Egentligt var han som enhver anden teenager.

Om dagen gik han på Odense Tekniske Skole sammen med kammeraterne. Om aftenen og i weekenderne var det fester, det handlede om.

Fester, som andre helt almindelige unge er til med druk, sjov med dem af det modsatte køn og i dette tilfælde også hash.

Med kammeraterne tog han i byen og på diskoteker, hvor han ofte dansede fjollet foran pigerne.

Men han manglede noget.

Han manglede noget mere indhold i sit liv, og næsten fra den ene dag til den anden skippede han vennerne og det vilde liv.

- Jeg kunne se på mig selv, at jeg gik ud ad en vej, hvor der var problemer overalt. Derfor var jeg nødt til at droppe vennerne, forklarer han.

A.K., 22-årig irakisk kurder og i Danmark siden 2001, retter sig op i stolen ved vidneskranken i Østre Landsrets niende sal. Ved siden af ham sidder en tolk, der oversætter, hvad A.K. forklarer på arabisk og indimellem på dansk.

Hvis han var fortsat med sit liv med fester, hash og druk, sådan som han gjorde det indtil for cirka fire år siden, var han måske næppe endt med at sidde i landsretten med en anklage for forsøg på terror.

Efter at have droppet festerne og vennekredsen begyndte A.K. i stedet at komme i moskeen på Ørbækvej i Odense og bede fem gange i retning mod Mekka.

Det skete som regel en til to gange i moskeen og ellers derhjemme i lejligheden i Bøgeparken, hvor han indtil for et år siden boede sammen med sine forældre og sin lillebror.

En storebror og lillesøster hører også til familien, men de bor ikke længere hjemme.

Nye venner

Fra at gå rundt i helt almindeligt tøj begyndte A.K. også at gå i kjortel og lade sit skæg vokse ud.

Dag for dag blev han mere og mere troende, og islam blev det alt-overskyggende.

Det skete samtidig med, at han fik sig nogle nye venner i miljøet omkring moskeen.

Forenklet set venner, der bindes sammen af fællesskabet i moskeen og af religionen.

I begyndelsen af 2006 ryger han ud af teknisk skole, fordi han har problemer med matematikken.

Så begynder han et kursus på fire-fem måneder på TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser) på metallinjen.

Det er hér, han også samler fem kg metalstumper, som ifølge politiets opfattelse skulle bruges til at forstærke effekten af en bombe.

Men da han bliver anholdt for godt et år siden i lejligheden i Bøgeparken, er TAMU også et overstået kapitel.

I to dage når han at arbejde som slagter hos en halal-slagter i Bogense - samme sted som en af A.K.s nye venner fra moskeen, den tidligere terrorsigtede J.R.

A.K.s jævnlige besøg i moskeen får afgørende betydning for hans liv og opfattelse af sin religion og hele verden.

Som mange andre muslimer bliver han sur og vred over Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Han opsøger moskeens imamer og møder op til fredagsbønnen efter urolighederne i Mellemøsten mod Danmark.

- Jeg er forvirret over, at man kan gøre sådan noget, og jeg vil gerne høre, hvad imamerne mener, man skal gøre, forklarer A.K.

Et angreb på profeten er for ham et angreb på alle muslimer. Et angreb han mener, man har ret til at forsvare sig imod.

A.K.s nye venner får også afgørende betydning. En af dem er en dansker, L.H., som hævder, han har været i Bosnien som FN-soldat og set, hvordan muslimer er blevet undertrykt.

- Jeg så ham først som en af de andre brødre, der kom i moskeen for at bede. Senere lærte jeg ham bedre at kende, mindes A.K.

Samme dansker er også bestyrtet over Muhammed-tegningerne, og så har de en fælles interesse for jihad - hellig krig.

- L.H. havde jihad-tanker om at drage ud i væbnet opgør. Ligesom mig var det L.H.s opfattelse, at tegnerne fra Jyllands-Posten skulle slås ihjel, siger A.K.

Det var også L.H., der ville sende penge til mujahedinernes væbnede kamp mod de vantro, lyder forklaringen videre fra den 22-årige terrortiltalte mand.

A.K. kommer tættere ind på livet af L.H., og de går meget sammen i miljøet omkring moskeen.

End ikke et pludseligt besøg sidste for-år af to civile betjente fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) får A.K. til at mistænke danskeren, der er konverteret til islam og gift med en muslimsk indonesisk kvinde, for at være andet end en god bekendt fra moskeen.

PET-folkene ville tale med A.K. om religiøse forhold og om krigen i Irak.

Hvorfor PET pludselig og helt uventet skulle dukke op hos A.K., tænkte han ikke så meget over. Han havde ingen fornemmelse af, at en stikker eller en anden havde givet politiet et tip om, at han måske var i gang med noget ulovligt.

- Jeg havde møde med en socialrådgiver hver tredje måned. På et tidspunkt spurgte hun, om det var o.k., at hun skrev i papirerne, at jeg er religiøs. Jeg tænkte, at det måske var derfor, de kom, erindrer A.K.

Men A.K. ved ikke, at alt, hvad han og L.H. foretager sig sammen, ender som lydfiler hos PET.

Danskeren er nemlig ikke, hvad han giver sig ud for at være. Han er hemmelig agent for landets efterretningstjeneste.

Odense-cellen

I moskeen har de fundet sammen med andre, heriblandt også dem, der sidder anklaget for forsøg på terror i terrorsagen fra Vollsmose.

Her danner de en form for missionsgruppe, der kalder sig Dawa al-Tabigh.

