Vi er ankommet til Vietnam og har taget bussen direkte til Hanoi. Det er helt mærkeligt, at vi nu skal forlade Kina og drage videre på vores rejse. Vi har været fire måneder i Kina, og det har på mange måder været meget anderledes at være i Kina end i andre lande.

De første tre måneder kørte vi i vores egen bil, men den sidste måned kørte vi rundt i en lejet bil, fordi vores kørekort og nummerplade var udløbet, og vi kunne ikke få det forlænget. Vi ville alligevel forsøge at køre den sidste del af den planlagte rute, og det blev da også rigtig spændende. Turen førte os fra Yantze-floden til provinsen Yunnan i det sydvestlige Kina

Som i gamle dage

På vores vej kom vi igennem mange smålandsbyer, hvor livet ikke har ændret sig væsentlig gennem mange år, hvor hverdagen stadig foregår uden brug af moderne hjælpemidler, og folk går i traditionelt tøj. I en bjerglandsby havde kvinderne sjove hatte på, og mange af dem havde også smykker gennem ørerne, og de gik rundt med lange piber og røg. Børnene syntes, det var rigtig sjovt at se kvinderne, men kvinderne morede sig også ved at se os, og flere af dem skulle nu lige mærke på børnenes hud og især Daniels lyse hår.

Nogle af damerne prøvede også at give Helene det traditionelle uldtøj på, men Hun syntes, at det var noget tung t og varmt. Godt nok på en kold vinterdag, men ikke så rart på en varm sommerdag.

Den døde gris

Vi blev inviteret indenfor hos en familie, som boede i et mere end 400 år gammelt hus bygget af træ. Fra hanebjælken hang der røget grisespæk, grisekæber og bacon, og foruden bålstedet i køkkenet var der også et ildsted midt i huset.

Vi blev vist rundt i huset, hvor børnene især blev noget paf over den store døde gris, som var blevet udbenet og saltet, og nu lå og trak. Da vi blev budt på frokost, takkede vi nej, for når man bliver budt på frokost, er det uhøfligt ikke at spise, og da værtinden tog det røgede spæk ned fra hanebjælken, tænkte vi, at det godt kunne blive noget af en prøvelse.

Vi havde ellers på vores tur rundt i Kina prøvet nogle af de ting, som vi ikke før havde smagt blandt andet griseøre og tørret, krydret yakkød. Hønsefødderne og hønsetarme, hjerne, hundekød, og andehoveder havde vi ikke fået taget os sammen til at smage, selv om vores guide og chauffør bestilte traditionelle kinesiske retter, når vi var ude at spise på de små lokale restauranter.

Larmende kinesere

I begyndelsen var det en meget en meget anderledes oplevelse at gå på restaurant. Kineserne er meget højrøstede, når de er ude at spise, og støjniveauet er meget højt. Der drikkes også meget øl, og næsten alle mændene ryger, og når alle disse ting kombineres, bliver det tit meget intenst på en restauration. Der er langt fra de kinesiske restauranter, vi kender fra Danmark, til dem man rent faktisk møder i Kina.

I begyndelsen måtte vi også vænne os til, at kineserne slubrer deres mad fra risskålen ind i munden, og det går ikke helt stille for sig. Kyllingeben, fiskehoveder og fiskeben spyttes så ud, oftest på gulvet, og i mange restaurationer ligger der madrester overalt på gulvet.

Jesper og Daniel syntes, at det var meget underligt, at kineserne må sidde og spytte alt muligt ud, når de nu ikke selv må gøre det.

Men i det hele taget spytter kineserne meget, og der er ofte forud gået en voldsom hosten og hakken, inden der flyver en ordentligt klat ned på gulvet eller fortovet. I Beijing har bystyret forsøgt at komme spytningen til livs, inden de mange gæster kommer til byen i anledning af OL i 2008, men i resten af landet spyttes der fortsat livligt.

Store kontraster

Men som i mange af landene i Asien er der også i Kina store kontraster. I Shanghai kører store Mercedeser, Porscher og Ferrarier, og i bybilledet ses elegante luksushotellet og modeforretninger, og de dyre restaurationer er fyldt af velhavende kinesere.

Mindre end 100 kilometer fra Shanghai møder man landsbyboerne, der arbejder flittigt i de små marker med deres korte hakker, og pløjer med okser. På samme måde passerede vi kolossale fabrikker, hvor røget fra de mange skorstene lagde sig som en gråbrun pude hen over landskabet, og lugten og støjen gav en lyst til at komme hurtigt væk.

Vi har set de mange områder, hvor skraldet fra byerne køres ud og smides ud over bjergsiden, og mange landmænd går rundt med giftpumperne for at sprøjte afgrøderne på deres marker.

Ikke særlig langt fra de smukkeste naturområder, hvoraf et af de smukkeste i det sydvestlige Kina ligger ved Kinas største vandfald, som hedder Huangguoshu. På den fantastiske tur rundt om vandfaldet kan man beundre det fra alle vinkler, og til sidst kommer man ind i en grotte bag vandfaldet, hvor man kan se vandfaldet indefra. En sjov og meget våd oplevelse.

Store seværdigheder

Der har været meget at se af de store seværdigheder: Den Kinesiske Mur, terrakottakrigerne i Xian, skyskraberne i Shanghai, de flotte kinesiske haver og de mange naturområder især i Tibet og også at besøge nogle af de mange etniske minoriteter.

Samtidig har vi set de triste og grå byer, de mange miner og fabrikker og lossepladser. Vi har mødt de distancerede og reserverede næsten afvisende kinesere, men heldigvis også mange smilende og nysgerrige kinesere. Det har været drøjt at være sammen med en kinesisk guide og til sidst også med en kinesisk chauffør hele tiden, men også lærerigt.

Vi har rejst rundt i et land, der de seneste 25 år er undergået en stor udvikling, men hvor livet i høj grad er styret af gamle traditioner og overtro. Nu venter nye eventyr.