Bastians bud

Er du så færdig, hvor den mand taler. Og ser. Og fænger.

Kigger du Peter Bastian i øjnene, skal du forvente at blive hængende i et usynligt greb. Ikke ubehageligt. Tværtimod sitrende. Engageret og insisterende, som vil han forvisse sig om, at hans ord og budskab glider hele vejen forbi hjernestammen, ned langs rygraden, ud i storetåen for til sidst at bundfælde sig i bevidstheden.

Det er dén - bevidstheden - han vil have blotlagt og klædt nøgen. Hos dig, hos mig - i yderste potens hos hele den del af befolkningen, for hvem kampen for overlevelse er minimeret til bekymringen for, hvilke fælge, der skal på potensforlængeren af en Landrover.

Spændstig og sprælsk

Vi mødes på et hotelværelse en aften i Korsør. Da har han tid. Tusmørket lukker dagen ned, halvanden time bliver til to og udløser lidt pres i døgnets sidste program, men det får være.

Peter Bastian skal give koncert med de seks bulgarske musikere, som sidder og tripper lige inden for glasdøren i hotellets smalle foyer. Fem mænd - velpolstrede, med venlige håndtryk og små­dårlige tandsæt - og en kvinde med korte, korslagte ben og røde ballerinasko, som danser tango med hendes hidsigtrøde læbestift og ditto rødblonde hår.

- Du kan stille et strygejern ovenpå, og det bliver stående, griner Bastian - kærligt.

Han er sine bulgarske musikeres modsætning. En væver mand med en enkelt, vilter pandelok. Hans blik er dybt og levende - det ene øjeblik folder panden sig i rynker, det næste glattes den i et smil.

Han er spændstig, klædt i jeans og sort bluse, har en fremtoning meget yngre end sine 64 år, og så elsker han at vandre. At hænge på en klippevæg og kun være afhængig af én - sig selv og den hånd og fod, han dæleme er nødt til at sætte rigtigt.

Musikalsk er hans cv langt og sprælsk som en syv-årigs ønskeseddel. Bastian er levende og rejsende i musik, og så er han rejsende i workshoppen "En Fri Bevidsthed".

Den rammer Odense denne weekend og er et kursus, der blandt andet via meditation lærer os at give plads til at tænke nyt, tænke engageret og ramme den frie bevidsthed.

Men hvad er der med Peter Bastian og den bevidsthed?

- Hvad er det, du vil have os til?

- Jeg vil flytte mine landsmænd, flytte deres bevidsthed derud, hvor den er fri, så de tager sig af hinanden, har omsorg for hinanden og tænker globalt - i stedet for at have så skideondt af sig selv.

- Vi skal ændre os radikalt. Vi er nogle af de mest privilegerede mennesker i verden. Materielt. Du og jeg har den ekstreme fordel, at vi ikke behøver at kæmpe for vores overlevelse.

- Jeg har rejst med sigøjnere, der var nødt til at hugge mad hos naboen, hvis deres egne unger ikke skulle dø af sult. Man kan forstå, hvis de ikke har overskud til at tænke på andet end, hvor det næste måltid mad skal komme fra. Men det har vi. Vi gør det bare ikke.

- Tag valget. Det handler om velfærd - og misforstå mig ikke - jeg er superglad for den velfærd, vi kan give min gamle mor på 88 - men alle vores Audier og friværdier og fladskærme, de har jo ikke gjort os lykkelige, vel? Tværtimod. Livet er blevet en slags prøvelse, hvor det hele tiden handler om, hvordan JEG får det bedre - hvordan JEG har det.

- Og hvad er der i vejen med det?

- At vi i vores kultur har udviklet en form for selvoptagethed, der er enestående. Hvis vi er i godt humør, så er vi rummelige, men hvis vi er i dårligt humør, er vi berettigede til at opføre os, som vi vil. Gu' er vi ej. Det er dårligt og jammerligt, og vi bestemmer jo selv vores selvopfattelse.

- Tag alkoholikeren, der banker konen, når han er fuld, men fandens gerne vil have medlidenhed med sig selv, når han ellers er ædru. Det bilder han sig så ind, at han skal have - sådan vælger han at opfatte sig selv. Men vel er han ej en flink fyr. Han er en skiderik, og det skal han have at vide, så han kan ændre sig.

