HUNDERUP: Efter mere end et døgns rejse med færger, bus og taxi glædede Nanna Pihl og hendes veninde, begge fra Odense, sig til at blive budt velkommen af deres værtsfamilie i den sydengelske by Brighton.

Klokken var lidt over ni om aftenen, og juli-tusmørket sænkede sig. Der var ingen varm velkomst.

Ni-årig tog imod

Et aflåst hus på en noget skummel adresse og kun en ni-årig dreng, som tog mod til sig og fik åbnet.

Pigerne kunne ikke betale taxien, men chaufføren forbarmede sig og slog en streg over regningen.

Adressen blev tjekket med deres guide Simon, og den var god nok, og den ni-årige kunne også vise dem deres værelse.

Snavset sengetøj

De skulle sove i et værelse med madrasser på gulvet. I snavset sengetøj. Hjemmefra var de blevet lovet, at der var tale om et familie- og sprogophold, og at de kunne regne med at blive indlogeret to-tre-fire sammen.

- Der kom otte piger, som skulle sove i samme rum, som var på størrelse med et pænt dansk børneværelse. Ingen skabe. Ingen voksne.

Ingen mad - ingen mor

Pigerne ringede grædende hjem til deres forældre, som ikke kunne stille noget som helst op.

EF-kontoret i København kunne ikke kontaktes pr. telefon, og guiden i Brighton måtte ikke have direkte kontakt til forældrene.

- I den situation vil du bare have dem hjem med det samme. Nanna var stillet i udsigt, at hun skulle bo hos en hyggelig engelsk familie. Snakke engelsk over morgenbordet og aftensmaden. Blive sendt af sted til skole med en madpakke.

- Sådan var det ikke. Moderen var væk på forretningsrejse, og en polsk aupair-pige skulle tage sig af 12-13 børn og unge. Familiens egne tre børn plus de udenlandske sprogstudenter.

- Det var rystende. Man betror det, man har allermest kært til et et sprogrejse- selskab. På hjemmesiderne og til informationsmøderne er der ingen grænser for, hvor dejlig en oplevelse, de unge kan vente. Topsikkert. Kontrol og ordnede forhold. Og så passer intet af det. Selskabet har ikke tjek på hverken transport eller indkvartering, siger Dorthe Pihl.

En pige forsvandt

På en tur til London fra Brighton bliver en af de unge væk, og hverdagens regler om, at de unge skal være hjemme senest klokken 23 hver aften, og at de ikke må drikke spiritus eller det, der er værre, er der ingen, som tjekker.

Nanna tog som så mange andre fynske og danske børn på sprogrejse lige efter skoleafslutningen.

Da de skulle flyve fra København var der bombealarm i London-lufthavnen Heathrow, og efter at have ventet forgæves i timevis i Kastrup, besluttede EF-sprogrejser sig for at sende de unge med bus.

Det tog mere end 24 timer, og ingen fra selskabet sørgede for hverken at informere de ængstelige forældre eller for at arrangere måltider.

- Det på trods af, at rejsen til 15.000 kroner klart og tydeligt var med fuld pension. I Brighton sørgede værtsfamilien så heller ikke for, at der var frokost eller en madpakke, siger Dorthe Pihl.

Erstatning og beskidt

- Vi er blevet tilbudt godt 2000 kroner i erstatning for den manglende mad. Men vores klage går slet ikke på det med pengene. Jeg vil advare mod EF-sprogrejser, så andre ikke lader sig lokke med falske billeder af britisk familieidyl. Når virkeligheden er sammenstuvede børn i et beskidt værelse i beskidt sengetøj. Når virkeligheden er omsorgssvigt og vores oplevelse af fortvivlelse, når vi ingen kan få fat i hos rejseselskabet, hvis vores børn er ulykkelige og har krav på hjælp, siger hun.

- At de siger, at der er en nødtelefon 24 timer i døgnet. Det passer jo ikke. Vi var flere forældre, som uafhængigt af hinanden igen og igen forsøgte at få fat i en ansvarlig. Det varede to døgn, fortæller Dorthe Pihl.

I stedet blev Nanna trøstet og hjulpet fra familien i Danmark, og den service har betydet en ekstra telefonregning på 4000 kroner.

- EF-sprogrejser. Aldrig mere. Aldrig. Men det var fedt at være sammen med en masse andre unge på kursus og tale en masse engelsk med hinanden i de tre uger, vi var af sted, siger datteren Nanna Pihl.