Den ene sprælske retriever hedder Gaja og er opkaldt efter den berømte italienske vinguru Angelo Gaja.

Det andet livsstykke af en retriever lyder navnet Alba og har i al sin enkelhed fået navn efter vinbyen Alba, hvor man kan gå på trøffelmarkedet og købe hvid trøffel formedelst 40.000 kroner kiloet.

Katten hedder selvsagt Olive, og således kan det føles helt ved siden af, at menneskene giver hånd og præsenterer sig som Christina og Jacob Klitgaard.

Og joh - som de delikate dyrenavne antyder - så er det dén Jacob Klitgaard. Den kendte kok, som i en ikke så fjern fortid solgte sin velrenommerede Odense-restaurant, der bar - og stadig bærer - hans efternavn.

Højt til loftet

Tiden var til noget andet - ikke mindst til at fordybe sig i vinavl på Sdr. Nærå Vingaard, hvor kokken, hans bedre halvdel, hundene og katten har fem tønder land at trives på.

Parret købte stedet for en lille håndfuld år siden.

Da var de vokset ud af studenterhyblen - en to-værelses lejlighed i Odense - og var enige om, at næste station skulle være et sted med højt til loftet, langt til naboerne og masser af uforstyrret, frisk luft.

Det fandt de efter to års søgen ved Årslev, 10 kilometer til den sydlige side af Odense.

Knofedt og en million

Gården er anno 1860 og trængte til det, selv Erik Peitersen kunne finde på at kalde en kærlig hånd - vel at mærke fra en tilpas stor venneflok.

Men - udfordringer er til for at blive taget op - så Jacob og Christina Klitgaard stillede gerne med venner, knofedt og godt en million kroner. De slog til.

Problemet var blot, at det havde et andet par også gjort, og de kom først.

Så Klitgaard'erne hang med hovederne, indtil boligskæbnen ville, at der gik knas i de første køberes handel.

Den røg i vasken, og da den enes død som bekendt er den andens brød, gik buddet videre til ægteparret Klitgaard, der slog til endnu engang.

Lugejern forbudt

Det er fire år og adskillige liter maling siden.

Boligen er moderniseret fra ende til anden, og selv om den kolossale have ligner én, der bliver brugt adskillige weekender på, er virkeligheden det stik modsatte.

- Jeg har sagt, at jeg aldrig vil bruge et lugejern. Jeg kan slet ikke ha', når jeg ser et parcelhuskvarter, hvor folk konstant står og flår i lugejern.

- Det gider vi ikke. Der skal være tid til at prøve ting af, så jeg slår græs og passer min vinmark, og vi er i hvert fald beviset på, at det kan lade sig gøre at have en stor have uden at rende rundt og bruge al energi på den, siger Jacob Klitgaard, hvis passion ligger på et stykke sydvendt mark, der skråner en anelse.

Her står 400 vinplanter, der efterhånden har fundet sig så godt til rette, at de giver håb om en - endnu - mindre produktion.

Det er ikke mange år siden, dansk vin var en halvdårlig vittighed, men efterhånden har pionererne gjort så mange erfaringer, at dansk vin kan tages seriøst.

- Jeg har altid interesseret mig for mad og for vin, og om tre-fire år tror jeg, vi vil se et alvorligt ryk for dansk vin. Selv om det er dyrt, fordi produktionen er lille.

Om vinavlen bliver til mere end et passioneret projekt, er svært at spå om, men skulle det gribe om sig, er der plads til både begejstring, sprælske retrievere og mere vin på markerne ved chauteau d'Nærå.