FÆGTNING: Beskyttelsesmasken sidder lidt skævt, efter at den er blevet løftet op.

Perler af sved løber fra den rødmossede pande og ned til halsen.

Og så har det endda kun været en kort træningsrunde på pisten.

Niårige Kenneth Knudsen fra Kalundborg Fægteklub stod i mandags øverst på sejrsskamlen i Odense Isstadion som vinder af det nordiske mesterskab i fægtning med kårde i klassen under 10 år (blandt seks tilmeldte). I går - på næstsidste dag af de åbne nordiske mesterskaber med cirka 350 deltagere i alle aldre - kæmpede han så for at komme til tops i fleuret.

Det er "en garde" og "allez" sagt af dommeren fra siden af pisten med myndigheden sprøjtende ud af øjnene. Og det er "buk" og "fleuretten op foran ansigtet til hilsen". Luften i isstadion emmer af stilsikkerhed - og af begreber som "ære" og "fairplay". Det hele lugter af en simrende sommerdag på plænen ved et engelsk slot - dengang alt var rigtigt.

Kenneth Knudsen taber sin første puljekamp med fleuretten. Fire gange bipper det skarpt fra den elektroniske markør som tegn på, at han er blevet ramt rent.

- Jeg er bedst med kården... Men jeg kommer også igen her, lyder det lidt sammenbidt fra Kenneth Knudsen, mens hans far, Jan Sylvest, allerede er i gang med at give gode råd til næste kamp.

- Prøv at gå lidt ned i knæene mod ham dér, så bliver du hurtigere.

Kenneth Knudsen lægger beskyttelsesmasken fra sig på stolen.

- Hvorfor blev du fægter?

- Jeg var med min far, og jeg syntes, det var sjovt at se på... Og så ville jeg også selv prøve.

Det var for tre og et halvt år siden, hvor kården, sablen og fleuretten nærmest var længere end Kenneth Knudsen var høj.

- Og jeg bliver ved. Det er sjovt at få et godt stød ind... Og det er sjovt at vinde.

Fra pirat til gentleman

Kenneth Knudsen har set samtlige tre af de allerede legendariske piratfilm - og han elsker dem... Især fægtescenerne.

Men umiddelbart har de intense, men ofte superkorte dueller ikke meget at gøre med de langvarige fægtesekvenser med store armbevægelser på film.

- Men i filmene gælder det jo også liv og død!, som Kenneth Knudsen hurtigt bemærker.

Claus Kjeldsen, presseansvarlig i Dansk Fægte-Forbund, er ikke i tvivl:

- Selvfølgelig gør sådanne nogle film meget for interessen blandt børn og unge for sporten - pirater, Zorro. Men også bølgen med rollespil tæller.

- Men bliver de så i sporten, når de finder ud af, at det ikke er helt som på film?

- Jamen, det gør rigtig mange... Jeg tror, de til gengæld bliver fanget af adrenalin-suset, og også af den verden af historie og ritualer - og kravet om at følge uskrevne regler - som også omgiver fægtesporten.

Tabere og vindere

Der er ikke andre i Kenneth Knudsens skoleklasse, der fægter... Drengene er mere til fodbold.

- Jeg har også spillet fodbold. Men det her er sjovere... Det er mig selv, der vinder.

Kenneth Knudsen har fået vejret igen - og får atter råd af sin far.

- Han er god, ham dér svenskeren... Du skal helt frem mod ham, lyder det med lidt bekymring i stemmen fra Jan Sylvest, der lidt efter funderer:

- Kenneth er ikke så stor i det... Han tabte rigtig mange kampe i starten, men nu er han blevet god. Og de mange tæsk i starten har givet ham en god psyke. Hvis du ikke kan tåle at tabe, bliver du aldrig en vinder.

Og hvordan det så gik Kenneth i går med fleuretten?

Han blev nummer 13.