Blandt de andre muslimer i moskeen går flokken også under navnene "De unge mænd" og "Odense-cellen".

Dawa betyder på arabisk "invitation". I begrebet ligger der en fortolkning af, at man som muslim har en forpligtelse til at oplyse eller indbyde de andre til sin tro.

At invitere folk til at blive det, som gruppens medlemmer opfatter som gode og rene muslimer.

- Nogle gange tog vi ud i klubber og til fester, hvor vi vidste, der blev røget hash, for at fortælle om islam. Men vi tog også ud til kriminelle og almindelige mennesker med det samme formål, forklarer A.K.

Han betegner målgruppen som "tyve og løgnere".

I dawa-gruppen var også den hemmelige agent L.H.

Netop den hemmelige agent havde ifølge A.K. en anden dagsorden. Dawa stammer oprindeligt fra strenge isla- mistiske kredse i Saudi-Arabien, men handler kun om at få andre muslimer til at følge islams fem søjler og retningslinjer.

I marts-april 2006 arrangeres en busrejse hen over en weekend til dawa-sammenkomst i Stockholm.

A.K. er med sammen med L.H. og de terrortiltalte A.A. og R.D. Den formodede hovedmand M.Z. er ikke med. Han fungerer også som imam og underviser af koranen i moskeen, så han har ikke tid.

Omkring 30 dawa-tilhængere stiger på bussen i Odense, som også samler folk op på Sjælland, inden turen går over sundet.

Én gang om året mødes dawa-tilhængerne. De snakker om, hvordan det går med missionsarbejdet, og de cirka 2000 deltagerne er fra hele Skandinavien, Tyskland og Holland.

Selv om det for dawa-tilhængerne er målet at få udbredt budskabet om den sande islam, taler de ikke om politik, hævder A.K.

Den hemmelige agent L.H. er også med i Stockholm, og det er hér, A.K. lærer ham bedre at kende.

Efter Stockholm-turen og i forsommeren 2006 forandrer A.K.s indtryk af L.H. sig markant.

- Han var slet ikke den samme person. I starten havde han holdninger om jihad og var som alle andre muslimer. Men hans opførsel ændrede sig, og den måde, han snakkede på, blev anderledes. Gruppen fra dawa har ikke noget at gøre med politik, men kun religion. Ifølge L.H. er politik og religion én ting, og han begyndte at snakke om at skaffe sortkrudt, siger A.K.

Rejsen til Irak

A.K. er ikke kun imod Jyllands-Postens Mohammed-tegninger, som han mener krænker profeten. Han er også imod Danmarks (nu forhenværende) engagement i Irak og er med i en protestgruppe.

Derfor planlægger han helt tilbage i juli 2005 at rejse til Irak.

Det er en rejse, ingen kender til på forhånd.

Hverken M.Z., som han læser ko-ranen med i moskeen, de øvrige terrortiltalte eller selv hans forældre

ved, han vil tage til det krigshærgede land.

- Jeg havde lyst til at lave en dokumentarfilm om, hvordan grupperne i Irak kæmper mod hinanden, og at de har deres egen dagsorden, forklarer A.K.

Filmprojektet forklarer han som en form for jihad, for jihad har mange betydninger inden for islam og har oftest ikke noget at gøre med at kæmpe for religionen med voldelige midler.

- Jeg rejste i seks dage, og så var jeg hjemme igen, siger A.K.

De nærmere omstændigheder om, hvor han rejste hen, og hvorfor han kun var væk i kort tid, forklarer han ikke noget om. Men det er formentligt i Irak, at han får teksten til det, efterretningstjenesten senere finder i lejligheden i Bøgeparken og tror er et afskedsbrev til hans forældre.

"Jeg forlader min far og mors hjem. Jeg føler afsky for min slægt og de vantros soldater, der forfølger mig om dagen. Jeg erklærer jihad for min religions skyld", står der blandt andet i brevet.

Ifølge A.K. er det ikke noget afskedsbrev. Det er et digt til en national islamistisk sang, som han skriver ned efter at have været i Irak.

Det er i stil med danske soldatersange om krig og om at forsvare sit fædreland og bruges i militære islamistiske træningslejre.

Det er også en tekst, som ligger frit tilgængelig på internettet. Noget politiet tilsyneladende ikke har været opmærksom på i dets efterforskning af A.K. og de øvrige terrortiltalte.

Uenig med L.H.

A.K. føler sig hen over sommeren 2006 presset af L.H., som mener, de skal være mere sammen om blandt andet at skaffe sortkrudt.

L.H. bliver ved med at presse på for jihad og argumenterer for, at der er krig mod islam og muslimer, og at man som muslim skal forsvare islam.

A.K. er enig, men mener, man altid skal søge råd hos imamerne, der ved mest om religionen.

L.H. siger, at imamerne er bange og derfor ikke tør sige deres mening.

Det er også L.H., der vil have A.K. til at træne militært.

- Han pressede mig til, at jeg skulle følge ham i hans tankegang, forklarer A.K.

Ved siden af missionsarbejdet i dawa-gruppen gik A.K. derfor i gang med at finde opskrifter på sortkrudt og andre sprængstoffer på internettet.

- Hans motiv for at komme ind i religionen var politisk. Han holdt sig ikke ret meget til religion. Det var, som om han bar nag, anger eller had i sin hjerne, siger A.K., der sammen med de tre øvrige tiltalte i terrorsagen risikerer fængsel i op til livstid.

L.H. er ikke sigtet eller tiltalt. Han er politiets hemmelige agent og vigtigste vidne i sagen.

Afhøringen af A.K. fortsætter i morgen i Østre Landsret.