En hurtig optælling viser, at Howard og Linda Bramson gennem det seneste år er blevet sendt rundt mellem 8-10 forskellige sagsbehandlere og socialrådgivere i først Vissenbjerg nu Assens Kommune i et forsøg på at få hjælp til deres søn David. Han lider af to psykiske handicap ADD og OCD: Personlighedsforstyrrelser og tvangstanker, der fører ham til tvangshandlinger.

David er i dag 18 år. Hans handicap er medfødte og varige.

Hans forældre sørger for, at han kommer ud af sengen, får noget at spise, vasker sig og får medicin hver dag. Og at han ikke gør skade på sig selv eller bliver meget angst og deprimeret.

Hverdagen uoverskuelig

I februar 2006 kontaktede Linda Bramson Handicap forvaltningen i daværende Vissenbjerg Kommune.

Hun bad om et møde om Davids forhold og handicap inden hans 18-års fødselsdag.

Linda og Howard Bramson ville gerne have hjælp til at finde ud af, hvordan deres søns fremtid skulle forme sig med hensyn til betaling af medicin, støtte til at gennemføre en uddannelse, administration af hans økonomi og botræning, så David Bramson en dag kan flytte hjemmefra. Alt sammen noget som Davids psykiater og senere kommunens lægefaglige konsulent bekræfter, at han har brug for.

Han kan med andre ord ikke selv strukturere en almindelig hverdag.

- Men det er endnu ikke lykkes os at finde ud af hvem der skal tage sig af David, siger Linda Bramson.

Møder og afslag

Familien får et møde med Handicapforvaltningen midt i maj 2006. Men det kommer kun til at handle om medicinudgifter. Familien bliver henvist til Socialafdelingen med Davids andre behov.

I juli fylder David 18 år og bliver myndig. På det tidspunkt går han i 1.g. på Middelfart Gymnasium. Han får fire slags medicin mod symtomerne på sine handicap og alligevel er hverdagen ikke overskuelig for ham.

Midt i september 2006, får familien afslag på dækning af Davids medicinudgifter (cirka 11.000 kroner om året). Kommunens lægefaglige konsulent vurderer, at David har gavn af medicinen, at han skal have hjælp til sin økonomi, særlig støtte for at uddanne sig, at han har svært ved at få venner, og har brug for botræning, men vurderer ikke, at han er så dårlig, at kommunen efter Servicelovens § 84 skal hjælpe ham til at føre en normal tilværelse.

To dage senere klager familien Bramson over kommunens sagsbehandling, og Davids far Howard Bramson ringer til Socialforvaltningen for at finde ud af, om en sagsbehandler kan hjælpe David med det der hedder revalidering.

Afslag

30. november afslår kommunen i et brev også revalideringen, uden familien nogensinde har søgt om det eller kommunen har talt med David. Familien får besked om, at David kan betale sin medicin med sin SU.

Efterfølgende vil Handicapforvaltningen i Assens Kommune slet ikke behandle Davids sag, fordi familiens klage er sendt til Det Sociale Nævn.

- Der sidder ikke nogen og vurderer, hvad er bedst for David. Det er som om den måde kommunen arbejder på er til gavn for den selv ikke for borgerne, siger Howard Bramson.

Imens tager Davids personlighedsforstyrrelser og tvangstanker til i styrke. I dette forår, midt i marts 2007 opgiver David at gennemføre 1.g på Middelfart Gymnasium. Nu skal han betale sin medicin med en kontanthjælp og bliver henvist til Assens Kommunes Jobcenter.

Hans forældre har mistet troen på at kommunen nogensinde vil hjælpe dem med bare noget af den støtte David har brug for.

- Hvad skal vi gøre? Vi har ikke flere kræfter, siger Linda Bramson. Jeg tager mig ikke af kontakten til kommunen længere. Min mand har taget over, for ellers kan jeg ikke også passe mit rigtige arbejde, siger Linda Bramson.

Hun har overvejet selv at melde sig selv syg, fordi det er for hårdt både at være sin søns mor, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og advokat.