Kvinder over hele verden bærer deres børn. Det har de gjort i årtusinder. Men i Vesten gik traditionen med at bære børnene i forskellige slags slynger tabt på grund af en vogn på fire hjul.

Da barnevognen kom på banen i den vestlige verden midt i 1800-tallet, blev de slynger, svøb og sjaler, man ellers havde båret børnene i, efterhånden pakket væk. På det tidspunkt var barnevogne dog forbeholdt den rige del af befolkningen, som havde barnepiger til at promenere med barn og vogn. Resten af befolkningen begyndte først at bruge barnevogne årtier senere.

I dag er det at bære sit barn i et farvestrålende svøb noget, vi forbinder med kvinder i ikke-industrialiserede lande. Men faktisk er slyngetraditionen udbredt over hele verden - undtagen i Vesten - blot med forskellige navne: Podeagi fra Korea, onbuhimo fra Japan, mei tai fra Kina og rebozo fra Mexico.

Men selv om kvinder i Vesten har mistet slyngetradition, så bærer de selvfølgelig stadig deres børn - de gør det bare på armen eller på skuldrene, hvilket tit fører til smertefulde lidelser som seneskedehindebetændelse og ondt i ryg, skuldre og arme.

Desuden går både mor og barn glip af de mange fordele, der er ved "kænguruplejen". Det har flere og flere kvinder i Vesten i de seneste år fået øjnene op for og er derfor begyndt at bære deres børn i slynger.

En af dem er Christine Nørgaard, som er indehaver af Slyngestuen i Odense. Her sælger hun slynger og rådgiver om, hvordan man bruger dem.

Bær dit barn

I maj sidste år stiftede hun sammen med tre andre kvinder foreningen Bær dit barn, som holder foredrag hos sundhedsplejersker og et månedligt infomøde på Badstuen i Odense.

- Nana, der nu er 17 måneder, har ikke ligget i en barnevogn. Hun er derimod blevet båret i forskellige slynger af både René og mig, fortæller Christine Nørgaard, der er daglig leder af Danhostel i Odense.

Derhjemme har hun omkring 15-20 slynger, så der er altid en, der passer til lejligheden - og ikke mindst til tøjet. Den første - en ringslynge - syede hun selv, mens hun var på barsel med Nana og var snublet over flere positive fortællinger på nettet.

Som alle forældre kender hun til, hvor hårdt det er at bære rundt på sit barn. Især når det ikke vil sove eller når det er sygt.

- I en sen nattetime står man så der og ser på hinanden: "Hvem skal have lorten, mens den anden får lov at sove?" siger Christine Nørgaard ærligt og fortsætter:

- Dér er en slynge genial: Du har begge hænder fri, og så belaster barnets vægt dig overhovedet ikke - du kan blive ved med at bære i flere timer.

Christine har også haft Freja på fem år i slyngen, mens hun har puslet Nana.

- Jeg synes, det afhjælper søskendejalousi, når den store kan være med helt tæt på, mens jeg pusler den lille, vurderer hun.

Men der er endnu flere fordele ved at bruge en slynge. Både for forældre og barn.

- Barnets balanceevne bliver stimuleret, og så minimerer det risikoen for, at babyen får et fladt baghoved. Moderens hormonproduktion bliver øget, lige som de "lykkehormoner", der bliver frigivet ved fødslen, bliver forlænget. I det hele taget kan det modvirke en eventuel fødselsdepression, mener Christine Nørgaard og henviser til amerikanske undersøgelser.

Men det vigtigste er den tætte kontakt mellem forælder og barn.

Maskulin slynge

For slynger er ikke kun til mødre. Da René Sørensen skulle på tre måneders barselsorlov med Nana, syede Christine Nørgaard en slynge til ham.

- Jeg skulle lige vænne mig til tanken og meldte klart ud, at jeg ikke var til kludetæpper, vikler eller noget med ringe, fortæller René Sørensen.

I stedet blev det en sort såkaldt mei tai-inspireret slynge, hvor Nana sidder på maven af sin far. Og så blev slyngen forsynet med et praktisk klikspænde.

- Mænd kan godt li' noget, der siger klik, siger Christine Nørgaard med et grin.

René Sørensen erfarede dog hurtigt, hvad kæresten allerede havde været begejstret for i mange måneder:

- Når jeg hver morgen skulle følge Freja i børnehave, var det nemt at have Nana med i slyngen. Jeg havde begge hænder fri, og det var guld værd. Især når vi skulle med bussen, fortæller René Sørensen.

Denne gang er han også sluppet for kiropraktorbehandling, som han måtte have, dengang den ældste pige Freja var lille og han bar rundt på hende på helt almindelig vis.

- Nu kan jeg sagtens gå langt med Nana uden at få ondt i ryggen, siger han.

Grænseoverskridende

Christine Nørgaard bruger også en slynge, når hun handler.

- Når jeg kommer gående med Nana i slyngen og min indkøbsvogn, ser jeg mange stressede forældre. De har en vogn til barnet, der sidder i en autostol, og en vogn til varer. Eller også sidder barnet omgivet af dåser og toiletpapir, fortæller Christine Nørgaard.

Hun kan ikke forestille sig ikke at bruge slynger. Men samtidig ærgrer hun sig over, at der er så få forældre, der bruger dem.

Men det er grænseoverskridende de første par gange, og for mange ser det unaturligt ud at bære barnet i en slynge. Nogen er desuden bange for at tabe barnet, når det hænger i slyngen, mens andre synes, at slynger simpelthen er for indviklede.

- For mig var det mest grænseoverskridende at kaste en fire-fem måneder gammel baby om på ryggen, fordi jeg så ikke kunne se hende, siger Christine Nørgaard.

Slyngestuen & foreningen Bær dit barn

Hans Tausens Gade 5, Odense C. Åbent torsdag kl. 11-17. Gratis adgang. Foreningen Bær dit barn: www.baerditbarn.dk. Infomøde første tirsdag i hver måned på Badstuen, Østre Stationsvej 26, Odense, kl. 16.30-17.30. Entré 20 kr. pr. person. 30 kr. pr. par/ familie. Medlemmer gratis.