet efter 20-60 års brug i private hjem, ligger flere halve timers verbale tovtrækkerier i basaren. Men tæpperne har lige præcis de douce farver, der gør dem perfekte til skandinaviske hjem.

- At give nordisk design et etnisk præg giver ro og balance. Tit bliver den rendyrkede, nordiske stil for kølig efter min smag, mens den etniske stil bliver for meget, fordi vi netop ikke bor i Marokko, mener Sara Hauge, der har gjort mikset til sin levevej.

Mikset kombinerer hun med billeder af danske kunstnere såsom Arne Haugen Sørensen, hvis det ikke er hende selv, der har malet eller trykt billedet.

Tæpper

Sara Hauge har en forkærlighed for alt, hvad der er anderledes, håndlavet, flippet og lidt ramponeret. Tag for eksempel den store kelim under Hans J. Wegners klassiske spisebord og de sorte y-stole.

- Tæppet er syet sammen af to baner, fordi vævene normalt ikke er bredere end 1,60-1,70 meter. Der er brugt alt fra orange over lilla til pink tråd i de grove sammensyninger. Det er det mest flippede tæppe, jeg nogensinde har set, siger Sara Hauge, der har fundet tæppet i Tyrkiet.

De fleste kelimtæpper er unikke, fordi de har været brugt i mange år og er blevet omhyggeligt repareret adskillige gange. Når de har gjort tjeneste på gulvet, ender de måske som pude i en sofa, når de slidte kanter er klippet af.

Hjemmet må ofte lægge gulv til en ny sending tæpper, som lige skal afprøves. Naturligvis bliver de bedste liggende i Gerthasminde. Et af dem er den lille tyrkiske kelim i soveværelset. Den er forsynet med en smal kant af blomstret bomuldsstof, der ville vække begejstring i ethvert retro-hjem. For at forlænge tæppets levetid er bomuldsstoffet blevet lappet flere gange.

- Jeg fandt det på lageret hos en af mine tyrkiske leverandører. Først troede han ikke, at jeg ville købe det, men jeg kunne ikke stå for det, fortæller Sara Hauge.

For tre år siden åbnede hun livsstilsbutikken Brandts Indoor, hvor hun sælger kelimtæpper fra Tyrkiet og Moldavien, nogle få tæpper fra Afghanistan, Iran og Marokko samt forskellige unikke ting, hun finder på talrige rejser.

Rejseriet er ikke nyt for Sara Hauge. Fra hun var 18 år, til hun var 22 år, boede hun først to år i Venezuela og derefter to år i Guatemala efter at være faldet pladask for den latinamerikanske kultur og livsstil. Her arbejdede hun som engelsklærer og siden som studievært på tv.

- Guatemala var en helt speciel oplevelse, fordi det var umuligt med min højde at blende ind. Jeg var mindst et hoved højere end alle andre, fortæller hun.

Da hun kom hjem til Danmark, mødte hun sin mand, der dengang arbejdede som revisor. Ud over at være par er de også makkerpar, da en kreativ kvinde og en talmand supplerer hinanden.

Netværk

Et job på det nu nedlagte Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde bragte parret til Fyn for syv år siden. Først til Kerteminde, siden til Odense efter fire år, da Sara Hauge overtog kunstboghandlen i Brandts Klædefabrik. En i parrets netværk havde hørt, at Arnold Busck ville afhænde boghandlen på museet.

Det var også netværkets skyld, at Allan og Sara Hauge en dag var ude og se på et af de eftertragtede og næsten uopnåelige huse i Gerthasminde for fire år siden.

- Kort tid efter ringede parret, der boede over for det hus, vi var ude at se på, til os og tilbød deres hus. Selvom vi ikke bød højest, valgte de os alligevel. Det gjorde os så glade, fortæller Sara Hauge, der sammen med sin mand havde ledt længe efter et hus med sjæl i Odenses midte.

Det tiltaler dem, at de ikke uden videre kan ændre husets udseende og dermed ødelægge Gerthasmindes særpræg.

Faktisk er de lige nu på udkig efter en håndværker, der kan reparere de gamle, kittede vinduer.

Arvestykker

For parret er ikke til parcelhuse eller nybyggerier. Bevares, de er da fine, men når man som Sara Hauge sætter pris på en gammel, original hvidmalet dør med tilværelsens små bump i form af afskalninger, så skal man ikke bo i et nyt hus.

Sara Hauge har også indrettet sig med flere arvestykker af den tungere slags. Blandt andet hendes oldefars gamle rejseskab i egetræ. Når toppen tages af, kan det enorme skabs sider klappes sammen.

- Jeg kunne ikke forestille mig at bo uden det.