Da hundredvis af betjente slog til mod en stribe adresser i Vollsmose, Nyborgvej og andre steder i Odense for mere end et halvt år siden var det efter mange måneders efterforskning i det skjulte.

Dén efterforskning kan nu vise sig at give bonus, når fire mænd tiltalt efter den såkaldte terrorparagraf til efteråret skal for retten.

For politiet har ikke haft meget held med de hidtidige terrorsager, der har været for domstolene.

Glostrupsagen havde fire tiltalte, men kun én endte med at blive dømt.

I tirsdags blev foreningen al-Aqsa frifundet for at yde økonomisk støtte til den palæstinensiske Hamas-bevægelse, som blandt andet står på EU's terrorliste.

Med sagen fra Vollsmose kan nederlagene måske blive vendt, fordi der er afgørende forskelle på den og de øvrige sager.

Da Politiets Efterretningstjeneste og den særlige aktionsstyrke foretog en koordineret aktion og stormede en stribe adresser inden for næsten samme sekund var det resultatet af en intens overvågning.

Overvågningen skete blandt andet fra Fyns Amts tomme lokaler på niende sal i Egeparken i Vollsmose med fin udsigt til blandt andet Bøgeparken.

Fra denne oplagte udsigtspost overvågede politifolkene dag og nat gennem mere end tre uger de terrorsigtede frem til antiterroraktionen natten til den 5. september.

Men også brugen af en hemmelig agent, der infiltrerede miljøet omkring de terrorfængslede, er en afgørende forskel.

Agenten, den 33-årige SDU-jurastuderende L.H. med bopæl på Midtfyn, forsvandt umiddelbart inden anti-terror-aktionen og lever i dag under nyt navn i enten København eller i udlandet.

Forinden kom han gennem flere måneder i moskeen på Ørbækvej, hvor han diskuterede religion og islamisme med de syv terrorsigtede.

Netop brugen af en hemmelig agent menes at være årsagen til hemmelighedskræmmeriet fra politiet side.

Men også fund af hjemmelavede, stærkt ustabilt sprængstof TATP (triacetoneperixid) på flaske, laboratorieudstyr og kemikalier er med til at bestyrke politiets mistanke om, at her er sket forberedelser til en terroraktion.

Yderligere fund af store mængder kunstgødning, der i blandt andet Oklahoma i USA blev brugt til at lægge en regeringsbygning i ruiner, blev fundet under ransagning af et skur i Martinsminde Kolonihaver.

Kolonihavehuset stødte op til et andet kolonihavhus, der ejes af en fremtrædende imam i Odense, der under hele terrorsagen har haft en central rolle som vejleder for de terrorsigtedes familier.

Men også aflytninger er med i politiets bevismateriale, der er så omfattende, at det fylder to en halv meter ringbind på en reol hos en af forsvarerne.

Lejligheder er blevet aflyttet i måneder inden aktionen i fjor. Alt er blevet skrevet ned og registreret. Hvem var på besøg, hvor længe varede det, hvad talte de om, hvornår slukkede lyset osv.

Affald fra lejlighederne er blevet sorteret og undersøgt, og mobiltelefoner og fastnettelefoner er blevet aflyttet, ligesom sms-beskeder er blevet opsnappet og registreret.

Altsammen for at danne sig et billede af, om der i det hele taget var tale om planlægning af en terroraktion og i så fald, hvor langt man var i planerne.

Derfor kan terrorsagen også vise sig at være afgørende forskellig fra f.eks. Glostrup-sagen, hvor politiet ikke har haft et konkret sprængstof som bevismateriale og hvor efterretningstjenesten først er kommet ind i sagen efter afsløringen af et terrornetværk i Sarajevo.

Om det er beviser, der kan holde i retten, ved ingen.

Og holder de ikke i retten følger den fynske sag lige i hælene på de øvrige danske terrorsager.

Med pil nedad.