KØBENHAVN: Gennem tre måneder fik politiets hemmelige agent udbetalt næsten 54.000 kroner skattefrit af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det skete som "løn" for sit arbejde med at overvåge de fire terrortiltalte mænd fra Vollsmose.

Oplysningerne kom frem i det syvende retsmøde i den historiske terrorsag fra Vollsmose af forsvareren Frank Wenzel, der henviste til et brev fra 7. august i år fra efterretningstjenesten til Statsadvokaten.

Af brevet fremgår det, at PET i 14 tilfælde har udbetalt mellem 1000 kroner og 7000 kroner til den 33-årige tidligere SDU-jurastuderende L.H. mellem den 1. juni 2006 og den 4. september 2006, dvs. dagen før politiets særlige aktionsstyrke slog til mod de terrortiltalte.

Samlet beløber det sig til nøjagtigt 53.926 kroner over godt tre måneder, og det er ifølge Frank Wenzel udbetalt som honorar.

Desuden skulle det være penge, der ikke er blevet betalt skat af.

Men hvor meget, L.H. derudover har fået dækket af udgifter til blandt andet indkøb af kunstgødning og andre remedier til fremstilling af bomber, er ikke blevet oplyst.

Og det er netop, hvad forsvareren gerne vil have, at anklagemyndigheden gør. Men det har den ikke tænkt sig.

- Politiet specificerer ikke udgifter i en konkret straffesag. Hvis man oplyser om udgifter, vil man også afsløre særlige efterforskningsmetoder, siger vicestatsadvokat Charlotte Alsing Juul.

Hun bekræftede, at L.H. havde fået udbetalt 53.926 kroner i den nævnte periode.

Afgørende punkt

Netop den hemmelige agents rolle er af afgørende betydning for både forsvarere og anklagere.

Forsvarerne vil have fremlagt et dokument fra Arbejdsskadestyrelsen, som tidligere er blevet omtalt i TV 2/Nyhederne.

Dokumentet, som Fyens Stiftstidende har læst, er fra 17. oktober 2005, hvor styrelsen erklærer L.H.'s tab af erhvervsevne på 40 procent efter at være blevet overfaldet af en indvandrer på sit arbejde i Børkop Kommune.

"De har som følge af overfaldet fået et varigt psykisk mén", skriver styrelsen og henviser til, at L.H. lider af posttraumatisk belastningsreaktion.

Senere i rapporten beskrives skaden som et "alvorligt psykisk mén".

Og netop dét faktum gør, at forsvarerne vil have Arbejdsskadestyrelsens papir ind i sagen, hvilket anklagemyndigheden hidtil pure har nægtet.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor dette brev fra Arbejdsskadestyrelsen med djævlens vold og magt - ja, undskyld udtrykket - skal holdes ude af denne sag. Det må være fordi, der er noget pinligt, sagde forsvarer Bjørn Elmquist.

Han bakkes op af sine forsvarskolleger:

- Det er næsten blevet en kæphest for anklagemyndigheden ikke at få det brev fremlagt. Jeg fatter det ikke, sagde Frank Wenzel.

Også fra Fyn undrer forsvarer Georg Steensboe sig såre.

- Nu har jeg haft med straffesager at gøre i over 25 år. Jeg har altid troet, at det gjaldt om at finde den objektive sandhed i straffesager. Jeg forstår slet ikke anklagemyndighedens modvilje mod at få dette dokument frem, sagde Georg Steensboe.

Nu er det op til landsdommerne at afgøre, om dokumentet med Arbejdsskadestyrelsens vurdering af L.H. skal indgå i sagen. Der falder en kendelse senest på mandag.