"Vikaren"

Når hormonerne i teenageårene raser, har de fleste med garanti på et eller andet tidspunkt følt, at deres lærer eller forælder var fra en anden verden.

Teenagefantasiens værste rædsel bliver til virkelighed i Ole Bornedals visuelt stærke ungdomsgyser "Vikaren", der ligner en krydsning mellem "Det forsømte forår", Nikolaj Archels beslægtede "De fortabte sjæles Ø" og en god gammel skrækfilm af "Invasion of the Body Snatchers"-typen. Og så i øvrigt Robert Rodriguez' "The Faculty", der for knap 10 år siden med større held støvede science fiction- og teenagegyset af med et stærkt ironisk glimt i øjet.

Teenageren Carl (Jonas Wandschneider) har mistet sin mor i en grim bilulykke. Den kejtede alenefar (Ulrich Thomsen) forsøger at få hverdagen til at falde i hak efter tabet, men på banen kommer skolens nye, ondskabsfulde vikar Ulla Harms (Paprika Steen, der omsider er undsluppet middelklasse- og parforholdfilmenes monotoni). Harms er fra en fremmed planet, bogstaveligt talt, hvor væsnerne ligger i evig krig og derfor er misundelige på menneskets evne til at elske og føle empati. Harms bliver ikke blot sjetteklassens plageånd, der vil "stjæle" børnene, men snart truer hun tilværelsen som den onde stedmor.

Bornedals danske bud på den veletablerede invasionsgenre er ikke lige vellykket hele vejen, idet den genreglade instruktør ikke uden besvær formår at krydse grovkornet sort humor og det emotionelle dramas følelsesmæssige tyngde med vaskeægte genreelementer som tentakelmonstre, flyvende tallerkener og et gammelt gustent hus med en gruopvækkende hemmelighed.

Der er mange tematiske bolde i luften, men alligevel bliver det både til gode grin og et par veliscenesatte gys undervejs i den lidt usikre metaforiske fortælling om traumebearbejdelse, hvor Paprika Steens medusafjæsede rumvæsen åbenlyst er stedfortræder for moderfiguren, der i Carls fortrængninger og manglende accept af realiteterne forvandles til en dæmonisk modererstatning. Og selvfølgelig får vi den uundgåelige scene, hvor bæstet forvandler sig til moderen for at teste drengens tro.

Den frække, kulsorte skolehumor, familieproblemerne og især karikaturerne i uddannelsessystemkritikken får desværre ikke lige meget albuerum mellem de stilsikre gyser- og sci-fi-passager, hvor fotografen Dan Laustens dystre og grumme billeder virkelig kommer til deres ret. Men på trods af sin noget ujævne dosering, hvor der i perioder skrues lige lovligt ned for uhyggen og smøres rigeligt tykt på med traumebearbejdelsen og skoleklichéerne, er "Vikaren" nu ganske velegnet til en biograftur, når større børn for første gang skal stifte bekendtskab med gysergenren.

De halvvoksne poder har givetvis allerede smugkigget gyserfilm i hjemmet, men i biografmørket gør film altså langt større indtryk, og her vil voksne med fantasien i behold givetvis også føle sig tilpas underholdt og småskræmt. Undertegnede gjorde i hvert fald.

"Vikaren", dansk. 90 minutter, tilladt over 11 år.

Premiere fredag i Biocity og Cinemaxx Rosengaard, Odense, Nyborg Kino 1+2, Scala, Svendborg, Panorama, Middelfart Børn og gys: Baggrund side 6