Forestil dig at løbe 24 timer i træk og uden andre pauser end dem, der skal til på naturens vegne.

Eller 100 kilometer ud i én køre, stadig uden pauser.

Eller nogle af de andre ekstrem-løb, der er blevet så populære.

Her gik jeg og troede, det var lidt sejt at løbe en maraton.

Når man er +40, hårgrænsen er rykket en anelse, maven er bulet ud, og man stadig vil bevise, at man er ung med de unge, selv om kvinderne ikke længere kan se det.

For mig er maraton en enorm udfordring, som jeg måske klarer.

Men når jeg tænker på, at maratondistancen stadig er en mindre familieudflugt for de virkelige løbere, er det måske alligevel ikke så stor en bedrift.

For nylig læste jeg i det internationale løbemagasin Runner's World om et af de mest ultimative af de ultimative løb:

Jungle Marathon.

Bare navnet lyder eksotisk. Af eventyr og ekstremisme.

Det foregår i den brasilianske jungle med skorpioner, slanger, fjendtligt og ufremkommeligt terræn, ekstrem hede og lige så ekstrem luftfugtighed - og glemt alt om, at det er et maraton. For distancen er på enten 100 eller 200 kilometer i den uvejsomme jungle.

Her bliver kroppen så dehydreret, hvis man glemmer eller mister sine salttabletter, at man tisser blod. Og væske kan man alligevel ikke holde i sig uden at kaste op.

Kaste op gjorde en dansk hjemmeværnsmand også, da han skulle gennemføre et ekstremløb gennem den egyptiske ørken med temperaturer over 50 grader. Selv cola-dåserne eksploderede af varmen.

Fire dage i træk kastede han op, og ligesom alle de andre havde han konstant næseblod frem til mållinjen i Sahara Race ved foden af de kendte pyramider i Giza ved Kairo.

Men der er også Raid450, der i foråret fandt sted med start i Oure på Sydfyn til målet i Køge 450 kilometer senere. Det bliver formentligt ikke uden grund kaldt for Danmarks længste og mest udfordrende adventurerace.

Jungle Marathon finder sted igen i oktober, og får man smag for det, kan man også være med i Atacoma Crossing i Chile, ekstremløb gennem Gobi-ørkenen i Kina eller føromtalte Sahara Race.

Der er ganske givet en plads til dig også.

Og god tur, siger jeg bare.

Jeg nøjes med at løbe mine godt 42 kilometer om præcis 48 dage.

Det er rigeligt for mig.

Og personligt en stor bedrift.

Bjarke Vestesen er journalist på Fyens Stiftstidende. Han skriver hver mandag om sit løberliv frem mod sin første deltagelse i HCA-Marathon i Odense i september. Du kan læse tidligere klummetekster på www.fyens.dk/loeberliv.[/i]

Tweet