Allan Olsens fjer er hvæsset, og blækket er sort som aldrig før. Lyrisk er "Multo Importante" tæt på at være det stærkeste værk fra hans hånd.

Han bevæger sig ubesværet fra det tragikomiske heltefald i "Alfa Konsensus", hvor den moderne mand går fra at have kone og en bil, der er "grimmere end en Berlingo" til at være weekendfar og leve af tomat i makrel, over fodbold- og blomstermetaforik i den geniale protestsang "Roser Og Violer Blå", hvor regeringens spillestil bliver beskrevet som "lusket og fej" til regulær poesi i "Vintersol", hvor den gamle kyniker finder kærligheden og i omkvædet siger til sig selv: "Tænk at de her horn ku' stækkes, tænk at vintersol ku' vække, tænk at de her 37,5 ku varmes op". Smukkere er det ikke gjort siden C.V. Jørgensens storhedstid.

Melodierne mangler

Men lige så stor glæden er ved gensynet med lyrikeren Olsen, lige så stor er irritationen over den mangel på melodier, som forhindrer "Multo Importante" i at blive lige så vigtigt et værk, som "Onomatopoetikon".

"Taxametret Tæller" får aldrig født den ellers charmerende historie om manden, der bruger hele sig arv på at køre i taxa og høre kasettebånd, "Skal Man Være Udhvilet Når Man Dør?", sætter et stærkt vers til i et lidt for fjollet omkvæd og genindspilningen af Kinks-nummeret "Waterloo Sunset" falder helt uden for nummer.

"Multo Importante" ender derfor i samme kategori som "Sange For Rygere". En god plade, som kunne være blevet fantastisk, hvis der var brugt lige så meget energi på musik som på tekst.

oplysninger om værket:

Allan Olsen: "Multo Importante" (Zoobaba/Playground) - Udkommer i dag