Hendes musikalitet er frodig uden at være synderlig afvekslende, men med en vibrerende inderlighed, som sniger sig ind på én. Og så jonglerer hun selvbevidst med stilhed, pauser og uventede brud, som pirrer lyttesansen.

Sebastians datter - for det er hun - kan fortolke TV-2-sange, så Steffen Brandt kommer til at lyde som en falmet kopi. Det er nu ikke det, hun gør på albummet med den appetitlige titel "Rude, Unbending & Lusty".

Sangene kan læses om en dagbog over et kaotisk følelsesliv, en emotionel lavine sat i gang med tabet af en kæreste.

Men selv om ordet "pity", altså medynk, dukker op i flere af sangene, er Sara Grabow alt andet end selvmedlidende. Hun iagttager opbrudsfølelser og tab i fugleperspektiv, så man som lytter kan læse sine egne skrøbeligt lægte sår ind i teksterne.

Americana er det bedst dækkende ord for Sara Grabows nye sange. Det er singersongwriting inspireret af folk, country, blues og pop - sammenlignelig med Bonnie Raitt, bare mere sørgmunter og mindre fandenivoldsk.

Åbningsnummeret "Someone To Watch Over Me" er med sine uharmoniske harmonier et lille hit. Det er den hinkende vals "Ballroom No. 26" også.

Den 28-årige sangers fortid i vellyds-duoen SaraNoah afslører sig på cd'ens indtrængende duetter med Caspar David på "Before The Storm" og islandske Helgi Johansson på "River Song". Den første er en indsmigrende lille flirt, den anden en vemodigt åndende ballade.

Der er sproglig tyngde i Sara Grabows tekster og en porøs styrke i hendes melodier. Imaget som alf i træskostøvler bevarer Sara Grabow intakt på de stilfærdige og sært uafrystelige sange.

om albummet

Sara Grabow: "Rude, Unbending & Lusty". (Cope Records). Er udkommet.