Da 18-årige Astrid Krogsgaard for halvandet år siden bestemte sig for at blive vegetar, var det mest af nysgerrighed. Hun var inde i en periode, hvor hun havde behov for at prøve en masse ting af, men livet uden kød endte med at blive mere end et eksperiment for hende.

- Før jeg blev vegetar, plejede jeg at falde i søvn i timerne, når jeg havde spist. Men efter at jeg stoppede med at spise kød, blev jeg meget friskere og følte mig lettere efter måltiderne. Derudover fik jeg også renere hud af det, forklarer Astrid Krogsgaard.

Både hendes søster, moster og flere af hendes venner er siden blevet vegetarer.

– Og de er langt fra alene. I Dansk Vegetar Forening har man inden for de seneste tre år oplevet næsten en fordobling af medlemstallet. Sune Borkfeld, næstformand i foreningen, mener, at der er flere grunde til den øgede interesse:

- Vi har både haft kødskandaler og sager om fugleinfluenza og dyretransporter, og den slags spiller ind og får folk til at nedsætte eller omlægge deres kødforbrug. Samtidig er der stigende fokus på, at man skal spise mere frugt og grønt. Så det er både det dyreetiske og det sundhedsmæssige, der optager folk.

Sundhed, miljø, politik

Bjørn Richelsen, der er professor i klinisk ernæring ved Aarhus Universitet, giver Sune Borkfeld ret i, at tendensen er tæt forbundet med sundhed:

- Udviklingen følger den generelle holdning, hvor fødeemner fra planteriget er det, man prioriterer højest og som det sundeste.

For 18-årige Astrid Krogsgaard er det ikke alene den virkning, hun oplever i sin egen krop, men også ydre omstændigheder, der gør, at hun vil fortsætte med at være vegetar.

- Jeg læser og hører flere og flere ting om, at det både er bedre for miljøet, og at dyrene bliver behandlet dårligt i dyretransporter. Der er mange ting, der peger på, at det er det rigtige valg for mig, og derfor er jeg stolt af det.

Bagsiden

Men der kan også være en bagside ved at vælge kødet fra. Lektor på Institut for Human Ernæring, Susanne Gjedsted Bügel, påpeger, at man fravælger en meget stor del af de tilgængelige proteiner, hvis man ikke spiser kød.

- Vegetaren skal typisk have sine proteiner fra ærter og bønner for eksempel, og det er der mange vegetarer, der ikke spiser. Og så skal de være opmærksomme på nogle af de mikronæringsstoffer, som man primært får fra animalske produkter, som for eksempel jern, zink og kobber. B12-vitamin er en anden vigtig kilde, og det findes slet ikke i vegetabilske produkter.

- Hvilke tilskud, der er behov for, er meget afhængig af, hvilken type vegetar man er. Hvis man for eksempel ikke spiser mejeriprodukter, så skal man være meget opmærksom på sit indtag af kalcium, forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

Lever længere

Hun understreger dog, at det er dokumenteret, at folk der lever 100 procent vegetarisk og samtidig får dækket deres næringsstofbehov, lever længere end ikke-vegetarer. Men ifølge hende er det i de fleste tilfælde kun de rigtigt garvede andengenerationsvegetarer, altså folk, der er vokset op i en vegetarfamilie, der virkelig kan finde ud af at få dækket deres behov.

Astrid Krogsgaard sørger for at spise varieret, og hun tror, at hun får flere vitaminer end folk, der spiser kød, fordi hun spiser mange flere forskellige grøntsager, bælgfrugter og sojaprodukter.

- Jeg spiser meget tofu, nødder og alle mulige former for spirer og bønner. Derudover spiser jeg især grønne grøntsager, der dækker mit jernbehov, forklarer hun.

Land og by

Selv om danskernes indtag af grøntsager ifølge statistikkerne fortsat stiger, så er det stadig kød og kartofler, der er hovedingredienserne på mange restauranter og middagsborde landet over. Og det er svært at være vegetar og få den nødvendige variation i kosten, hvis man bor på landet, hvor der ikke er specialbutikker.

- I dag er det ressourcestærke folk, der reflekterer og tager selvstændige valg, der bliver vegetarer. De har en begrundet viden om og kan argumentere for, at det for eksempel er synd for dyrene, dårligt for forbrændingen eller påvirker CO2 og dermed skaber klimaforandringer. Men det er stadig besværligt at være vegetar, selv om der kommer flere og flere restauranter med vegetarmad, forklarer Birthe Linddal Hansen, der er fremtidsforsker hos Kairos Future.

Helt generelt har danskerne dog i højere grad fået øjnene op for den grønne mads gavnlige virkning, og Bjørn Richelsen påpeger, at det helbredsmæssigt går dem, der baserer deres kost på det grønne, lidt bedre.

- Jeg tror, at den stigende interesse handler om, at der er kommet et sundhedsaspekt ind i det, og det er blevet klarere, at de ting, der virkelig kan forebygge civilisationssygdomme som sukkersyge, fedme og hjerte-kar-sygdomme, er vegetabilske fødevarer, forklarer Bjørn Richelsen.

Grøntsagsbevægelsen

Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen spår, at grøntsager i fremtiden bliver hovedingrediensen i vores måltider, og at kulhydrater og protein i højere grad vil være at finde i tilbehøret.

- Grøntsager bliver cool og kød bliver yt i fremtiden. Og vi vil alle sammen komme til at spise flere grøntsager.

- Derudover kommer ændringen mere til at handle om smag og præferencer end det religiøse, så man kan godt sige, at der er tale om en regulær grøntsagsbevægelse, forklarer Birthe Linddal Hansen.

Astrid Krogsgaard har også mærket en del nysgerrighed i sin omgangskreds omkring den måde, hun spiser på, og det, der startede som et eksperiment for halvandet år siden, er blevet til en livsstil for hende.

- Dengang var jeg træt af bøffer, og af ren nysgerrighed prøvede jeg at blive vegetar. Jeg er så kommet frem til, at det er ret fedt, og derfor bliver jeg ved.