John Larsen har spurgt, hvornår og hvorfor rådhustårnet blev fjernet. Det vil vi selvfølgelig gerne svare på. Ikke mindst, da tårnet har haft mange op- og nedture.

I 1880 bestemte byrådet sig for, at Odense skulle have et nyt rådhus. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om en ny bygning, der skulle stå, hvor byens rådhus havde ligget siden middelalderen, nemlig på hjørnet af Flakhaven og Vestergade.

Odense var blot en blandt mange andre købstæder, der fik et nyt rådhus i disse år, hvor det kommunale selvstyre var noget relativt nyt, og hvor byerne var i vækst. Fælles for alle de nye rådhuse var, at de havde et tårn. Og selvfølgelig skulle Odenses nye rådhus også have et tårn, der ragede op over alle husene, og som kunne ses over det meste af den stolte by. Det var en storby værdigt.

Rådhustårnet udløste dog også flere kritiske røster. Nogle mente f.eks., at tårnet overskyggede genboen, Skt. Knuds kirketårn. Det pyntede ikke og kostede mange penge. Ja, et byrådsmedlem mente endda, at der var tale om blasfemi, når man byggede et så højt tårn så tæt ved domkirkens.

Et snævert flertal i byrådet valgte dog at bygge rådhuset og tårnet, men så opstod der nye problemer. Murene til det nye rådhus begyndte hurtigt at rejse sig, men snart begyndte det stolte rådhustårn at slå revner! Arkitekterne forsøgte at slå sagen hen, men det stod efterhånden klart, at tårnet ikke stod til at redde. Det var en ren ydmygelse af arkitekterne, som undskyldte sig med, at arbejdet havde været ramt af dårligt vejr, og at arbejdet i øvrigt havde måttet udføres på en forceret måde. At tårnet var meget spinkelt, gjorde sikkert ikke sagen bedre. En lokal murermester havde efter sigende advaret imod tårnets konstruktion, men ham havde arkitekterne ikke lyttet til.

Tårnsagen var blevet en varm kartoffel. Arkitekterne var kommet i tvivl, og Odense var til grin! Byrådet besluttede sig dog efter en lang og bevæget debat for at bygge tårnet op igen.

Rådhuset stod færdig i 1883 – og det samme gjorde det kvadratiske tårn, der var vartegnet på det kommunale selvstyres nye katedral. Det var 44 meter højt og allerøverst oppe prydedes tårnet af et fabeld som vindfløj - en stor forgyldt lindorm af kobber.

Tårnet eksisterede frem til 1942, hvor det måtte vige pladsen for en udvidelse af rådhuset. Den voksende administration havde gjort pladsen trang på "byens hus", og derfor måtte huset udvides. Det første synlige tegn på udvidelsen var nedrivningen af det med besvær rejste tårn - og i den forbindelse fandt man også årsagen til, at det første tårn havde voldt problemer. Dybt under tårnet lå en flydesandåre, som gjorde grundens bæreevne svag. Men det vidste man ikke i 1882.

Fjernelsen af tårnet udløste i øvrigt flere protester, og der var også planer om at bevare det gamle rådhustårn, som omhyggeligt blev pakket ned, men arkitekten ville hellere udskifte det "lavstammede tårn" med et, der var højere og slankere. Der blev præsenteret forskellige forslag til et nyt tårn, men ingen af dem er til dato blevet ført ud i livet.

Spørgsmål
Har læserne spørgsmål om Odenses historie, kan de sendes til spoergomodense@fyens.dk