- Det kan være råt, men det er sådan, det er. Vi skal ud af den pubertetstilstand. Væk fra offermentaliteten, hvor alting drejer sig om dig og dig og dig, og hvor det er synd for dig og dig og dig. Så længe, det hele handler om, hvor synd, det er for os, så længe er vi ikke frie til at rumme andre. I gamle dage gik folk til præst - i dag går de til psykolog. Hjælp mig, hjælp mig - traumer, traumer. Så sidder vi der i 30 timer, og så er det lige uløseligt.

- Mange mennesker får hjælp af en psykolog. Hvad er der galt i at blive klogere på sig selv den vej rundt?

- Ikke noget. Overhovedet ikke. Jeg har selv gået til psykolog efter en skilsmisse, hvor jeg havde opført mig råddent og ikke kunne tale om det.

- Men det er noget, vi skal gøre i en periode, og så må vi videre og tage ansvar for os selv, så vi kan tage ansvar for andre og den verden, vi lever i. Psykologen skal ikke blive et sted, vi flygter hen til for at øve os på livet. Først skal vi komme os over vores fortid. Det er et liv i venten, mellemtid. Så håber vi, at fremtiden indfinder sig så gyldent, at den kan gøre sig fortjent til vores nærvær. Vi skal flytte fokus fra os til hinanden. Det skaber synergi og en højere bevidsthed. Forstår du det?

- Ja, men hvordan gør vi?

- Flytter bevidstheden - her er meditation et rigtig godt redskab, fordi det bringer os i kontakt med, hvor positivt livet er. . Vi er sindssygt følsomme, vi postmoderne banditter, og det er svært at stoppe den selvbevidsthed. Men vi strækker sjælen. Rummer, er åbne.

- Vi er opdraget til at holde øje med alt det, der går skidt. Tænk på, hvad der skete, da Den Kolde Krig sluttede. Hvor blev fejringen af? Den kom ikke, for vi tænkte, at det nytter nok ikke. Der kommer nok nogle andre krige og kriser.

- Men vi vælger selv, hvad vi retter vores opmærksomhed mod, og hvad vi giver vigtighed i vores indre liv. Du skal kunne sætte dig udover dit humør, og det skal rage dig en papand, hvordan du har det.

- Både fysisk og psykisk?

- Ja, for fanden da. En af mine helte er Viktor Frankel. Han overlevede fem koncentrationslejre. Han besluttede sig for at bære sine lidelser med værdighed - for meget kunne de tage fra ham i koncentrationslejren, men ikke dét.

- Han så medfanger opføre sig som svin, og han så medfanger opføre sig som helgener, og han blev et ideal. Han fandt en moralsk styrke og blev et ideal for sine medfanger og hjalp på den måde dem til at overleve.

- Jeg kan også tage mig selv. Jeg har fire ægteskaber bag mig, men min kvintet - dén holder på 38. år. I kvintetten har jeg ikke bare ansvar for mig selv - jeg er udover mig selv - for det er en helhed, der skal fungere, og mit fokus er på synergien - samværet, fællesskabet. Kunne vi nå dertil, ville vi nå en bevidsthed, der ville rykke. Virkelig ville rykke.

- Hvordan når du selv dertil?

- Jeg mediterer - blandt andet. Når du mediterer, finder du ind til den bevidsthed, der altid har været fri - du finder den del af dig selv, der altid har været vågen.

- Alting får lov at være, og du opnår en fornemmelse af at strække dig - opefter. Lige til det summer. Det er fedt. Jeg mediterer en time hver dag - det er den ultimative ferie.

- Kunne du ikke have brugt noget af synergien fra din kvintet i dine ægteskaber?

- Jo, det kunne jeg, og jeg ville gerne komme dertil, hvor det kunne overføres til parforholdet. Eller hvor jeg vidste, hvad det var, der skulle overføres til parforholdet for at få det til at virke.

- Bliver der flere bedre ægtemænd og kvinder, hvis vi får en fri bevidsthed?

- Ja, det er jeg overbevist om. Meget bedre.

- Og så kunne jeg være fræk og spørge, hvad det egentlig rykker, at du rejser rundt og lærer folk at få en fri bevidsthed?

- Ja, du har sgu ret. Hvad nytter det egentlig? Hvad bilder jeg mig ind, at det nytter ...

Peter Bastian lader sætningen hænge i luften et øjeblik ...

- Men det er jo dét, jeg gør. Bilder mig ind, at det nytter. Jeg vil virkelig rykke folk, og jeg prøver at holde kontakt til dem efter kurset. For det skal sgu nytte.