Forsvarerei juridiskgråzone
Forsvarere
i juridisk
gråzone
Annonce:
Riis Rejser
Rundrejser med bus og fly
Bjørn Elmquist, forsvarer for A.K. i terrorsagen, stiller gerne og tit op til interviews i pauserne under retsmøderne og bagefter. Der er altid nysgerrige mikrofoner og kameraer til rådighed.
Foto: John Fredy
Forsvarerne i terrorsagen bevæger sig i gråzone, når de udtaler sig. Anklagere holder sig til loven
ODENSE: Når forsvarsadvokaterne i terrorsagen fra Vollsmose efter hvert eneste retsmøde går på landsdækkende tv og forklarer hvordan de ser beviserne i sagen, så bevæger de sig ind i en juridisk gråzone.For selv om de som forsvarsadvokater traditionelt har videre grænser for, hvad de kan sige i pressen, så risikerer de at komme på kant med Retsplejeloven.
Det er Retsplejeloven der lægger rammerne for hvordan en straffesag skal afvikles og i lovens § 1016a står der direkte, at man som deltager i en straffesag ikke må udtale sig offentligt om skyldsspørgsmålet før sagen er afgjort.
- Da man lavede loven var hensigten at også forsvarerne skulle være omfattet og det kan godt være at forsvarerne i et vist omfang udtaler sig om skyldsspørgsmålet. Men så længe de ikke selv direkte siger, at deres klienter er uskyldige, så tror jeg næppe der er nogen myndighed, der vil rejse en sag mod dem, vurderer professor i proces- og retsvidenskab ved Århus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen.
Han mener for eksempel godt at forsvarerne kan slippe af sted med at så tvivl om afgørende vidner og tilrettelæggelsen af sagen i offentligheden.
- I sagen fra Vollsmose er der megen snak om det civile PET-agent og hans rolle, og her er de i deres gode ret til at forholde sig kritisk i forhold til anklagemyndigheden, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
I modvind fra starten
Professor i procesret ved Københavns Universitet, Eva Smith er enig med sin kollega.Og hun forstår godt, hvorfor advokaterne i sagen bevidst bruger pressen.
- Der er så megen fokus på terror og frygt for terror, at de vel er i modvind fra starten. Og så er det helt på sin plads at gå imod det ved at optræde i medierne, siger Eva Smith.
Og mens især Bjørn Elmquist og Hugo Steinmetz har valgt at lade slaget stå i medierne, så har de tre anklagere i sagen bevidst undgået pressekorpset, der dækker hvert retsmøde i sagen ved Østre Landsret.
Knap så skadeligt
- Vi er meget forsigtige med at udtale os, når det kommer til en straffesag. Ifølge Retsplejeloven må vi slet ikke udtale os om skyldsspørgsmålet og uanset hvad vi sagde, kunne det hurtigt vendes og drejes til det ene eller andet, så derfor siger vi ikke noget, siger chefanklager for anklagemyndigheden på Fyn, Jan Stick, der er chef for den ene af de tre anklagere i sagen.Og den praksis mener Gorm Toftegaard Nielsen er fornuftig.
- Det er jo knap så skadeligt at forsvarerne i pressen lader skinne igennem at de mener de tiltalte er uskyldige, som hvis anklagemyndigheden på deres side sagde det modsatte.
Terrorsagen genoptages i denne uge med et retsmøde i dag og på fredag, hvor afhøringerne af de sidste to tiltalte i sagen ventes afsluttet.
