Danmarks naturlige grænse går ikke nødvendigvis fra Skagen til Bornholm, Gedser, Padborg og Blåvandshuk. I hvert fald ikke, hvis man spørger Søren Krarup fra Dansk Folkeparti.

Danmarks naturlige grænse går ifølge DF-folketingsmedlemmet dér, hvor der er et flertal for at være en del af Danmark. Søren Krarup lægger ikke skjul på, at han håber, at Sydslesvig, der er en del af Tyskland, atter bliver en del af Danmark på et tidspunkt. Han mener, at væsentlige dele af befolkningerne i Sydslesvig og Skåne, Halland og Blekinge i Sverige ville blive glade for at blive en del af Danmark.

- Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?

- Den går så langt, der er dansk flertal, siger Søren Krarup til Ritzau.

Særligt håbet om, at hele Slesvig bliver en del af Danmark lever hos Søren Krarup.

- Man kan leve i det håb - det gør jeg - at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen beslutning, siger Søren Krarup.

Delt i 1920

Slesvig blev i 1920 splittet op efter en folkeafstemning. Der var dengang et dansk flertal i den nordlige del af det gamle hertugdømme Slesvig og et tysk flertal i den sydlige del. Derfor kom det nuværende Sønderjylland, der siden den tabte krig i 1864 havde været under tysk styre, tilbage til Danmark. Men på begge sider af grænsen var der mindretal, der følte sig mere hjemme i den anden kultur.

Men Krarup mener ikke nødvendigvis, at den sidste grænsestreg er slået.

- Slesvig er gammelt dansk land. Hvis det er sådan, som det var i Sønderjylland i 1920, at der er et klart flertal for, at det gamle danske land ønsker at vende tilbage til Danmark, så er det indlysende, at en grænseregulering er på sin plads, siger Søren Krarup.

Urimelig afstemning

Han mener, at den historiske folkeafstemning i 1920 var baseret på "en urimelig afstemningsform", der medførte et tysk flertal i Sydslesvig, fordi alle, der var født i regionen, havde stemmeret. Det betød ifølge Søren Krarup, at "de kom rejsende fra hele Tyskland og stemte".

- Mener du, at det ville være på sin plads med en ny afstemning?

- Det er ikke aktuelt i øjeblikket. Er man tilhænger af den nationale selvbestemmelsesret, så ligger det i sagens natur, at hvis der var et dansk flertal, så ville det være på sin plads, at man stemte om landsdelens tilhørsforhold, siger Søren Krarup.

- Hvad med Skåne, Halland og Blekinge?

- Svenskerne har med de mest uhyrlige terrormidler tvangsforsvensket skåningene, siger Krarup.

Han mener dog ikke, at spørgsmålet om de tre svenske områders nationale tilknytning er relevant.

- Jeg tror, at skåningene selv ville være meget glade for, hvis de på ny kunne komme til Danmark. Men det er irrelevant, siger Søren Krarup.

Noget tyder dog på, at Krarups principper for grænsedragning ikke gælder alle Europas regioner. Dansk Folkeparti er nemlig modstander af, at Kosovo-albanerne får lov til at løsrive Kosovo-provinsen fra Serbien og knytte sig tættere til Albanien, selv om der er massivt flertal blandt provinsens indbyggere for at løsrive sig. Men den situation kan ikke sammenlignes med Slesvig-spørgsmålet, mener Søren Krarup. (ritzau)