Selv om det er efterår, og skyerne virker faretruende mørke, smiler jeg som en gal. Jeg sidder med den geniale musiker Mani Spinx' nyeste ep, der udkommer den 26. november.

Årsagerne til, at jeg skriver om den allerede nu, er følgende:

- Det er altid fedt at hype noget, der hitter, som den første ... Og tro mig, det kommer det til at gøre!

- At du, kære musikelsker, kan nå at spare sammen, samle tomme flasker eller tage en overarbejdstime og få lagt lidt gryn til side ...

For "Paper Cuts" er med sine seks fabelagtige numre at betragte som en aspirant til årets album til trods for prædikatet ep.

Hvorfor man ikke er gået hele vejen, aner jeg ikke. Men hvis kvaliteten på de øvrige numre er i samme klasse, bliver der tale om et superbt album engang i foråret.

Omdrejningspunktet er den brillante "Rock'n'Roll Ransom", der har samme frækhed i riffet som The Black Crowes og et himmelsk kor a la Rolling Stones i starthalvfjerserne. Det går direkte i venerne!

Blæserne syder, og Mani Spinx synger, så det emmer af rock, og korsangerinden nærmer sig Pink Floyd-højder. Det er, uden at nedtone den spontane glædesrus, ét af de bedste danske rocknumre i mands minde.

Efter at have begået mentalt harakiri til Britney Spears seneste elendigheder er det her præcis medicinen, der lader kinderne få farve igen. Man får lyst til at spille lufttrompet hele vejen hjem fra arbejde og fortsætte med at flippe begejstret ud hele weekenden.

Håndelaget er ikke til diskussion. Mani Spinx har med mellemspillet "Paper Cuts" understreget, at hans sangskrivertalent er langt mere end "Allright", som den dundrende, dejlige skæring to hedder. Det er drønhamrende coolt.

Lyden er varm som lune boller og kakao, og hvis man vil gøre sig selv en tjeneste, skal man bestille denne ep hos sin nærmeste pladedealer. Hellere i dag end i morgen ...