I 1946 købte Viggo Grill Andersen en brugt rundstrikkemaskine og gik i gang med at strikke strømper til sine fem børn
Forrige lørdag spurgte Joan Møller Hansen og Anders Andersen, Ørsted Gl. Mejeri, her på Bagsiden: "Hvad er det?"

Fra et dødsbo havde de fået en mærkeligt tingest, som de aldrig havde set før.

- Vi slæbte den med rundt på besøg hos vores venner og fik dem til at gætte med i bedste Piet van Deurs-stil. Men de vidste heller ikke, hvad den skulle bruges til, fortæller Joan Møller Hansen.

Der er kommet mange spændende gæt fra Bagsidens læsere, men der er hverken tale om en proptrækker, en luseforskrækker eller et antikt hovedmassageapparat. Nej, genstanden er en del af en såkaldt rundstrikkemaskine.

Købte den i 1946

Allerede da Joan kom hjem efter en indkøbstur samme lørdag, havde en af Fyens Stiftstidendes trofaste læsere gennem fem årtier, Viggo Grill Andersen, Korinth, forsøgt at få fat på hende.

"Mor, der er en mand, der har ringet. Han ved, hvad din dims er," kunne hendes søn, Peter, berette.

- Så jeg ringede til Viggo og fik svar på mit spørgsmål, siger Joan Møller Hansen.

84-årige Viggo Grill Andersen købte i 1946 en rundstrikkemaskine. Og han kunne straks se, at Joans dims på en prik lignede noget, som også sad på hans strikkemaskine.

Joan besluttede sig for at forære Viggo dimsen, så i går mødtes de to hos Viggos datter, Ulla Rasmussen, i Højrup, hvor maskinen har været pakket ned i mange år i en gammel træ-ølkasse.

Blev fyret om vinteren

- Jeg købte den brugt af en privatmand, og jeg kan ikke huske prisen, men det kan ikke have været ret mange øre, fortæller Viggo Grill Andersen over en kop formiddagskaffe ved datterens spisebord.

Sammen har de i dagens anledning fået symaskinen op af ølkassen, samlet den og spændt den fast på bordet.

- Vi boede i Fjelsted Skov dengang. Jeg var arbejdsmand, men når vi nåede hen i midten af december, plejede jeg at blive fyret, fordi der ikke var mere at lave. Og så købte jeg maskinen - for at have noget at lave om vinteren, siger Viggo Grill Andersen.

Der var ikke mange penge at slå til søren med dengang.

- I 1955 havde jeg en årsløn på 5200 kroner, husker han.

Det var ham, der stod for strømpestrikningen til de fem børn. I hvert fald på maskinen. Konen ville ikke have noget med sådan én at gøre. Hun nøjedes med gode gammeldags strikkepinde.

Har stadig kørekort

Viggo nyder pensionisttilværelsen i Korinth, hvor han om sommeren dyrker et par rækker grøntsager i sin lille have og i drivhuset. Når han da ikke kører rundt i sin røde Ford Fiesta.

Øjnene fejler ikke noget, forsikrer han, men derfor kan man jo aldrig vide, om man består den årlige køreprøve næste gang.

Strikkemaskinen gik på pension omkring 1950, så vidt han husker, men da havde den også strikket adskillige par strømper til familiens fem børn.

I dag har han 11 børnebørn og 15 oldebørn.

- Mit ældste barnebarn er 15 år, så jeg jeg kan stadig nå at blive tipoldefar, siger han med et stolt smil.

Nåle efterlyses

Tipoldebørnene kan nok ikke se frem til hjemmemaskinstrikkede strømper.

Men Viggo og datteren er enige om, at det kunne være sjovt at få den til at strikke igen. Men det kræver nogle nye nåle, og dem har de ikke haft held til at skaffe.

Så hvis nogle af Bagsidens læsere skulle vide, hvor man kan få fat på nåle til en rundstrikkemaskine af ældre model, må de gerne sende en mail til bagsiden@fyens.dk.

Messe - i tråd med tiden

Og til sidst en lille servicemeddelelse til de håndarbejdsinteresserede læsere.

I weekenden 16.-18. marts er der håndarbejdsmesse i Vissenbjerg Hallerne. Messen, der er arrangeret af magasinet Håndarbejdsbladet - i tråd med tiden, byder på næsten alt inden for håndarbejde. Dog næppe rundstrikkemaskiner fra første halvdel af forrige århundrede.
  • Fyens Stiftstidende