DET ER JO god skik at lade tvivlen komme den mistænkte til gode - og derfor skal det også straks indrømmes, at vi ikke ser noget fuldgyldigt og juridisk holdbart bevis for, at Jehovas Vidner har specialiseret sig i at læse dødsannoncer for derefter at opsøge de sørgende familier og om muligt at kapre nye medlemmer. Eller nye "aktive forkyndere", som sekten foretrækker at kalde dem. Hvilket er det samme. Forskellen er ens - i den sekt, der som så mange andre yderligtgående religiøse foretagender sætter pris på medlemmernes økonomiske velvilje. Hos os yder man efter evne og nyder efter behov, siger vidnerne, der dog helst ser, at medlemmerne yder mere, end de nyder og betænker den gode sag både i levende live og efter døden i deres testamenter. Til gengæld for det og for deres bistand i forkyndelsen bliver de lovet, at deres gud en dag vil afsætte politikerne og selv danne regering, udrydde ondskaben og etablere et jordisk paradis - som naturligvis kun vidnerne kan komme ind i. Og det er der så en del, der tror på.

NOGLE TROR sikkert også på, at det er helt tilfældigt, at repræsentanter for Jehovas Vidner ringer på døren med gode ord og trøstende brochurer, umiddelbart efter at folk har mistet deres kære.

Eksemplerne har ellers været flere, og i dagens avis fortæller en mor fra Ferritslev, hvis førstefødte var dødfødt, hvordan vidnerne dukkede op kort efter begravelsen - endda med et barn ved hånden - og talte om sorg, mens de gjorde reklame for Jehova-bladet Vagttårnet. Et par uger senere troppede de op igen - og tredje gang Jehovas Vidner besøgte ægteparret fra Ferritslev, var så sent som i lørdags. Præcis et år efter den lille piges død.

Men det var blot et tilfælde, hævder sektens officielle talsmand, Erik Jørgensen fra Holbæk - der både benægter, at vidnerne opsøger "mennesker i udsatte situationer", og at man nøje studerer avisernes dødsannoncer, inden man går ud og forkynder. Hver uge går mellem 10.000 og 14.000 vidner fra dør til dør. Indimellem vil de ramme et dødsfald, siger han.

OG DET LYDER DA meget troskyldigt. Hvis det da ikke lige var, fordi samme Erik Jørgensen i mandagavisen, hvor han ligeledes var under angreb, havde denne tilføjelse: "Men lad os prøve at vende den lidt om: Hvis man har et godt og trøstende budskab, hvad er der så galt i at tilbyde det til folk, som har oplevet noget tragisk?" Dermed leverede Jørgensen selv skytset til dem, der angriber ham.

Nu er det ikke forbudt at missionere. Også politikere kan finde på at gå fra dør til dør, når byrådsvalget nærmer sig - men de slår dog ikke plat på mennesker i sorg. Det siger Jehovas Vidner, at de heller ikke gør - og som sagt: Vi har ingen fuldgyldige beviser, og har vi med disse linjer gjort sekten blodig uret - hvad vi nu har en lumsk mistanke om, at vi ikke har - siger vi så sandelig undskyld.

MEN HVIS vidnerne vil renses fuldt og helt, har vi et konstruktivt forslag:

Gør det til en dyd at læse de dødsannoncer og nekrologer, som I påstår, at I slet ikke ser. Så kan forkynderne jo undgå at ringe på hos de efterladte. Og så er der ingen, der kan beskylde eller mistænke Jehovas Vidner for noget som helst.

Vel?